Red golfmarsvinet: Tæt på udryddelse

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Golfmarsvinet (Pjocoena sinus) er en af de seks arter af tandhvaler (porpoises), som udgør sælfamilien. De er de mindste i gruppen af hvaler, og som voksne overskrider de ikke 150 cm og 50 kg. Golfmarsvinet er desværre tæt på udryddelse. Kan vi redde golfmarsvinet?

Med hensyn til levested har denne art en ekstremt begrænset udbredelse. De lever faktisk udelukkende i den øvre del af den californske bugt i Mexico. Sæsonmæssigt varierer vandet i denne bugt meget i temperatur: Fra 14 grader til 36 grader Celsius fra januar til august.

Golfmarsvinet skiller sig derfor ud for sin vigtige evne til at tilpasse sig, så den kan tolerere store årlige udsving i temperaturen. De fleste golfmarsvin er begrænset til at leve i koldt vand under 20 grader Celsius.

Sådan kan man identificere golfmarsvinet

Et karakteristisk kendetegn ved denne art er det fremtrædende udseende af deres læber. Overkroppen er derudover mørkegrå, mens maven er næsten hvid eller lysegrå. Dens finner er derudover forholdsmæssigt større end hos andre tandhvaler.

Med hensyn til dens ansigt er den stump på mange punkter. Golfmarsvinet ligner almindelig marsvin (Phocoena phocoena) med undtagelse af, at golfmarsvinet er tyndere.

Eksperter forklarer dette ved, at de har et varmere levested. Dyrets tyndere krop øger forholdet mellem overflade og volume, hvilket fremmer spredning af varme. Hos denne art har eksperter også brugt det samme argument til at forklare tilstedeværelsen af større lemmer.

Den californske bugt er hjem for den meget eftertragtede totoaba macdonaldi. Golfmarsvinet og totoaba er ens i størrelse og form, så det er nemt at forveksle de to. Begge arter er derudover tæt på udryddelse.

Adfærden hos golfmarsvinet

Dette gådefulde dyr er meget sky og det er ikke almindeligt at se dem hoppe op over havets overflade, som delfiner gør. Det skyldes, at de blot kommer op i nogle få sekunder for at få luft, før de dykker ned under vand igen. Golfmarsvinet lever ved lavt vand på mindre end 50 meter.

Med hensyn til dens spisevaner består dens kost af en variartion af strålefinnede fisk og blæksprutte, som svømmer tæt på vandets overflade. Selvom nogle studier rapporterer dem som ensomme dyr, har nogle observeret golfmarsvin i små grupper på op til 8-10 individer.

Ligesom mange andre tandhvaler bruger golfmarsvinet sonar som et middel til kommunikation og navigering gennem sit levested.

De er tæt på udryddelse

Ifølge International Union for Conservation of Nature (IUCN) registret, er denne art “kritisk truet” (CR).

Golfmarsvinet er faktisk den hval, der er i størt risiko. I 2017 talte eksperter kun 18 voksne individer, så det er næsten umuligt at se et levende eksemplar af denne art.

Fiskenet tiltænkt andre havdyr fanger ofte golfmarsvin. For eksempel er det garnnet til rejer eller totoaba. Eksperter har faktisk beskyldt dødsfald forårsaget af net som den mest alvorlige og presserende trussel for overlevelsen af dette dyr.

Andre potentielle trusler inkluderer indavl, eksponering for pesticider og også økologiske ændringer som et resultat af reduceret strøm i Coloradofloden.

Hvad ved man om reproduktion hos golfmarsvinet?

Reproduktion hos golfmarsvin er synkront, hvor der opstår fødsler fra slutningen af februar til starten af april. Seksuel modenhed menes derudover at nås mellem tre- og seks-års alderen.

Videnskabsfolk ved også, at denne art ikke er monogam, eftersom hanner mager med så mange hunner som muligt. Hunner får derudover kun et afkom per drægtighedsperiode og diegiver i mindre end et år. Derudover kan golfmarsvinet have reproduktive cyklusser på to år ellere længere.

Kan vi redde dem?

En arts reproduktive evne påvirker meget evnen af en lille bestand til at komme sig over en alvorlig reducering.

Eksperter ved desværre meget lidt om mange primære reproduktive parametre for denne art. I ethvert tilfælde er der stadig en chance for at redde golfmarsvinet, så længe der er nok levende eksemplarer tilbage.