6 grunde til du ikke skal straffe din hund

21. juni 2018
Straf er aldrig en god måde at opdrage din hund på. Ofte har det faktisk den modsatte effekt og kan give problemer med hundens opførsel.

De fleste hundeejere tænker rigtigt meget på, hvordan de bedst kan træne deres hund. Hunde elsker at lære nyt, og det er også noget de fleste mennesker synes er sjovt.


Mange ved godt, at man skal belønne hunden, når den gør noget godt. Men de tror fejlagtigt, at de skal straffe den for uønsket adfærd.

Det er dog aldrig en god ide at straffe din hund. Her er seks gode grunde hvorfor.

Fysisk og psykisk straf

En “straf” kan defineres som en ubehagelig oplevelse påført efter en opførsel vi ikke ønsker gentaget. Et ryk i snoren er for eksempel en straf, hvis hunden vil løbe efter en forbikørende cykel.

Generelt er der to typer straffe: Fysiske og psykologiske. Fysisk straf kan være lussinger, spark eller slag… men også hvis vi hiver voldsomt i snoren eller binder hunden fast.

Eftersom det ikke er så almindelig kendt, må vi også regne psykisk straf som noget meget skadende. Det er straffe som ikke påfører hunden nogen fysisk smerte, men de truer den mentale tilstand hos hunden: Trusler, råben, skælde ud, det at sige “nej”, og at isolere hunden.

Du må ikke straffe hunden

Begge typer straffe kan skade hunden. Og begge gør det sværere for hunden at lære nyt og at opføre sig pænt. Med andre ord, hvis vi straffer hunden, vil han lære langsommere og ikke så meget, som han kunne.

Positiv forstærkning

Den bedste metode til at lære hunden (eller ethvert andet dyr, fordi det er en metode, som benyttes til træning af delfiner) noget er ved at bruge positiv forstærkning. Ved positiv forstærkning får hunden en belønning, når den gør noget vi gerne vil have den til at gøre igen, og den behagelige oplevelse vil gøre den tilbøjelig til at gentage det. Du kan belønne ham på mange måder: Med mad, opmærksomhed, med legetøj…

1 – Vi ved ikke hvordan vi skal straffe

Ifølge nye teorier indenfor læring hjælper straf ikke folk med at lære nye ting. De skal nemlig påføres med den rette intensitet og på det helt rigtige tidspunkt: Mennesker er ikke i stand til at være så præcise med straf, som det kræves.

Vi ved ikke, hvordan der skal straffes: Vi gør det alt for sent, for voldsomt eller for vagt. Vi ved heller ikke, hvordan vi bruger straf som kommunikation til, hvad vi vil have hunden til at lære. Når straf ser ud til at være tilfældigt for en hund, er det ubrugeligt til træning.

2 – Straf forstyrrer læringsprocessen

En af de mest sikre måder at lære på er “prøv og fejle” teknikken. Når vi vil give hunden mulighed for at lære noget, så vil den forsøge sig frem ved at prøve forskellige ting i håb om at den bliver belønnet. Hvis vi belønner ham, giver vi ham et klart signal om, hvad vi vil have, og så er vi i stand til at lære ham noget.

Hund er ked af det

Hvis vi omvendt så straffer ham for det vi ikke vil have, så forstyrrer vi den proces, og vi giver den ikke mulighed for at vise os den adfærd vi gerne vil se ham gentage. Vi straffer for tidligt og begrænser hundens frihed til at blive ved med at forsøge sig frem.

3 – Straf avler frygt

Straf skaber frygt hos hunden på samme måde som det sker hos børn. Selvfølgelig gør fysiske straffe ondt, som et stød kan give frygt, men det kan psykologiske straffe og irettesættelser også.

Med ikke-fysiske straffe tænker hunden, at du hele tiden forhindrer ham i noget som han ikke kan forstå, og du giver ham ordrer han ikke ved hvad han skal stille op med. Det skaber usikkerhed og skader den som modtager straffen. Intet mennesker eller dyr kan være glad, når det også er bange. Straf skræmmer, skader og påvirker voldsomt trivslen hos vores dyr.

4 – Hunden mister sin tillid til os

Straffene vi giver er givet tilfældigt, kommer på de forkerte tidspunkter og kan skade hundens følelser. For hunden virker de uberegnelige. Det vi opnår med at straffe en hund, er at vi kommer til at fremstå som uforudsigelige mennesker.

Vores hunde vil ikke stole på os og vil ikke være ved vores side, hvis vi af og til straffer dem. Vi påfører dem dårlige oplevelser uden at de selv kan forstå hvorfor. Vi bliver nogle skøre mennesker, de ikke kan stole på.

5 – De giver ingen information

Af alle er dette måske den vigtigste årsag til man ikke skal straffe en hund: En straf giver ingen yderligere information om, hvad god opførsel er. Ved at straffe fortæller vi hunden, hvad vi ikke vil have, men ikke hvad vi vil have. Hvis vi ikke giver hunden lov til at afprøve forskellige ting, inden den finder ud af den rigtige løsning, så vil den aldrig nå frem til den.

Glad hund og ejer

Med straffe forhindrer vi hunden i at nå frem til en konklusion, som vi gerne vil have ham til. Vi lader ham ikke lære noget, men forbyder ham bare en hel masse. Hvis han aldrig finder ud af, hvad der er godt, så vil det jo være logisk, at han aldrig vil prøve det.

6 – De giver os dårlig samvittighed

Kun de færreste kan lide at straffe eller skælde en hund ud, men alle kan lide at belønne den. Folk som konstant retter på hunden føler sig mindre lykkelige og mere frustrerede. Kan vi derimod belønne en hund, der har lært at gøre noget rigtigt, er noget vi alle bryder os om.

Hvis de andre grunde ikke kunne overbevise dig om at lade være med at straffe din hund, så kan dette argument måske virke: Når du straffer, vil du også føle dig som et dårligt menneske. Du vil blive meget gladere og have et bedre forhold til din hund, hvis du fokuserer på det, han gør godt og belønner ham, når han fortjener det.

Vi kan altså konkludere, at straf har dårlig indvirkning på på hund og menneske. Skift din træningsmetode ud med en baseret på belønning, for det får dig til at føle dig bedre tilpas.

Ved at bruge straf under sin træning med hunden vil ikke kun forhindre den i at lære noget, men det vil også give os dårlig samvittighed. Afskaffer du straf og fokuserer kun på at belønne god opførsel, så vil hunden lære hurtigere og du vil selv føle dig bedre tilpas.