5 bakteriesygdomme hos elefanter

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González

Sidste ændring: 21 december, 2022

Der findes mange bakteriesygdomme hos elefanter, både i naturen og i fangenskab.

Har du nogensinde tænkt på, at elefanter også kan lide af bakteriesygdomme? Har du tænkt på, at det også kan ramme andre arter? Her vil vi fortælle dig mere om dette.

Elefanter er stærke og lever i mange år, men de kan stadig blive syge.

Tuberkulose: Bakteriesygdomme hos elefanter

Tuberkulose er en ret almindelig bakterieinfektion, som rammer næsten alle dyrearter såsom primater, kvæg, næsehorn, elefanter og fugle.

Det første tilfælde af tuberkulose hos afrikanske elefanter daterer sig tilbage til 1962.

Analyse

En mikrobakterie fra Mycobacterium tuberculosis er skyld i det. Mennesker og kvæg er naturlige smittebærere. 

Symptomer og hvordan det smitter

Det bliver overført via maden eller ved at indånde bioaerosoler (støvmider, hud- eller hårceller, pollen, svampesporer m.m.). Når vi taler om elefanter, sker det, når deres snabel får kontakt med andre arter.

Elefanter viser ikke altid tydelige symptomer. Vægttab, anoreksi og kronisk træthed er noget, man kan bemærke. Et andet symptom kan være unormal udflåd fra dens snabel.

Sikkerhed for de ansatte

Da det er en alvorlig smitsom sygdom, skal de ansatte tage deres forholdsregler for at undgå smitte. De er nødt til at anvende specielle masker, handsker og dragter, når de skal tage sig af dyr, der er syge. Det er så ud over den almindelige hygiejne, hvor man især skal vaske hænder grundigt.

Miltbrand: Bakteriesygdomme hos elefanter

Miltbrand er en akut febersygdom. Det rammer mest tamme og vilde pattedyr og fugle. Det rammer elefanter, som lever vildt i naturen, mere end dem, der lever i zoos.

Analyse

Miltbrand skyldes også en bakterie. Den producerer meget resistente sporer i omgivelserne. Det er ved at spise disse sporer, at man pådrager sig infektionen. De kommer ind i åndedrætssystemet, i tarmene, hvorfra de så spreder sig til resten af kroppen.

Alvoren ved denne sygdom sker, når sporerne danner eksotoksiner. Dette påvirker blodets koagulering og giver blødninger.

Symptomer og hvordan det smitter

Der er mange måder, hvorpå det kan overføres til elefanter. Fluer og myg kan være bærere af det, og de kan kontaminere sår eller afsætte bakterierne. Andre smittede dyr kan udskille det og det vil kontaminere græs og vand.

Infektion i luftvejene kan give en lungebetændelse og andre luftvejslidelser. Kommer man til at spise bakterien, kan det give diarré. Det kan også ramme nervesystemet og give lammelser og anfald.

Salmonella

Salmonella er normalt madforgiftning. Det kan nogle gange give sygdomme såsom blodforgiftning. Den bakterie, der er skyld i det, hedder Salmonella spp.

Symptomer og hvordan det smitter

Salmonella sætter sig i spiserøret hos dyret, der så fungerer som en smittebærer. Dyr kan udskille det, som så kontaminerer omgivelserne. Det kan derfor overføres fra fækalier til munden.

Smittede elefanter kan lide af anoreksi, mavekramper og diarré. Blodforgiftning kan være ganske alvorligt i nogle tilfælde.

Kolibakterier forårsager bakteriesygdomme hos elefanter

En gruppe af sygdomme skyldes E coli. Nogle får infektioner i vævet, mens andre kan få en sygdom, når de overspiser. Men E coli er en del af det naturlige flora i tarmen.

Symptomer og hvordan det smitter

Det kan overføres fra fækalier til munden, men det kan variere:

• Nogle stammer giver diarré fra overspisning.
• Andre giver en sygdom, der trænger ind i vævet og giver blodforgiftning.

Mycoplasmose

Mycoplasmose er en alvorlig infektion i membranen og i slimet, som kan give autoimmune sygdomme.

Mycoplasma spp. er skurken i dette, og det kan sætte sig som sygdom i urinrøret også. Det bliver også overført, når dyret spiser foder eller drikker vand, som er kontamineret med urin fra syge dyr.

Få en hurtig diagnose på bakteriesygdomme hos elefanter

Der er altså mange bakteriesygdomme, der kan true helbreddet for elefanter. De skal behandles så hurtigt som muligt, når man har set symptomerne.

Derfor vil god pleje fra en dyrlæge helt fra starten være det bedste for at få dem til at komme sig over det.