Djævlerokken - smuk og mystisk

Ikke alle rokker har en giftpig!
Djævlerokken - smuk og mystisk
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Djævlerokken er en fuldstændig harmløs bruskfisk, som lever i de tropiske farvande omkring i verden.

Djævlerokken er en skabning, som mange anser for at være indbegrebet af havets elegance takket være dens udseende. Uvidende folk er tit bange for den, fordi dens finner kan minde lidt om “dæmoners horn”. Desuden har formen på dens krop også ligheder med en kåbe eller en kappe.

Men denne gigant er ingen trussel, fordi den for det meste æder plankton og ellers er en meget fredelig fyr. Dens ynde kan minde om en danser, der er i gang med at udføre en dans under vandet. For det virker som om, den udfører flotte piruetter, saltomortaler og hop op i luften.

Denne fisk har mange navne rundt om i verden. Det videnskabelige navn for djævlerokken er ret indviklet, og flere navne blev brugt til både slægten (Ceratoptera, Brachioptilon Daemomanta, og Diabolicthys) og arten (såsom vampyrus, americana, johnii og hamiltoni.)

I dag vil vi fortælle dig om de forbløffende egenskaber ved denne type fisk.

Klassifikation af rokker

Djævlerokken er en elegant svømmer
  • Djævlerokken tilhører klassen af Chondrichthyes eller bruskfisk, der er karakteristiske ved at have et skelet dannet fuldstændigt af brusk. Faktisk så indeholder denne gruppe forskellige arter af hajer og rokker.
  • Bruskfisk har ingen svømmeblærer eller lunger. De ånder gennem fem til syv par gæller, der er åbne på ydersiden.
  • Denne gruppe af fisk har ingen skallåg – det er den finne, der dækker og beskytter gællerne hos fisk med benskelet. På grund af dette har de ingen mekanisme til at kontrollere ind- og udstrømningen af vandet i deres gæller.
  • Derfor skal bruskfisk holde sig i konstant bevægelse for at tvinge vandet til at komme gennem gællerne. Det betyder, at djævlerokken er et dyr, som aldrig holder op med at bevæge sig, lige fra det fødes til den dag, hvor den dør.
  • Bruskfisk eller elasmobranchii har været her i mindst 400 millioner år.
  • Forskerne anderkender to typer af rokker: (Manta alfredi) som er en djævlerokke ved rev og den gigantiske havgående djævlerokke (Manta birostris).

Karakteristika ved djævlerokken

Rokke svømmer rundt
  • Djævlerokken og djævlefisk har begge brystfinner i form af vinger. De flapper med dem for at svømme ligesom fuglene, når de flyver.
  • Deres gæller er på forsiden af deres mave. Hovedet hos begge arter er bredt og deres øjne er på begge sider af kroppen. Deres lange mund er foran og har adskillige rækker af små tænder, som de ikke bruger til at tygge med. I stedet bruger hannerne dem til at holde hunnen med under parringen.
  • Der er to strukturer kaldet cefale lapper over deres mund. Disse forlænger og følger vandets strøm til munden og optimerer processen med at få føde ved at filtrere vandet sammen med plankton. De spiser enorme mængder af det.
  • Begge arter har en piskeformet hale. Men modsat andre arter i den samme familie, så mangler disse to arter begge den giftige brod i deres hale.
  • Dette havdyr er meget intelligent. Faktisk siger forskerne, at det har den største hjerne af alle fisk. For nylig har man påvist, at djævlerokken besidder de bedst udviklede kognitive evner blandt fisk.

Disse fisk lever i de tropiske farvande rundt omkring i verden. Interessant nok så besøger djævlerokker “servicestationer” langs med revene. Når de kommer, der vil andre “rensende fisk” sørge for at rengøre deres hud.

Hvor stor er en djævlerokke?

de kan blive meget store

Den store flade krop har en midte kaldet “pladen”. I tilfældet med djævlerokken, der lever langs rev, er der målt dimensioner på mellem 3 og 3,5 m bredde. Hos den store havgående djævlerokke kan man opleve plader på 3 meter i bredde og en vægt på 1300 kg.

De mest almindelige, man ser, er omkring de 3 meter og kan leve i op til 25 år.

Kroppen hos en djævlerokke har beskyttende slimhinder. Denne slimhinde har to funktioner:

  • De fungerer som en barriere mod infektioner.
  • Det nedsætter friktionen, så den letter kan bevæge sig, når den svømmer.

Denne hinde kan blive ødelagt ved kontakt med mennesker. Så hvis du kommer i nærheden af en rokke, så må du ikke røre ved den.

En anden særlig karakteristika ved alle bruskfisk er, at de har et udviklet system af blærer i deres hud, som er sensitive overfor lavfrekvente elektriske stimuli. Disse elektriske modtagere kendt som “ampullae Lorenzini” er afgørende for, at de kan orientere sig efter de livløse elektriske felter, der er skabt af jordens magnetfelter og tidevandet.

Systemet med elektriske modtagere gør det også muligt for dem at opdage elektromagnetiske felter, der dannes af deres potentielle fjender eller rovdyr. Det gør dem også i stand til at finde sine egne slægtninge, når de skal parre sig.

Trusler mod djævlerokken

Mennesker jager dem enten for sportens skyld, for deres kød, for deres olie eller også bliver de ved et uheld fanget af andre fiskenet. For tiden er fiskeri efter djævlerokken under restriktion, og de er fredet i USA.

Beskyttelse af djævlerokken er af økonomisk interesse, fordi de tiltrækker enorme mængder af turister. Der er ingen tvivl om, at fisk bidrager med deres skønhed, forskellighed og mystik til vores planet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Jesús Gómez-García, M., & Godínez-Siordia, D. E. (2013). Aspectos biologicos y ecologicos de la manta gigante Manta birostris (Walbaum, 1792). Juyyaania, 1(1), 31-41.
  • Rojas, E. R. R. (2013). La Mantarraya Gigante (Manta Birostris): Esplendor Más Allá Del Tamaño. Trends Ecol Evol, 28(6), 359-366.
  • Ari C and D’Agostino DP (2016), Contingency Checking and Self-Directed Behaviors in Giant Manta Rays: Do Elasmobranchs Have Self-awareness? Journal of Ethology, 34: 167.
  • Meyer, W., & Seegers, U. (2012). Basics of skin structure and function in elasmobranchs: a review. Journal of fish biology, 80(5), 1940-1967.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.