Krill er vigtigt for havenes økosystem
Krill er ofte kaldet hjørnestenen i havenes økosystem. De er de mest talrige krebsedyr i verden og er en del af grundføden for mange dyr som hvaler, sæler, fisk, blæksprutter, pingviner og havfugle.
Krill er en overordnet betegnelse, vi bruger til at beskrive 86 forskellige arter af krebsedyr, som lever i havet. De er en del af Euphausiacea ordenen og er en del af den dyreplankton, der direkte lever af den planteplankton, der findes i havene. De har også en kæmpe betydning for vores haves økosystem.
Der er tre velkendte arter, der er målet for kommercielt fiskeri. Disse er Antarktisk krill, Stillehavs krill og den nordlige krill. De tilhører henholdsvis arterne Euphausia superba, Euphausia pacifica og Meganyctiphanes novergica.
Voksne krill har en tendens til at vokse sig fra 5 cm til 12 cm i længden. Selv i deres larvetilstand er krill stadig en del af havets zooplankton.
Styrken ved enigheden hos krill i havenes økosystem
En interessant ting ved krill i økologiske vendinger er, at den er meget social. Når de bliver voksne, begynder de at forme massive grupper eller stimer.
Størrelsen af disse stimer kan variere ret meget. Forskere har set grupper fra nogle få kvadratmeter til grupper så store som 150 kvadratkilometer. Hvis du ser bort fra bakterier, så er disse kilometerlange stimer af krill den største biomasse på hele planeten.
Hvad er betydningen af krills biomasse på havenes økosystem?
Husk, at fødekæden er en knyttet sammen i en lige linje, der begynder med autotrofer. Dette er organismer, der får deres føde fra lyset eller kemikalier i deres omgivelser. For at give dig et eksempel så er det, hvad planteplankton gør ved klorofyl og solens stråler.
Den kæde fortsætter, indtil autotrofer bliver føde for planteædende organismer. Det er tilfældet med den planteplankton, som krill æder. Dette led i kæden fortsætter selvfølgelig videre og videre. Disse planteædere er typisk nogle, som bliver spist af andre skabninger. Senere kan du så se rovdyr som løver, bjørne eller mennesker.
Kæden ender med ådselæderne. Disse er de organismer, der nedbryder de organiske stoffer i deres omgivelser. Orme i jorden er de mest almindelige eksemplarer af disse. Denne del af fødekæden indeholder også nedbrydende organismer (mikrobiomer) som svampe og bakterier.
Alle de forskellige led i fødekæden hænger sammen med hinanden uanset hvor langt nede i kæden, de befinder sig. Hvert levende væsen hænger sammen med denne kæde, og hver del af den symboliserer et forskelligt trofisk niveau.
Forekomst og udbredelse
Som vi sagde tidligere, så er biomassen med krill nok den største af alle flercellede dyrearter på denne planet. Dette har fået eksperter til at sige, at krill er de mest udbredte og succesfulde dyr på planten Jorden.
De er udelukkende havdyr, og du vil kunne se dem i havet alle steder i verden. De kan leve på havdybder som 300 meter eller over 3.000 meter afhængig af hvilken underart, vi taler om. Deres udbredelse har ofte en masse at gøre med vandets temperatur det sted, de lever.
Deres tilstedeværelse i visse områder har også at gøre med nogle andre sjove ting i havenes økosystem. Det inkluderer områder med opstrømning. Opstrømning er grundlæggende det, som sker, når vandet strømmer op til overfladen fra havets dyb (rig på mineraler og andre næringsstoffer.)
Krill er i stand til at bevæge sig over ganske store afstande lodret. I de fleste tilfælde vil stimer med krill holde sig dybt nede i løbet af dagen og kun komme op til overfladen om natten.
Dette er også en fundamental del af deres diæt. Mange arter foretager mange lodrette vandringer hver eneste dag. De kan tilbagelægge op til 1.800 meter på en enkelt nat. Vi ved ikke, hvorfor de af og til viser sig ved overfladen i løbet af dagen.
Eksperter håber, at vi kan få mere information om deres lodrette vandringer. Af det vil de meget bedre kunne forstå vigtigheden af krill og deres biologiske cyklus i havenes økosystem.
Vigtigheden af krill i havenes økosystem
Krill indeholder en stor massiv reserve af mikronæringsstoffer, A-vitaminer, B-vitaminer og vigtige fedtsyrer. Krillpasta eller andre produkter fra disse dyr er godt for dyr og som terapeutiske diæter til mennesker.
Men deres vigtigste funktion skal findes i økosystemet, fordi krill direkte er en del af mange dyrs føde. De er føde for alt fra hvaler og sæler til alle mulige slags fisk, fugle og selv mennesker, selvom vi ikke er så vilde med dem.
Det betyder, at hvis der sker noget med antallet af krill i vores verdenshave, kan det have en meget stor indflydelse på vores økosystemer i havene over hele verden. Hvis der for eksempel sker et fald i en af arterne i planteplankton, som krill spiser, kan det medføre til et fald i andre arter, som lever af krill eller andre arter, som spiser krill.
Med andre ord så kan de synes ganske små, og der ser ikke ud til at have en stor indflydelse på vores dagligdag, men krill er en afgørende faktor for havene og livet der.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Knox, G. A. (1984). The key role of krill in the ecosystem of the Southern Ocean with special reference to the Convention on the Conservation of Antarctic Marine Living Resources. Ocean Management, 9(1-2), 113-156.
- Lehette, P. (2012). Biomasa, distribución y metabolismo del zooplancton en aguas de la Península Antártica. UNIVERSIDAD DE LAS PALMAS DE GRAN CANARIA. Programa de doctorado en Oceanografía
- Nogueira, E., Batleb, J. M., Cabala, J., González-Nuevoa, G., Revillaa, R., Álvareza, E., & Buenoa, J. (2008). Accumulation of northern krill (Meganyctiphanes norvegica) in a convergence zone at the Cap Breton Canyon (southern Bay of Biscay). Revista de Investigacion Marina, 3, 225-226.