Sådan opdager du hjertesygdomme hos hunde
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Hjertesygdomme hos hunde kan finde sted, ligesom de kan ved mennesker. I denne artikel vil vi fremhæve nogle af faresignalerne, som du skal holde øje med.
Mange hunde lider af hjertesygdomme, især når de kommer op i årene. Men hjerteproblemer er ikke det samme hos de store hunde og de mindre hunde. Derfor er det vigtigt, at man kan opdage signalerne, der kunne antyde, at den lider af en hjertesygdom, så man kan få taget pulsen på den.
Hjertesygdomme hos hunde
Ligesom hos mennesker så kan hundens hjerte også svigte. Forskellige lidelser og sygdomme kan udvikle sig takket være forskellige faktorer blandt andet størrelsen på dyret.
Forskellen mellem små og store hunde er den, at de små som regel kommer til at få problemer med deres hjerteklapper. De store derimod kan få problemer med, at huller kan medføre, at blodet ikke kommer ud i resten af kroppen.
Der kan normalt ske det, at bakterier, der kommer ind gennem den lille hunds mund, kan påvirke hjerteklapperne, der kontrollerer, hvordan blodet kommer ind og forlader hjertet. Det kan være skyld i en lidelse, der kaldes valvulær insufficiens.
Når vi taler om store hunde, kan der ske det, at hjertet kan vokse så meget, at klapperne ikke rører ved hinanden. Derved kan hjertet ikke returnere blod til resten af kroppen.
Tegn på, at hjertet kan svigte hos en hund
En hund, der hurtigt bliver træt under træning, leg eller på sin gåtur, kan lide af et problem med hjertet. Hjertet hos hunden med disse tegn kan have problemer med at pumpe blodet op med ilt.
Derfor vil der ikke være blod nok, der når ud til musklerne. Som et resultat vil den begynde at få besvær ved at trække vejret. Den vil trække vejret mere hyppigt nu.
Hoste hos hunde er et andet tegn på, at hunden kan lide af noget med hjertet. En dyrlæge vil kunne fortælle dig, om der er noget om snakken.
Hvordan finder du hundens puls derhjemme?
At tjekke din hunds puls derhjemme kan være en god måde at forebygge et eventuelt hjertesvigt i tide. For at udføre dette tjek, skal du sørge for, at hunden ligger ned på siden. Du må dog ikke tvinge den til det; den skal kunne føle sig afslappet. Dernæst skal du lægge dine fingre (undtagen tommeltotten) på midten af dens lår, da det her er lettest at finde dens puls.
Så tæller du antallet af hjerteslag i 15 sekunder, hvorefter du ganger det tal med 4. Så står du med antallet af hjerteslag per minut. Du er nødt til at gøre det to gange, så du er sikker på, at du har talt korrekt.
Som en tommelfingerregel skal hunde på omkring 13 kg. have en hjerterytme på mellem 100 og 160 slag per minut. Hvis hunden er tungere end det, skal hjerterytmen ligge på mellem 60 og 100 slag per minut.
Sunde vaner for en hunds hjerte
Som hos os mennesker er den fysiske udfoldelse nøglen til at sikre en sund og rask hund. Det anbefales, at hunden kommer ud at gå mindst en halv time hver dag. På den måde vil du udover at styrke dens hjerte hjælpe den med at undgå overvægt, der er et stort problem for en hund og de indre organer.
Det er værd at huske på, at dette især gælder for kortskallede hunde. Takket være deres fysiognomi kan de have problemer med at trække vejret, da deres hoved og snude er presset lidt sammen. Derfor er det særligt vigtig, at man forsøger at forebygge enhver form for hjertesygdomme hos disse racer.
Passende ernæring til at undgå hjertesygdomme hos hunde
Foderet kan også være skyld i hjertesygdomme hos hunde. Fra de er små hvalpe, er det nødvendigt at tilpasse deres diæt til de vitale faser. Vi skal huske, at små hunde har en hurtigere metabolisme, og derfor kan de have tendens til at få hjerteproblemer mere hyppigt.
Som hos mennesker skal dyrets diæt være fattig på salt. Tilsætningsmidlet taurin er en aminosyre, der findes i fisk, kylling og kalvekød blandt andet. Vi kan også finde det i nogle kosttilskud. Alle disse vil være glimrende til at forebygge hjerteproblemer hos din elskede hund.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.