Barracuda: En aggressiv og uforudsigelig fisk
En barracuda er en fisk, som du helst ikke vil møde. Dens imponerende størrelse og dens kraftige muskuløse bid gør den til et af de mest frygtede rovdyr i havene.
Hvis vi skal nævne nogle af de mest farlige dyr i havet, tænker vi straks på hajer, dræberhvaler og brandmænd. Men ikke mange kender til en af de mest almindelige og mest aggressive fisk i havet: Barracudaen
Morfologi og levested for barracuda
Barracudaen kan variere meget i størrelse; den kan måle mellem 60 cm og 2,10 m. Den har et aerodynamisk udseende, der gør den utrolig hurtig, og den skiller sig også ud ved sin lange og muskuløse krop. Denne fisk ser ret så harmløs ud, indtil du tager et grundigt kig på dens mund.
Dens gab er meget stort sammenlignet med resten af dens krop. Der har den rækker af syleskarpe uregelmæssige tænder, som du helt sikkert vil gå i panik over, hvis du møder den.
Dens vægt ligger på mellem 10 og 22 kg; men det er også muligt at støde på eksemplarer, der er næsten 2,5 m lange og vejer 30 kg. Dens stærke gab er i stand til at flænse dens bytte ret så brutalt. Kun få rivaler vil overleve et angreb fra en voksen barracuda.
Hvad angår dens levesteder, så opholder de voksne og de yngre sig på forskellige steder. Unge barracudaer har en tendens til at søge mod lavvandede og kystnære områder, hvor der findes let bytte i det varme vand. De voksne derimod bruger det meste af deres tid på det dybere vand.
Du kan også normalt finde dem i mangroveområder eller i laguner langs kysten, hvor de altid er på udkig efter noget at æde. De kan finde disse rovdyr i næsten alle hjørner af verden. Men vi anbefaler kraftigt, at du ikke generer dem!
Diæt
En voksen barracuda spiser næsten alting, der kan spises. Når det er sagt, så er dens favoritmåltid små fisk, der er hurtige og nemme at fange, små krebsdyr og blæksprutter.
Barracudaen har ikke mennesker på sin menu, og det er meget usædvanligt for dem at angribe os, med mindre de føler sig truet. Hvis den foretager sig et eksplosivt angreb, vil den som regel flygte ret hurtigt bagefter. Konsekvenserne af et angreb fra en voksen barracuda er normalt en ret alvorligt skade. Men det vil næppe medføre døden.
Reproduktion
Denne fisk udklækkes normalt i april og september måned, hvor vandet normalt er varmere, og der er mere føde til rådighed. Når den når en alder af tre år, er hannen klar til igen af reproducere. Hunnen derimod skal bruge et år mere, før deres krop er parat.
Hunnerne fortrækker at lægge æg i områder med lavt og varmt vand. De lægger dem i beskyttede områder, men de forsøger at sprede dem ud så meget som muligt, så andre fisk ikke kommer og spiser dem.
Hver gang en hun lægger æg, vil hun lægge mellem 5.000 og 30.000 æg. Dette er nok til at garantere en ny generation af barracudaer, fordi mange vil ikke klække eller også ender de som føde for andre fisk.
Når de klækker giver områder med rev de små fisk en form for beskyttelse, som de har brug for, inden de kan søge ud mod dybere og farligere vande. I de dybere vande er de et nemt bytte for andre rovdyr.
Kan man spise en barracuda?
Mennesker spiser nogle gange de mellemstore eksemplarer i form af fileter. Men de store af dem bør man holde sig fra, for de er kendt for at kunne give forgiftninger ude i Østen.
På grund af sit udseende er det en af de mest eftertragtede fisk at fiske efter. Dens hurtighed og styrke gør den til en meget svær fisk at fange med stang. Men får du fanget en, kan du tage et billede af dens utrolige tænder, som er ret så imponerende.
For tiden er den ikke i fare for at blive udryddet, for der findes så mange af dem. Det er gode nyheder, når man tænker på, hvor mange af havets skabninger, der lider i disse tider.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- López, L. W. V., & Consuegra, R. R. (2017). Nuevos registros de Sphyraena (perciformes: sphyraenidae) para el Neógeno de Cuba y la Española. Novitates Caribaea, (11), 89-94.
- Hooker, B., & Clayton, H. (2006). Biología, ecología y pesquería de la Barracuda Sphyraena barracuda (Walbaum, 1972)(Pisces: Perciformes: Sphyraenidae) en la Isla de San Andrés y los Cayos Bolívar y Albuquerque, Caribe Colombiano.
- Chi-Prieto, W. E., Castro-Pérez, J. M., Fonseca-Peralta, F., Hadad-López, W., & García-Rivas, M. C. (2012). Caracterización Espacio-temporal de la Pesquería Artesanal del Parque Nacional Arrecifes de Xcalak, Quintana Roo, México.
- SÁNCHEZ VENEGAS, J. I. (2020). BIOLOGÍA REPRODUCTIVA DE LA BARRACUDA MEXICANA Sphyraena ensis (JORDAN & GILBERT, 1882)(PERCIFORMES: SPHYRAENIDAE) EN LA COSTA DE SAN BLAS, NAYARIT, MÉXICO.
- Haouzi, A., Khraishah, H., Diamond, J., & Pinto, D. S. (2020). A case report of cardiac toxicity from barracuda ingestion in Mexico. European Heart Journal: Case Reports, 4(6), 1.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.