Kemoterapi til hunde
Hvis din hund er diagnosticeret med kræft, vil du sørge for, at den lider så lidt som muligt af angrebet af denne sygdom. Kemoterapi til hunde er en mulighed, som dyrlægen kan foreslå. Det er også normalt mindre aggressivt end den behandling, som mennesker får. Her kan du lære mere om det.
De mest almindelige typer tumorer hos hunde
Lymfosarkom og mastcelletumorer er de mest almindelige kræftformer, som hunde kan lide af. Det er også dem, der oftest behandles med kemoterapi.
Den første, lymfom, opstår, når der er en ondartet lymfocytneoplasma, der har oprindelse i et organ. Disse inkluderer:
Denne type sygdom har intet at gøre med lymfoide leukæmier, da de har oprindelse i knoglemarven.
Hvad angår mastcelletumorer, er det den mest almindelige hudkræft hos hunde, men det kan også sprede sig til de indre organer. I de fleste tilfælde tillader kirurgisk behandling kombineret med farmakologisk behandling det berørte dyr at opretholde en god livskvalitet.
Kemoterapi til hunde med kræft er en mulighed, som dyrlæger kan foreslå i nogle tilfælde. Det er normalt mindre aggressivt end den kemoterapi, som mennesker får.
Kemoterapi til hunde, en mulighed til behandling af kræft
Kemoterapi til hunde er en usædvanlig behandling, der kan kurere dyret; det er virkelig den eneste behandling, der er tilgængelig.
Behandlingen er mere effektiv, når svulsterne er små, eller når de har en høj spredningskapacitet. Det er, fordi de vil have et stort antal hurtigt delende celler, og det er dem, som er kemoterapien. Når tumoren har vokset sig for stor, forbliver kræftcellerne i ro. På grund af dette vil kemoterapien være mindre effektiv.
Spørgsmål, der skal overvejes, inden der træffes en beslutning om kemoterapi til hunde
Efter at have diagnosticeret dit kæledyr med kræft, fortæller dyrlægen dig om de forskellige behandlingsmuligheder.
Hvis kemoterapi er en af disse muligheder, er dyrlægen nødt til at vurdere dit kæledyrs sundhed grundigt, inden behandlingen påbegyndes.
For eksempel anbefales det ikke til dyr med avancerede kræftstadier, med metastaser og med nogen forringelse af deres vitale organer (nyre, lever osv.). I disse tilfælde vil det faktisk forværre hundens helbred i stedet for at forbedre dens livskvalitet.
Brugen af kemoterapi, afhængigt af kræftformen
Afhængig af den kræftform, som dit kæledyr får diagnosticeret, vil dyrlægen evaluere den bedste måde at administrere kemoterapibehandlingen.
Hvis hunden har tumorer i sit lymfesystem, er kemoterapi den eneste mulighed, da dyrlægen ikke kan operere på neoplasmer, der er spredt over hele dens krop.
Når dyrlægen lokaliserer svulsterne, kan man træffe forskellige forholdsregler:
- Hvis de resulterer i metastaser: Først opererer man på tumoren. Derefter anvender man kemoterapien som en måde at forsinke forekomsten af ondartede celler i andre organer.
- Hvis han ikke kan fjerne dem helt gennem operation: Kemoterapi kan ødelægge de ondartede celler, der forbliver i kroppen.
- Hvis svulsterne er for store til at blive fjernet via kirurgi: De behandles med kemoterapi for at forsøge at stoppe væksten og om muligt for at reducere størrelsen.
Bivirkninger af kemoterapi til hunde
Ifølge statistikker får mindre end 5 procent af hunde, der får kemoterapi, alvorlige bivirkninger.
Hos de fleste dyr, hvis der er nogen bivirkninger, er de kun milde eller kortvarige. For eksempel:
- Mistet appetit
- Sygdom
- Opkastning
- Diarré
- Svækkede forsvar
Uanset situationen har dyrlægen forskellige redskaber til at forhindre eller stoppe de bivirkninger, som kemoterapi til hunde kan forårsage.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dhaliwal, R. S., Kitchell, B. E., & Messick, J. B. (2003). Canine lymphosarcoma: Clinical features. Compendium on Continuing Education for the Practicing Veterinarian.
- Peters, J. A. (1969). Canine mastocytoma: Excess risk as related to ancestry. Journal of the National Cancer Institute. https://doi.org/10.1093/jnci/42.3.435
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.