5 truede hunderacer, der kan blive udryddet

17. september 2019
Det er ikke kun delfiner og sjældne fugle, der er truet af udryddelse. Visse hunderacer er det også, af forskellige årsager.

Truede hunderacer er resultatet af krydsning med andre hunde eller lave fødselsrater. Dette gør, at antallet af racerene hunde falder.

Når du tænker på dyr, der er tæt på udryddelse, tænker du måske på en bjørn eller en hval. Men der er også truede hunderacer. Læs videre i denne artikel, og find ud af nogle af de hunderacer, der er truet af udryddelse.

Hvilke truede hunderacer findes der?

Måske tænker du, at med alle de hunde, der er rundt omkring i verden, er det umuligt, at de kan være truede. Men her taler vi om bestemte racer. Fordi de er blevet krydset med andre hunde, eller fordi de har en lav fødselsrate. Med tiden er der derfor færre og færre racerene hunde af disse arter tilbage på jorden. Her er nogle eksempler:

1. Norsk lundehund

Denne hund stammer fra Norge, og er af spidshunde-arten. Navnet med forstavelsen “lunde” hentyder til fuglearten. Lundehunden, som ses på billedet ovenfor, blev avlet til at jage fuglene og deres æg.

Et af kendetegnene ved denne hundrace er, at den har seks tæer på hver pote. Den har også led i nakken, som gør, at de kan bevæge hovedet mere end nogen anden hund. Disse hunde bøjer deres hale mod ryggen, og deres pels kan variere fra brun til sort og grå.

2. Black and tan coonhound

Coonhound betyder “vaskebjørn-jæger”. De er en af i alt 6 varianter i coonhound-familien. Den blevet avlet i USA – som alle de andre coonhounds – for at fange de små pattedyr, der ødelægger marker og afgrøder.

Black and tan coonhound er også en af de truede hunderacer

En black and tan coonhound er en stor hund med stærke knogler, en god muskulatur og et hoved med en fremtrædende snude. Med hensyn til personlighed er de meget selvstændige, aktive og milde.

3. Puli er også en af de truede hunderacer

Dette er endnu en af de truede hunderacer på denne liste. Den er oprindeligt fra Ungarn, og den er lille til mellemstor. Den er kendt for sine “krøller” eller “dreadlocks” i pelsen, som de danner, efter de bliver 6 måneder.

En puli er kendt for sine "dreadlocks"

En puli er en hyrdehund, som er meget kærlig, omgåes fint med børn og er en fremragende vagthund. De vænner sig nemt til at leve i en by eller på landet, men uanset hvad, så har de behov for en masse motion dagligt.

4. Rhodesian ridgeback

Dette er en elegant og smuk hund – med navnet rhodesian ridgeback – som blev fremavlet i Sydafrika. Det er agile og hurtige hunde (de kan løbe op til 65 km/t), hvilket gør dem til dygtige jagthunde, følgere eller vagthunde.

En rhodesian ridgeback er en hurtig hund

En rhodesian ridgeback har kort, rød-brun pels og en slags “forhøjning” på dens ryg. Med hensyn til temperament, så er de loyale, intelligente, stabile, stærke, beskyttende og tålmodige over for børn.

5. Affenpinscher er endnu en af de truede hunderacer

Den sidste af de truede hunderacer på denne liste er en lille, helt særlig hund. For at begynde med navnet, så betyder det “abe-pinscher” på tysk. Dette skyldes nok, at de har et stort, rundt, pelset hoved og kort, strittende, sort pels.

Affenpinscher er en af de truede hunderacer

En affenpinscher er en kraftig hund med spidse ører og en fremtrædende underkæbe. De måler mindre end 30 cm og vejer ikke meget mere end 3 kilo. Denne hund er intelligent, kvik, kærlig og aktiv.

Desværre er der flere andre hunderacer, der er truet af udryddelse, som vi også kunne have nævnt: Crested chinese hund, catalburun, peruviansk hårløs hund, Bedlington terrier, Catahoula leopard, tibetansk mastiff, mudi, mexicansk hårløs hund, thai ridgeback og odderhund.

Stronen, A. V., Salmela, E., Baldursdottir, B. K., Berg, P., Espelien, I. S., Jarvi, K., … Pertoldi, C. (2017). Genetic rescue of an endangered domestic animal through outcrossing with closely related breeds: A case study of the Norwegian Lundehund. PLoS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0177429