Elefantens rolle i vores civilisation

Elefanten har til alle tider været brugt af os mennesker.
 

Elefantens rolle i vores civilisation skifter gennem tiderne. Den var dog ikke så meget anderledes, end den er i dag.

Elefantens rolle i vores civilisation varierer, men den går helt tilbage til urtiden. Faktisk er der vidnesbyrd om, at man holdt elefanter i fangenskab for 4.500 år siden. Elefanten er således blevet brugt af de gamle og moderne civilisationer, hvor man brugte dem lige ved deres habitater.

Elefantens rolle i vores civilisation

Elefanten er det største og mest kraftfulde dyr af landdyr, og de har altid tiltrukket sig nysgerrighed, misundelse og frygt. Enten så tilbeder folk dem eller også mishandler de dem både i fortiden og i nutiden.

en elefant med græs i snablen

Der er tre arter af elefanter – skovelefanten, den afrikanske bush elefant og den asiatiske elefant. De er alle holdt i fangenskab og trænet op til bestemte formål.

Disse er beskrevet op gennem historien, og det faktum, at de havde en betydningsfuld rolle i mange begivenheder er ubenægtelig. Måske vil det hjælpe dig til at forstå forholdet mellem elefanten og mennesket.

Elefantens rolle i vores civilisation – krig

Indien i den vediske periode

 

Elefanter var en del af hæren for hinduer siden tidernes morgen. Der findes utallige historier fra langt tilbage, der beskriver brugen af elefanten som kampdyr på slagmarken.

De første nyheder om en elefant dræbt i kamp i Indien daterer sig tilbage til 1100 f. Kr.

Det græske imperium

I det antikke Grækenland er der mange optegnelser om vigtigheden af elefanter i slaget, hvor man besejrede herskeren Kyros af Persien i 530 f. Kr. Historierne blev endnu mere detaljerede i slaget mellem Alexander den Store og Darius III af Persien i 331 f. Kr.

De sydlige lande ved Middelhavet

I en anden underdivision af Alexanders imperium byggede Ptolemeus I af Egypten sin egen hær af elefanter. Det begyndte med 43 asiatiske elefanter, der blev taget til fange under slaget om Gaza i 312 f. Kr. Hans søn Ptolemeus II indførte derefter mange af de afrikanske elefanter i sin hær.

De asiatiske lande

Mange af hinduernes imperier faldt sammen i det første årtusinde f. Kr., og elefanter spillede en stor og vigtig rolle i mange af disse militære slag.

Elefanter til ceremonier

 

På grund af dens imponerende størrelse har folk tit brugt elefanten som et symbol på magt. Det krævede en masse penge at holde dem, og på grund af dette var det en god indikation på ejerens økonomiske status.

statue af en elefant

I tiden med det Romerske Rige blev de elefanter, som man fangede på slagmarken, ført til arenaer for gladiatorer. Når de først var der, blev de tortureret af mennesker, og de blev tvunget til at kæmpe mod andre dyr og mod gladiatorerne.

Senere hen blev disse dyr den perfekte gave til de europæiske konger. I 1230 for eksempel gav sultanen af Cairo en elefant til kong Frederick af Sicilien. Han brugte den med det samme til at foretage et triumftog gennem Milano.

Elefantens rolle i vores civilisation – til de tunge opgaver

De asiatiske lande

Elefantens brug som krigsdyr er så sandelig historisk. Men vi behøver vist ikke sige, at de også blev brugt til at udføre de tunge opgaver. Wylie mener, at brugen af elefanter til konstruktion, skovbrug og transport daterer sig tilbage til år 2.000 f. Kr.

På grund af dens størrelse, styrke og intelligens anser mange den for at være en levende maskine, som de kan bruge til at færdiggøre mange ting. Men selvom mange af disse arbejder var vigtige, så blev elefanten dog sjældent nævnt i historiebøgerne.

 

De afrikanske lande

Mere end 2000 år efter at Karthgo trænede elefanter til krig, oprettede kong Leopold af Belgien en skole til arbejde for dem i Congo. Den havde allerede 35 elever i 1910. Den blev senere kendt som “Centeret for at tæmme elefanter”. Men den blev dog lukket senere.

en afrikansk elefant

Elefanter i cirkus

De første elefanter, der deltager i forestillinger, daterer sig tilbage til Vética i Indien i år 1.000 f. Kr. Og de har lige siden været faste deltagere i disse forestillinger.

Udover at blive tortureret i de romerske amfiteatre, som vi nævnte tidligere, så blev de også trænet til at underholde publikum i cirkus på den tid. Deres repertoire indeholdt at gå på line, udklædning i flotte dragter, knivkastning osv.

Konceptet med det moderne cirkus opstod i det 19. århundrede i Europa, især i England og Frankrig. Herefter bredte det sig til hele verden og nåede det amerikanske kontinent. I 1887 var der allerede et cirkus der med 160 elefanter.

en cirkuselefant viser elefantens rolle i vores liv

Elefantens rolle i vores civilisation – zoos

Elefanter er blevet holdt i fangenskab som en del af personlige samlinger i mere end 3.500 år. Den gamle by Ur i Mesapotanien – 2.000 f. Kr. – havde dem allerede fanget i zoos til offentlig skue.

 

I dag er elefanterne stadig en af de største attraktioner i zoologiske haver. Sukumar anslår, at mere end 1.000 afrikanske elefanter stadig findes i zoos i den vestlige verden.

  • Fowler M, Mikota S. Biology, Medicine, and Surgery of Elephants. Hoboken: John Wiley & Sons; 2008.