Hvor fik prinsesse papegøjen sit navn fra?

Den bliver anset af mange som værende den smukkeste fugl i verden, prinsesse papegøjen eller Alexandra parakit blev navngivet til ære for et medlem af den britiske kongelige familie.
 

Prinsesse papegøjen er oprindeligt en australsk art med smukke, blege fjer. Deres fjerdragt er primært grøn med en pink hals og en blålig krone og hals og klare grønne vinger. Det er en af de venligste og mest kærlige papegøjer i hele verden.

Den første rapporterede beskrivelse af prinsesse papegøjen

Denne opgave stod den engelske naturalist og ornitolog, John Gould, for. I 1838 sejlede Gould med sin kone mod Australien med målet om at studere landets fugle og skrive en ny bog om emnet.

Turen resulterede i udgivelsen af The Birds of Australia (1840-1848). Bogen var på over 600 sider og 7 volumer, hvor den indeholdt detaljer om 328 arter, som på det tidspunkt var nye for videnskaben. Over årene navngav ornitologen hver nye art, inklusiv prinsesse papegøjen.

I dag lader bestanden af prinsesse papegøjer til at være faldende.

Hvem var Alexandra?

Den eponyme Alexandra var Prinsesse Alexandra af Danmark. I en alder af 16 år, valgte den britiske kongelige familie, at Alexandra skulle være den fremtidige hustru til Albert Edward, Prinsen af Wales, og arving til Dronning Victoria.

 

Det kongelige par blev gift den 10. marts 1863. År senere, i 1901, steg Prinsen af Wales til tronen som Kong Edward VII, og Alexandra blev Dronning konsort af Det Forenede Kongerige og det britiske herredømme. Hun fik også titlen som Kejserkonsort af Indien.

Dronning Alexandra nød meget at socialisere og var en stor dyreelsker. Hun tog ofte del i baller, middage, møder, deltog i velgørenhedsbegivenheder og besøgte sygehuse og børnehjem. Hun indsamlede også penge til mange større offentlige velgørenheder.

Som et resultat beundrede den britiske befolkning Dronning Alexandra så meget, at de ofte prøvede at kopiere hendes stil og valg af kjoler.

Papegøje med lang hale

Hvor gængst er det for fugle at blive navngivet efter kendte personer?

Det er faktisk temmelig gængst at navngive nye arter efter kendte historiske personer. Dette er blot en måde at holde deres minde i live på. Der er mange eksempler blandt fugle. For eksempel blev Horsfield’s lark navngivet efter den amerikanske naturalist, Thomas Horsfield.

To arter blev navngivet til ære for den australske kunstner og illustrator, John Lewin: Lewins rail og Lewins honeyeater. Andre eksempler indebærer Gouldian finch og Goulds petrel, som mindes ornitologen, John Gould.

 

Når det kommer til kongelige, er der Victorias riflebird, som er en paradisfugl navngivet efter Dronning Victoria, og Alexandras parakit.

Arter navngivet efter politikere

Der er også flere eksempler på politikere og regeringsledere, som har fået fuglearter navngivet efter sig. Indtil videre har Barack Obama, Indira Gandhi og Nelson Mandela alle modtaget denne ære.

Men længe før disse, inspirerede Philip Gidley King, guvernør af New South Wales mellem 1800 og 1806, til navnet på den australske King papegøje.

Prinsesse papegøjen

Interessante fakta om prinsesse papegøjen

Prinsesse papegøjer angriber ofte i grupper – en adfærd, som eksperter aldrig har set hos nogen anden art af papegøjer. Fuglene bruger denne teknik til at afskrække rovdyr. Under angrebet vil de dykke, skræppe og endda sprøjte afføring på deres mål.

Et andet af deres mest bemærkelsesværdige karaktertræk er deres gennemtrængende kald, som kan høres flere kilometer væk. Når de holdes i fangenskab, kan deres kald efter opmærksomhed være næsten øredøvende.

  • Smith, J. (2007). Gender, Royalty, and Sexuality in John Gould’s Birds of Australia. Victorian Literature and Culture, 35(2), 569-587.
  • Collar, N. & Boesman, P. (2020). Princess Parrot (Polytelis alexandrae). In: del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (eds.). Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona. (retrieved from https://www.hbw.com/node/54563 on 8 January 2020).