Sabeloryxen: En antilope

Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez

Sidste ændring: 21 december, 2022

I dag vil vi tale om et smukt dyr, som du måske aldrig har hørt om: Sabeloryxen. I denne artikel vil vi fortælle dig alt om den.

En beskrivelse af sabeloryxen

Slægten “oryx” inkluderer de såkaldte “antilope oryxer”. Fire forskellige arter er kendt, men en af dem skiller sig ud for sin skønhed: Sabeloryxen (Oryx dammah).

Vi taler om et meget robust dyr, med en vægt på mellem 135 og 205 kg. De har korte ben, som slutter i en bred hov.

Dyrets pels er primært hvid. Deres ben, hals og brystområder viser dog en rødlig tone.

Som du måske allerede har forestillet dig, er det mest imponerende visuelle kendetegn ved disse dyr deres horn.

Nogle fremragende horn

Både hanner og hunner har lange, symmetriske horn, som bøjer bagud. De kan måle op til 90 cm, og når de vokser, bøjer de naturligt bagud.

Den interessante form har tydeligvis givet dem navnet, som dette dyr er kendt under. De minder os om den bøjede sabel, der bliver brugt af nogle mennesker i Mellemøsten.

Når der er territoriske eller hierarkiske stridigheder, bruger de deres kraftfulde horn til at tage del i kampe. De kæmpende støder deres horn mod hinanden. På grund af det sårer de næsten aldrig hinanden.

Levested og kost

Før de forsvandt fra det fri, levede disse antiloper på de tørre og semi-tørre græsområder i Nordafrika. De kunne også findes i Sahara ørkenen på nogle tidspunkter i løbet af historien. Nogle historikere mente, at i gamle dage tæmmede egypterne sabeloryxen til at opdrætte dem for deres kød.

Deres kost er baseret på græs og forskellige typer af buske. Ligesom alle andre ørkendyr, har de tilpasset sig til at kunne overleve i lange perioder uden at drikke noget vand. De udvinder, hvad de finder i frugter og sukkulenter, når der ikke er nogen kilder til vand i nærheden af dem.

Hvorfor er sabeloryxen uddød i det fri?

For det første har den primære årsag at gøre med den overdrevne jagt, som disse dyr har lidt under. Deres ekstraordinære horn har gjort dem til mål og ofre for jagt de seneste årtier.

På den anden side har tabet og mindskningen af deres levested også bidraget til deres forsvinden. Tabet er primært på grund af menneskelig beboelse af deres territorier.

Kvægfarme og konkurrence med tæmmede dyr om ressourcer, har også spillet en rolle i deres mindskning af bestand. Før det seneste århundrede var deres bestand allerede begyndt at falde.

Som et resultat kunne specialister i 1985 se bevis på omkring 500 eksemplarer af dette dyr. Siden år 2000 har der været intet fast bevis på, at de lever i det fri. Dette førte til, at sabeloryxen er blevet erklæret uddød i det fri af IUCN.

For at undgå at miste dem fuldstændig, har nogle lande såsom Tunesien og Senegal udført et avlsprogram i fangenskab. Gradvist er nogle par af sabeloryxen blevet sat fri i naturreservater. På grund af det tror vi på, at der stadig er et håb om at se sabeloryxen i det fri igen.