Parringsarenaer: Dansepladser og seksuel udvælgelse

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Sanchez

Sidste ændring: 22 december, 2022

Naturen er et alvorligt og upålideligt miljø. Succes i dyreverden kommer hånd i hånd med en iboende risiko, der også er kendt som en afvejning eller et kompromis. En af magterne for udvælgelse, der definerer naturen, er “seksuel udvælgelse”.

Nedenstående vil vi se nærmere på disse begreber, og hvor meget de har at gøre med reproduktiv lidelse i dyreverden. Både naturlig udvælgelse og seksuel udvælgelse spiller en vigtig rolle i et dyrs evne til at producere afkom, hvilket er deres ultimative rolle i livet.

Der er derfor en vifte af strategier, som findes i naturen, for at kunne maksimere hanners opmærksomhed fra hunner.

Succesfulde hanner vil kunne videregive deres gener til fremtidige generationer. Succes betyder dog i mange tilfælde at skulle sætte sit liv i fare for at kunne finde en mage.

Mange dyr er villige til at gøre hvad som helst for sex

Seksuel udvælgelse styder en fugls evne til at reproducere. Denne magt er så stærk, at den kan modvirke nogle dyrs chancer for at overleve. Et eksempel, vi alle kender meget godt, er tilfældet med påfugle.

Disse fugler viser deres extravagante og farverige haler for at kunne vinde deres potentielle partnere. Når de fører sig frem på denne måde, øger de dog også deres risiko for at blive set og dræbt af et rovdyr.

Dette er ikke den eneste måde, hvorpå hanner i den naturlige verden udtrykker deres interesse i og tilgængelighed for hunnerne. I naturen finder vi alt lige fra “bryllupsgaver” til opbygning af farverige reder. Men hvad sker der, når hanner faktisk kæmper ansigt til ansigt for at kunne vinde kærligheden fra deres udkårne?

Dansepladser: De sande slagmarker

Begrebet “danseplads” refererer til en fysisk plads, hvor grupper af hanner af den samme art mødes for at tiltrække hunner. Og det samme begreb refererer til de adfærdsmæssige opvisninger, som disse dyr opfører.

Dansepladser er især typiske hos fugle, selvom vi også kan finde eksempler på denne type seksuel udvælgelse hos pattedyr, fisk, padder og insekter.

I disse arenaer vedtager hannerne en hierarkisk orden. Alfahannen sidder på en central plads, der giver den bedste udsigt, og forsvarer kun nogle få meter af territoriet. Resten af hannerne danner en gruppe baseret på deres styrke, hvor den svageste han forsvarer områderne, som er mindst attraktive, og har den dårligste udsigt.

Når dyrene har valgt deres terræn, er det tid til, at kampen begynder. Hanner begynder med en opvisning og dans med forskellige bevægelser, sange og kald. Formålet med denne begivenhed er at få de potentielle hunlige magers opmærksomhed.

Der er selvfølgelig en høj pris, der skal betales. I tilfælde af salviehønen (Centrocercus urophasianus) har studier vist, at energien, som dyret lægger i det, øges på en lineær måde baseret på frekvensen af dans og opvisning. Hannerne, som parrer sig med flest, er også dem, der bevæger sig mest. Al indsats øger derfor et dyrs chance for succes.

Et spørgsmål om gener i seksuel udvælgelse

Hunner studerer disse dansepladser, som var de ude at handle. Men hvordan vælger de i sidste ende en mage?

Vi kan opsummere præferencer i dyreverden med et enkelt ord: Genetik. Hannerne, som er mest synlige og gør den største indsats gennem sine bevægelser og opvisninger, udsender en klar besked. Det er, som om de siger, “Jeg er stærkere end alle de andre”. Ved at gøre det aktiverer de processen for seksuel udvælgelse.

Studier har vist, at hos urfugle (Lyrurus tetrix) findes der en sammenhæng mellem en hans stamina og hans chancer for overlevelse. Valget synes derfor simpelt. Hunner vælger hanner, der tiltrækker mest opmærksomhed, fordi de har de stærkeste gener. Dette giver parrets afkom de største chancer for at overleve.

Hunner har et meget klart mål. Det er af få sperm fra den dominerende han og komme væk så hurtigt som muligt. Derefter tager de ansvar for deres afkom alene. Strategien med dansepladser som et middel til seksuel udvælgelse findes derfor kun hos arter, hvor hanner ikke passer deres unger. 

Hunner får ikke noget ud af at være tro mod deres mager, eftersom de ikke bidrager til pasningen af deres afkom. Hunner kan derfor søge efter den bedste kandidat og derefter forlade ham.

Dansepladser på græsland i USA og Europa

Alle disse informationer kan synes en smule fremmede for os. Denne adfærd er trods alt typisk for dyr, der lever i troperne og på savanner. Dene form for seksuel udvælgelse kan dog også finde sted på græsland i USA og Europa. For eksempel kan vi nævne salviehønen i USA (Centrocercus urophasianus) og stortrappen i (Otis Tarda) Europa.

Lad os se på stortrappen. Disse dyr bruger kun en metode til at gøre kur, som vi kan observere i kort, tørt græs på Spaniens centrale højslette i marts.

Hanner fører sig frem ved at forstørre deres hals, gemme deres hoveder og rode rundt i deres fjer, mens de laver cykliske bevægelser. Denne reproduktive adfærd er virkelig fascinerende, og det bedste af det hele er, at du kan se den med dine egne øjne. Du bør selvfølgelig kun gøre det under tilsyn fra eksperter i vilde dyr.

Seksuel udvælgelse er en magt, der betinger alt

Seksuel udvælgelse er en magt, der afgør adfærden for alle vilde dyr. I naturen finder vi så mange besynderlige former, klare farver og larmende parringskald. Processen er baseret på konkurrence indenfor samme art eller for at være mere præcis mellem hanner af samme art.

Dets ultimative formål er at producere det maksimalt muligt antal af afkom. De hanner, som risikerer mest, har de bedste chancer for succes, men de udsætter også sig selv for fare.

Dansepladser er tydelige eksempler på magten af seksuel udvælgelse. Ved at føre sig frem, som om de var i et udstillingsvindue, demonstrerer de tydeligt, at dyrene, der laver det største spektakel, vil føre sine gener videre til fremtidige generationer.