Vigtigheden af træning for hunde

Du skal sørge for at give din hund den motion, der passer til den.
Vigtigheden af træning for hunde
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Det er vigtigt at fremme træning for hunde, fordi det forbedrer deres livskvalitet. Det er, fordi træning ikke bare styrker dens krop, men det booster også dens mentale energi, styrker båndet mellem menneske og hund, og så hjælper det med at forebygge visse sygdomme.

For hunde er træning lige så vigtig som for os mennesker. Vi ved, at vi skal holde os aktive så meget som muligt for at bevare vores fysiske og mentale velvære.

Hunde kan komme af med deres stress gennem fysisk aktivitet og sammen med en balanceret diæt er det afgørende for deres livskvalitet. Så du er ansvarlig for at sørge for, at din hund får de basale behov dækket. I dag vil vi diskuttere, hvorfor det er så vigtigt at sikre sig, at din hund får træning dagligt.

Træning for hunde er nøglen til at bekæmpe angst

Træning for hunde er bevist at være en måde at nedsætte angst hos hunde. Alle hundeejere er ansvarlig for deres hunds velbefindende. Tro det eller ej, men denne simple metode kan spare dig for at komme hjem og finde din sofa revet helt fra hinanden.

Mangel på træning og mental stimulation vil udsulte hundens behov for opmærksomhed, og den vil begynde at udvise en destruktiv adfærd.

Jo mere aktiv, jo langsommere aldring

Der er ingen tvivl om, at hvis hunden får den rette mængde træning, kan det ligesom hos os mennesker holde dem i gang mentalt. Det kan samtidig betyde, at der vil komme færre tilfælde af aldersrelaterede sygdomme.

Selvfølgelig skal træningen tilpasses din hunds alder og kondition. Husk på, at godt nok skal ældre hunde også holdes i gang, men man skal heller ikke overdrive det. Derfor anbefaler vi, at du søger råd hos din dyrlæge om, hvor meget og hvilken type træning der er bedst for lige netop din hund.

hund løfter en vægtstang

Træning for hunde kan forebygge slidgigt

Regelmæssig træning er en af de bedste måder at fastholde et godt helbred i din hunds led. Husk på, at det ikke kun handler om at holde vægten nede, så den ikke skal slæbe rundt på for mange kilo. Det handler også om at holde leddene smurte og få opbygget muskler, der kan støtte leddene.

Dem, der træner, holder sammen

Der er ingen tvivl om, at de følelsesmæssige bånd vil styrkes, når hund og ejer træner sammen. Det er, fordi træning er en stimulerende aktivitet, og når man deler det, sker der en form for positiv forstærkning af jeres venskab. Bare en simpel rutine som det at gå en tur hver dag vil betyde meget for din hund mentalt og for dens hjerte-karsystem.

Du skal selvfølgelig kunne sætte dig selv i hundens sted. Du kan for eksempel overveje, om skallerne på stranden kan skade din hunds sensitive poter, hvis den skal løbe i det. Desuden kan for meget solskin føre til, at den kan blive udsat for hedeslag.

Hver hund har brug for opgaver

I starten udvalgte mennesket hunde til at udføre bestemte opgaver. Din hunds forfædre var således nogle, man enten brugte til jagt eller til at vogte over andre dyr for eksempel. Derfor skal du lade den følge sine instinkter til en vis grænse.

Det handler ikke om at tage den med på jagt, men om at give den gode muligheder for at gøre ting, som den kan føle et naturligt behov for. Hvis en hund ikke stilles overfor passende opgaver efter dens alder, som for eksempel at fange en frisbee, så vil den udvikle sig i en retning, du ikke bryder dig om.

Den kan finde på at begynde at gø rigtig meget af folk, der går forbi. Den kan også begynde at bide ting i stykker.

en hund spiller fodbold

Træning gør hunde lydige

Hvem er en god hund? Den, der har haft mulighed for at træne. Hvis du vil have din hvalp til at adlyde dig bedre, så må du finde ud af mulighederne for at interagere aktivt med den. Hvis du bruger tid på at lege med den og lære den nye lege, vil jeres forhold blive stærkere. Den vil lytte meget bedre efter dig.

Åben vejen til en god socialisering med træning for hunde

Træning kan og bør være en fast rutine, hvor den møder andre hunde, folk og stimuli i omgivelserne. Det er en meget effektiv måde at få en ung hund ind på den rigtige form for socialisering.

Bemærk, at en hurtig tur rundt om blokken bare ikke kan leve op til kravene fra de fleste hunde. Men livlig leg i parken med andre hunde vil fremme dens socialisering. Og man sikrer sig også, at yngre hunde kan få den rette mængde træning.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hodgson, S. (2010). Dog Tricks and Agility For Dummies. John Wiley & Sons.
  • Farber, S. D. (2002). Sports Medicine for Dogs Part 1: Prevention of Injury.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.