Hvalarter, cetacea, og deres klassifikation

Hvaler, på latin cetacea, er havpattedyr med helt særlige morfologiske og fysiologiske kendetegn. Der er hvalarter, der kan blive op til 35 meter lange, og de kan opdeles i tre specifikke underordner.

Gennem årene har mange videnskabsfolk viet deres liv til studiet af hvalarter. Med deres enestående morfologiske og fysiologiske egenskaber, har hvaler altid tiltrukket sig meget opmærksomhed fra forskerne.

Hvaler defineres som placentale havpattedyr, eutheria. Ordet “eutheria” dækker over en underorden af pattedyr, som alle har en moderkage. Dette er et træk, som er ret sjældent hos havdyr.

Navnet “cetacea” kommer fra det græske ord ketos, som betyder “Havmonster”. Ifølge Aristoteles, som var ham, der opfandt ordet, var hvaler nogle monstrøse dyr.

Grækerne definerede ketos som alle havdyr med lunger. Selvom de på andre områder er veludrustede til livet til havs, så kan de ikke trække vejret under vand. Derfor skal alle hvaler op til overfladen for at trække vejret.

Der findes hvalarter i alle former og størrelser. Nogle, såsom marsvin, er ret små, men andre, som kaskelotter, er kæmpestore.

Hvalerne udviklede sig fra semiakvatiske dyr. Lige som hos medlemmer af øresæl-familien blev bagbenene efterhånden til forluffer. Med tiden transformerede den nederste del af deres krop sig om til en hale.

Da deres haler vender lodret, kan de nemmere svømme mod overfladen. Som regel har ketos et eller flere blåsthuller på toppen af hovedet, som de kan trække vejret gennem, når de kommer op til overfladen.

Hvaler kan kategoriseres i forskellige arter, afhængig af deres morfologi. Hvis du vil vide mere om hvaler, så er denne artikel noget for dig.

Hvalarter: Klassifikation

Hvaler er klassificeres i tre underordener: Archaeoceti, mysticeti og odontoceti. Gruppen archaeoceti består af arter, som er uddøde.

Underordenen mysticeti indeholder bardehvaler, som indtager føde gennem et filtreringssystem. Denne grupper har nogle af de største dyr i verden, såsom blåhvaler og vågehvaler.

Underordenen, mysticeti, består af fire hval-familier. Disse dyr har lange bardetrævler i overmunden, som består af tusindvis af børster lavet af keratin. Barderne filtrerer vandet, når det presses ud af munden, og holder føden inde i munden.

Det tykke lag spæk, de har under huden, gør, at hvaler kan modstå ekstremt lave temperaturer. Dertil tilfjes, at deres lunger har 80% ilt-kapacitet.

Den tredje gruppe hvaler er odontoceti, også kaldet tandhvaler. Som navnet antyder, består denne gruppe af arter med tænder.

I modsætning til de enorme bardehvaler, findes odontoceti i en lang række størrelser, fra delfiner og spækhuggere til kaskelotter, marsvin og golfmarsvin. På grund af deres fremtrædende rygfinne er de lette at kende fra bardehvalerne.

Et særligt kendetegn for tandhvalerne er deres store pander. Under dette mærkelige fremspring gemmer sig et ret specielt organ, kaldet en melon. Dette organ spiller en hovedrolle for delfinens ekkolokalisering.

Dyret laver lydbølger, som kastes tilbage af objekter i havet. Når lydbølgen kommer tilbage, bruger hvalen sin melon til at afgøre placeringen af alle elementerne omkring sig. Det er derfor, sonar-systemet kaldes ekkolokalisering.

Arter af hvaler:Fra bardehvaler til delfiner

Klassen, hvaler, består af mange forskellige arter. Blandt dem finder vi arter såsom grønlandshvaler, pukkelhvaler, delfiner, marsvin, kaskelotter, næbhvaler og og hvidhvaler.

Bardehvaler

Bardehvaler klassificeres i tre familier: Balaenidae (rethvaler), enschrichtiidae (gråhvaler) og neobalaenidae (dværgrethvaler). I alle tre familier findes store hvalarter med relativ lang levetid.

Disse hvaler kan leve i omkring 30 år. I gennemsnit måler de mellem 5 og 17 meter og kan veje op til 8 ton.

Men blåhvaler er endnu større end de øvrige bardehvaler, de kan måle op til 33 meter og veje hele 160 ton. Dens folder i halsen kan udvide sig og indeholde op til 90.000 liter vand. Kun på den måde kan den indtage nok krill til at holde sig i live.

Blandt hvalarter finder vi også delfiner

En af de mest kendte hvaler er nok delfinen. I denne familie finder vi spækhuggeren, som er kendt for sin hurtighed og aggressivitet. Delfiner kan blive mellem 2 og 9 meter lange og deres kroppe er udviklede til at nå maksimal hastighed i vandet.

Eftersom de er tandhvaler, har alle delfiner en “melon”, der sørger for ekkolokalisering. Af denne grund kan delfiner genkendes på deres fremtrædende pander. Det er også meget intelligente dyr, med en meget højere IQ end andre arter.

Der findes mange af dem i verden. Men i de seneste par år er deres antal faldet meget.

Selvom mange regeringer har lavet love, der beskytter bestemte arter, så er disse dyr stadig truede af udryddelse. Det er begyndt at blive mindre udbredt, men hvaljagt er stadig almindeligt i mange lande.

Vi håber, at i de næste par år vil hvalerne genoprette bestanden og at der vil være færre truede arter.