Hvorfor uddøde dronten egentlig?
Da fuglen forsvandt i midten af det 17. århundrede, kunne kun få mennesker forestille sig, at de ville blive sådan et vigtigt symbol på uddøde dyr. Denne unikke fugl uddøde for over 400 år siden, og mennesker var selvfølgelig årsagen. Hvad gjorde menneskerne dog helt præcis, som forårsagede, at dronten forsvandt?
Hvad er dronten?
Før vi går i dybden med spørgsmålet “hvorfor forsvandt dronten?”, bør du lære lidt mere om arten i sig selv. Denne vadefugl (raphus cucullatus) var et direkte afkom af duer og boede på Mauritius, en ø øst for Madagascar.
Det er svært at vide, hvordan de præcis så ud, men vi har en meget bedre idé om det end de fleste andre uddøde dyr. Dronten var en vadefugl med en lille hale og de målte blot lidt over 90 cm i højden.
Dronten havde grå fjer og vejede omkring 9 kg. Nogle personer mente, de kunne veje op til 18 kg. Nogle af deres mere interessante kendetegn var deres store næb formet som en klo og deres tykke, gule fødder.
Hvordan var dens adfærd?
Eksperter mener, at to af de største misforståelser omkring dronten er deres klodsethed og deres buttede udseende. Faktum er, at de fleste af tegningerne, vi har, er af fangede arter, der højst sandsynligt fik for meget mad. Ordet “dodo”, som de også bliver kaldt, kommer faktisk fra portugisisk og hentyder til deres påståede klodsethed.
Dronten har måske slet ikke været klodset overhovedet. Men på grund af deres størrelse og mangel på evne til at flyve, er det ikke svært at regne ud, hvorfor de forsvandt. Disse dyr udviklede sig uden nogensinde at have været i kontakt med mennesker, så de var ikke bange for os og var derfor nemme at fange.
Den generelle teori er, at den primære kilde til føde kom fra træet tambalacoque. Frøene fra dette træ spirer åbenbart kun, når det har været igennem en drontes fordøjelsestrakt. Det betyder, at da dronten forsvandt, havde disse træer mistet deres primære animalske kilde, som ville sprede deres frø.
Hvorfor forsvandt dronten?
Teorien er, at mennesker opdagede dronten i slutningen af det 16. århundrede – en spansk conquistador tog dem med til Europa i 1581. Eksotiske, invasive arter (hunde, katte, rotter, grise og krabbespisende makakaber), kom også til denne ø.
Dette spillede højst sandsynligt en rolle i deres forsvinden, fordi nye arter i økosystemet er en stor årsag til, at fugle uddør.
Det kan også have spillet en rolle i deres forsvinden, at der blev fældet mange træer. Det gjorde det nemmere for andre dyr og mennesker at jage dem og stjæle deres æg, da de blev nødt til at lægge deres reder på jorden.
Den sidste dronte blev set i 1662, selvom der stadig kan have været nogle i live i slutningen af dette århundrede. Ligesom gejrfuglen, er der nogle rester af knogler og æg på muséer, men de er ikke særlig godt bevaret. Forskning udført de seneste 20 år har formået at finde de bedst bevarede rester af disse fugle.
Der var sikkert andre arter, som forsvandt fra Mauritius også. Det kan have været sket med Rodrigues Solitær. Det er en anden familie af fugle, der minder om dronten. Den lignede en kalkun og var det primære bytte for den invasive katteart.
Da dronten forsvandt, var det sikkert en af de første gange, mennesker indså, at dyrene på jorden ikke nødvendigvis er her for evigt, især ikke hvis de støder på menneskerne. Det er også sådan, dronten blev sådan et vigtigt symbol på behovet for at beskytte de truede dyrearter.