Hvad gør du, hvis din hvalp bider i alting?

Efterhånden som en hvalp bliver større, vokser dens tænder også. Derfor føler den trang til at bide i alting for at fjerne kløen og for at få stærke tænder.
Hvad gør du, hvis din hvalp bider i alting?

Sidste ændring: 02 november, 2018

I begyndelsen er din hvalp sød og nuttet. Men alt ændrer sig, når den vokser og bliver mere selvsikker. Hvis din hvalp bider i alting, den kommer i nærheden af, så læs med her. Vi fortæller dig, hvordan du løser problemet.

Derfor bider din hvalp i alting

Det er vigtigt at forstå, hvorfor hvalpe godt kan lide at bide i alting. Når du ved hvorfor, så kan du være mere forstående overfor din hvalp, så du bedre kan træne den.

At tygge i ting er en normal del af en hunds kognitive udvikling. Det er en måde for den til at udvikle sine tænder på, at gøre sig fortrolig med nye ting og udforske lugte. Det er lidt ligesom babyer, der putter alting i munden.

Når en hvalps tænder er på vej, så har den brug for at bide i ting for at få kløen til at forsvinde og for at styrke deres tænder. Hvis en hvalp er meget aktiv eller ikke får opmærksomhed nok, så kan den finde på at tygge i ting af ren kedsomhed.

hund bider i en pude

Faktisk er det at bide noget af det første en hvalp lærer efter at den er født. Den bider i sine søskende og i sin mor, for på den måde at finde ud af, hvor meget kraft, den kan bide med, og hvornår den ikke skal bide så hårdt.

Selvom den har lært det naturligt som hvalp, så er det stadig muligt, at det at tygge i alting – og det involverer alting, den kan komme i nærheden af – er en del af dens dagligdag. Hvad kan du stille op overfor dette? Her kommer nogle gode råd.

Hvad du skal gøre, hvis din hvalp bider i alting

Måske er du lidt usikker på, hvad du skal gøre for at få din hvalp til at stoppe med at bide i dine sko, møbler eller tasker. Hvalpen ser ud til at ødelægge alt på dens vej, hvilket naturligvis gør dig lidt nervøs. Den vane kan også gå hen og blive lidt dyr i længden. Men tag den med ro! Alting har en løsning, bare du er tålmodig og beslutsom.

hvalp prøver at bide i en finger

Socialisering er afgørende

I en tidlig alder skal din hund have lov til at være sammen med andre hunde. Husk hvor vigtigt det er at præge din hund i denne fase, fordi du bør ikke få en hvalp før den er mindst tre måneder gammel. Det er den tid, den har brug for at være hos sin mor og søskende, for at få lært, hvordan den skal opføre sig og få kontrol over sine bid.

Hvis din hvalp har brugt disse tre måneder hos sin mor og stadig bider i alting, så tag ham med forbi nogle andre hvalpe og voksne hunde. Hans unge venner vil holde ham i gang og lære ansvarlighed, mens de voksne vil lære ham , hvordan han skal opføre sig. Din hvalp vil heller ikke føle det så kedeligt, som det plejer, hvorfor den vil føle mindre trang til at skulle bide i alt, den får øje på.

Lad den spise af din hånd

Hunde ved præcist, hvornår de skader andre personer eller dyr. Hvis du prøver at fodre ham med hånden, så kan du gradvist lære ham at være forsigtig, når den guffer maden i sig fra din hånd.

Hvis han bider dig, skal du hæve stemmen. Det vil minde ham om sin tidlige barndom med sine søskende, som ville have hvinet, hvis han bed dem for hårdt.

Giv ham noget legetøj

I dag kan man få en uendelig masse forskelligt legetøj, som er specielt designet til en hvalps tænder. Spørg din dyrehandler, hvad der er det bedste til din hunds størrelse og alder. Så prøv at give det til din behårede ven for at holde ham beskæftiget.

Brug et afskrækkende middel

Der findes produkter, som afgiver en forfærdelig lugt til hunde, og de kan også være ret skadelige samtidig. Vær sikker på du vælger en, som passer til din hvalps størrelse og alder. Smør det på de ting, som din hvalp gerne vil bide i, og derefter forsvinder dens trang til at gnave i disse ting.

Hvis du følger disse råd, så vil du snart se din hvalp ikke længere går og bide i alting. Han vil holde op efter et par måneder alligevel, så husk på, at dette er en normal tid i dens udvikling.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.