Hvordan sover delfiner?

5. august 2019
Det er rigtig fascinerende at opdage, hvordan delfiner og andre havpattedyr sover. Med denne teknik, hvor den ene hjernehalvdel er vågen, har de sikret sig deres overlevelse.

Hvordan sover delfiner? Når det drejer sig om dette emne, så husk på, at de er nødt til at kunne komme op til overfladen for at kunne trække vejret, hvilket ikke ligefrem virker så enkelt, når man sover. Men det er det faktisk…

Delfiner tilbringer al deres tid i vandet, men de er nødt til at komme op til overfladen for at kunne trække vejret. Så hvordan sover delfiner? I denne artikel vil vi fortælle dig om delfiners sovevaner og også om andre havpattedyrs.

Hvordan sover delfiner?

Delfiner er nødt til at sove med det ene øje åbent, ligesom hvaler og spækhuggere, og kun halvdelen af deres hjerne er vågen. Ja du læste rigtigt!

Disse havpattedyr udfører det, som man kalder for “unihemisfærisk langsom bølgesøvn.” Det betyder, at kun den ene halvdel af deres hjerne mister bevidstheden. Den anden halvdel forbliver vågen.

Det samme gælder for deres øjne. Det ene vil lukke sig – det, der befinder sig på den modsatte side af, hvor den sover. Det andet holder den åbent.

Den hjernehalvdel, som ikke hviler sig, er ansvarlig for at overvåge åndedrættet, så delfinen vil komme op til overfladen for at ånde, når der er behov for det. Over hver periode på 24 timer hviler hver hjernehalvdel sig i fire timer. På den måde sover delfinen otte timer hvert døgn.

Nogle gange flyder delfiner uden at bevæge sig tæt på overfladen, mens de sover. Andre gange svømmer de meget langsomt. De kan også gå dybere ned mod bunden af havet, og så stige op til overfladen knap så ofte. Da de ikke er aktive, har de ikke brug for at ånde så tit.

Få ved det, men faktisk sover delfiner med et øje åbent

Normalt sover delfiner om natten: To timer med den højre halvdel og to timer med den venstre halvdel. Således gentager de processen, indtil de har fået otte timers søvn.

Hvorfor sover delfiner på den måde?

Man siger normalt, at naturen er klog. Intet sker tilfældigt, og hver art er udstyret med det nødvendige for at overleve. Dette gælder selvfølgelig også for delfiner, som kan sove uden at drukne.

Modsat pattedyr på land deaktiverer havpattedyr ikke deres hjerner fuldstændigt, når de hviler, heller ikke deres muskler. De kan ikke tillade sig at slappe af og sove dybt. For de har brug for at komme op til overfladen for at trække vejret. Hvis de gjorde det anderledes, ville de ikke kunne være i stand til at få den ilt, de behøver.

Desuden er der en anden vigtig ting, nemlig at de ikke deaktiverer nogle af deres sanser, heller ikke deres syns- eller smagssans, som landpattedyr gør.

En anden årsag til, at delfiner sover med et øje og deres ene hjernehalvdel på vagt, er, at de således kan lægge mærker til mulige farer omkring dem, såsom fiskebåde, hajer eller spækhuggere.

Delfiner lever normalt i tropisk klima

De er desuden i stand til at holde gang i visse fysiologiske processer dagen lang, såsom bevægelsen af deres muskler for at holde kropstemperaturen, mens de er i vandet. Da de som regel lever i de tropiske områder og er varmblodede, kan deres kropstemperatur falde, hvis de holder sig i ro. De kan skade deres helbred.

Hvad så med hvaler?

Hvaler og spækhuggere, der er nogle af de største havdyr, foretager sig noget lignende. De har også brug for at komme op til overfladen for at trække vejret. Det betyder, at de kan svømme langsomt og meget tæt på overfladen takket være det faktum, at deres ene hjernehalvdel er vågen.

En anden meget interessant ting ved hvalers søvncyklus er, at når de er små, kan de hvile, spise og sove hos deres mor, som ikke stopper med at svømme et eneste minut.

Kalven holder sig i en sådan position, at de bevægelser, dens mor foretager sig, gør det muligt for den at svømme med sin mor. På den måde kan den sove det meste af tiden uden at drukne eller synke.

Det er rigtig fascinerende at opdage, hvordan delfiner og andre havpattedyr sover. Med denne teknik, hvor den ene hjernehalvdel er vågen, har de sikret sig deres overlevelse. De er dermed i stand til at undgå farer.

Heckel, G., Ladrón-de-Guevara, P., & Rojas–Bracho, L. (2005). Ballenas y delfines. In Bahía de los Ángeles: recursos naturales y comunidad. Línea base 2007. https://doi.org/10.4067/S0718-22442005000100002