Afrikas heste: En evolutionær succeshistorie

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Afrikas heste har være igennem mange forandringer frem til i dag. I dag anser man dem for at være en invasiv art, men det har ikke mindsket antallet af folk, der beundrer dem…

Folk forbinder ofte Afrika med eksotiske dyr såsom løver, næsehorn og giraffer. Men Afrikas heste har også en spændende og interessant historie, og de er glimrende eksempler på, hvordan dyr kan udvikle sig og tilpasse sig nyt og fjendtligt terræn.

I denne artikel vil vi fortælle dig historien om Afrikas heste, hvor vi især fokuserer på Barb hesten.

Afrikas heste: Barb hesten

Barb hesten er en af Afrikas bedst kendte heste. Dens styrke og evne til at tilpasse sig betyder, at disse heste spreder sig hurtigt ud over Maghreb. Mange blev tæmmet af lokale stammefolk, som især levede i de centrale områder af Nordafrika.

Der er mange historier og opfattelser omkring fødslen af Barb i afrikansk mytologi. Men faktisk så ved vi kun meget lidt om dens oprindelse. Nogle eksperter har konkluderet, at dens forfædre må have været vilde heste, der har overlevet istiden.

Ifølge legenden kom arabiske indvandrere til den gamle Barbary region (som strækker sig i det moderne Algeriet til Libyens grænse), hvor de blev fascinerede over disse halvvilde heste.

Betaget af deres styrke, elegance, smidighed og kraft besluttede de mellemøstlige indvandrere at bruge hesten i deres hær. Det tog ikke lang tid, før de begyndte at krydse disse vilde heste med deres arabiske heste. Herved fik man de første krydsninger, og det kan meget vel have påvirket den nutidige araberhest.

Krighistorien bag Barb hesten

På grund af den strategiske placering i forhold til Europa har Nordafrika oplevet mange blodige krige gennem historien. Op til 1950’erne brugte man gerne Barb hesten på slagmarken.

Da konflikten i Nordafrika begyndte at stramme til i 50’erne og 60’erne, kom disse heste pludselig i farezonen for at uddø. Da de normalt ikke blev brugt til transport, og der var konstante kampe og dårlig agerjord, der betød, at det ikke kunne betale sig at dyrke den, så faldt antallet af Barb heste drastisk.

Tingene begyndte at forbedre sig takket være et initiativ, der blev sat i værk af en algerisk hesteavler. I 1987 grundlagde han Organisation Mondiale du Cheval Barbe (Verdensorganisationen for Barb heste). Men dagens Barb hest ser helt anderledes ud end den originale, for nu er den større og mere fysisk robust end sine forfædre.

Afrikas heste: Namibiske heste

I starten blev heste i Namibien anset for at være en invasiv art, der kunne ødelægge den spredte beplantning og fauna. Faktisk blev det også diskuteret, om man skulle nedslagte disse heste.

Men hesten evne til at tilpasse sig til dette nye og udfordrende terræn fangede opmærksomheden både hos de lokale og hos forskerne. Disse “invasive” heste er nogle af de få heste, der overhovedet har klaret at overleve i ørkenområder.

Efter at have udført en række undersøgelser og tests opdagede forskerne, at deres evne til at tilpasse sig var et resultat af adskillige morfologiske og fysiske forandringer i hestens krop.

Fysiske forandringer

Hvis du analyserer deres morfologi, vil du finde ud af, at hestene i Namibia er mindre end de normale heste i Afrika. Desuden er deres effektive tarmsystem i stand til at producere mindre urin. De behøver også at drikke mindre vand end hestene i andre lande.

Denne utrolige transformation har fået eksperter til at tænke over, hvad klimaforandringer kan betyde for dyr, især pattedyr.

Kan hestens evne hjælpe den med at kunne overleve på andre fjendtlige levesteder? Vi kan endnu ikke give svaret på disse komplekse spørgsmål. Men vi må ikke overse historien og den store tilpasningsevne, som Afrikas heste har.

I mellemtiden er de “invasive” heste i Afrika blevet en populær turistattraktion i Namibia og de omkringliggende lande. I dag er deres antal stigende, og man mener, der er over 300 dyr. Som altid ser det ud til, at disse heste har kunnet tilpasse sig godt til den konstante tilstedeværelse af nysgerrige blikke.