6 fejl når du træner din hund

Det bedste sted, du kan gå hen, er dyrlægen. De kan fortælle dig hvor sund og rask den er og rådgive dig om, hvilke fejl du kan komme til at begå under træningen. Men her er også nogle råd om træning.
6 fejl når du træner din hund

Sidste ændring: 03 januar, 2019

Hvordan du træner din hund er af stor betydning, for det kan senere skabe store problemer for dig, hvis hunden ikke adlyder dig korrekt. Derfor vil vi i denne artikel dele de 6 fejl når du træner din hund, som de fleste begår, samt hvordan du kan undgå dem.

Du får hjælp fra en pseudo-ekspert

Mange er lidt nervøse, når de kommer hjem med deres første hvalp. Måske spørger du alle omkring dig om råd. Det kan være en ven, som har læst en bog om emnet eller en nabo fra femte sal, som altid har haft hund. Det kan være en bekendt, som altid snakker om deres hunde.

Dyrlægen kan rådgive dig om træning

Det bedste sted, du kan gå hen, er dyrlægen. De kan fortælle dig hvor sund og rask den er og rådgive dig om, hvilke fejl du kan komme til at begå under træningen.

Du træner din hund ved at behandle den som en baby

En af de mest almindelige fejl folk begår under hundetræning er, at de behandler den som en baby. Når de kommer hjem med deres lille hvalp, så overvælder de den med klap, kæleri og babysnak.

Det bedste er, hvis de selv kan få lov til at udforske det nye sted. Huset er nyt for dem, og der er utallige steder, hvor de kan snuse rundt, nye lugte, nye smag og andre folk! Alt er nyt for dem, så lad dem endelig selv udforske det nye sted.

Du starter træningen for sent

Du skal lade hunden vænne sig til huset og omgivelserne og familien, men du må ikke udsætte starten på dens opdragelse! Nogle tror, at de ikke kan lære noget i de første 6 måneder. I virkelighedens verden lærer de fra det første minut og de stopper aldrig. Ved ikke at starte træningen begår du en stor fejl, og tålmodighed og vedholdenhed er nøglen til at gøre det rigtigt.

Du straffer, når du træner din hund

Nogle gange er ordsprog fuld af visdom: “Du fanger flere fluer med honning end med eddike.” At straffe hunden er ikke noget den kommer til at lære mere af, og det er en af de største fejl under hundetræningen, du kan begå. Det er mindre effektivt end positiv forstærkning metoden, og du kan komme til at gøre hunden utryg og bange.

Træning kræver tålmodighed

I stedet for at slå hunden med en sammenrullet avis, hvis den kommer til at gøre i huset, så bør du vente til den senere gør det udenfor og belønne den med en godbid. Du opnår meget mere på denne måde.

Ikke irettesætte den, hvis den bider

Mange opfatter det at hunden snapper som noget naturligt. Den har tænder som den bruger under leg ligesom dens ben og hale. Det er vigtigt, du irettesætter den, hvis den bider. Det må ikke blive til en dårlig vane.

Dette er en af de få undtagelser, hvor det giver mening at straffe den. Men du må aldrig slå den eller råbe af den eller med andre ord ydmyge den.

Hvis den bider under legen (som er ret almindeligt,) skal du stoppe legen og vise smerte. Du kan se det, hvis hvalpene leger, og en af dem bider en anden mere end den burde, så vil den, som er blevet bidt udstøde et hyl og stoppe legen.

Du er for streng eller for slap

Det er en svær balance. Mange ejere af hunde er enten for strenge eller for slappe. Lad derfor være med at se din hund som en genstand eller være for eftergivende overfor den. Som Aristoteles sagde: “Dyden er den gyldne middelvej mellem to ekstremer.”  Vi håber, at du kan bruge vores råd til at træne din hund.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.