Jødefisken: Karakteristika og levested

Skrevet og kontrolleret af biolog Paloma de los Milagros

Sidste ændring: 21 december, 2022

Jødefisken skiller sig ud ved det faktum, at den udvikler sig som en hun og derefter som en han alt efter, hvilket trin i livet den befinder sig i. Læs mere om denne enorme fisk i dagens artikel.

Jødefisken, hvis videnskabelige navn er Epinephelus itajara, er en art af havaborrer, der er karakteriseret ved dens store størrelse. De fleste jødefisk lever langs kysten ved Amerika. Men denne fisk er også set langs det nordøstlige Afrika.

Jødefisken går under mange andre navne, herunder den atlantiske goliath grouper og itajara og mange andre lokale kælenavne.

Historisk set gjorde dens størrelse den meget populær blandt fiskere og handlende, så den blev genstand for konkurrencer i fritiden. Desuden skiller den sig ud ved dens næringsværdi og gode smag, der meget ligner andre havaborrer. 

Morfologi og adfærd for jødefisken

Dette dyr er en af de største fisk i Atlanterhavet. Den kan måle op til 2,5 meter og veje 340 kg. Den besidder en robust og langstrakt krop med et bredt hoved i forhold til dens små øjne. Dens runde brystfinner er større end finnerne ved bækkenet og på ryggen. Desuden skiller det inderste ved rygfinnen sig ud ved at være dækket af skæl og tyk hud.

Den er gullig, grålig eller olivenfarvet med små pletter, hvilket hjælper jødefisken med at kunne skjule sig i sine omgivelser. Normalt bliver disse toner svagere, efterhånden som fisken vokser i størrelse og alder. Samtidig kan der være yngre arter, der kan have et rødligt lineært mønster.

Denne fisks føde består grundlæggende af skaldyr, fisk, blæksprutter og en gang imellem en ung skildpadde. Til at fortære byttet har den tre til fire rækker tænder i dens undermund. Disse tænder, især fortænderne har en meget karakteristisk manglende udvikling. Denne egenskab hjælper med at kunne skelne den fra de andre store havaborrer.

Generelt fanger jødefisken sit bytte ved at ligge på lur. Den har en tendens til at gemme sig ved rev, indtil et synligt bytte kommer forbi. Samtidig skiller denne race sig ud ved at gemme sig for sine fjender. De tæller blandt andet makrel, muræner, brunhajen og den store hammerhaj.

Reproduktion

Når det drejer sig om reproduktion, har jødefisken en særlig egenskab, da den er førsthunlig hermafrodit. Det betyder, at den først udvikler sit køn som en hun, og senere hen med alderen bliver den til en han.

I sin tid som hun lægger denne fisk æg og i sin tid som han producerer den sperm. Efter fertiliseringen spreder æggene sig med vandets strøm. Denne karakteristika får den til at tilhøre havfisk ligesom den blå papagøjefisk.

Levested og bevarelse af den

De fleste af denne gigantiske fisk lever på dybt vand tæt på klipper med mudder og koraller. Da de lever ret tæt på kysten, kan det gøre fangsten af dem lettere. Men de har en tendens til at gemme sig i huler, hvor de kan indtage en meget territorial og ensom væremåde.

Deres geografiske lokation er for de fleste den amerikanske kyst fra Florida og ned til det sydlige Brasilien. Den kan også ofte ses i Caribien. Men der lever også nogle af denne fisk langs med Stillehavets kyst fra Californien og ned til Peru.

Det er også værd at bemærke, at jødefisken også lever ved den afrikanske kyst ved Senegal til Congo. Ved sjældne lejligheder har man også set den ved de Kanariske Øer.

Den enorme størrelse på denne fisk sammen med dens gastronomiske værdi gør den til en meget eftertragtet fisk for fiskere. Men dens langsomme vækst og lave reproduktion gør det til en af de mest udsatte arter for udryddelse. 

Faktisk anser den internationale forening for naturbevarelse (UICN), at jødefisken er meget sårbar. Dette skal ses i lyset af, at antallet af den er faldet med 80% i de seneste 10 år.