Hvad er palæoøkologi for en videnskab?
Skrevet og kontrolleret af biolog Miguel Mata Gallego
Palæoøkologi er den videnskab, der er dedikeret til at udforske fortidens økologi. Derfor er denne videnskabs opgave at beskrive miljøer og trofiske forhold mellem dyr og planter, der levede på jorden for hundredevis, tusindvis og endda millioner af år siden.
Hvordan kan vi finde ud af, hvordan vegetationen var på et særligt sted for tusindvis af år siden? Hvilke redskaber bruger denne disciplin for at afsløre fortidens mysterier? Vi vil fortælle dig alt om dette og meget mere i denne artikel.
Hemmeligheden, der er skjult i søer
For at begynde at udforske verden af palæoøkologi vil vi foreslå, at læseren slipper hans eller hendes fantasi fri og mentalt ser sig selv ved bredden af en lille sø.
Vi kan forestille os en smuk sø med turkisblåt vand omgivet af et par unge pinjetræer. Eller hvis vi foretrækker det, kan vi tænke på en mørk, dyb, skotsk sø omgivet af hundrede år gamle egetræer med grene, der vugger i vinden.
Uanset hvilken type sø, vi tænker på, har de alle en ting til fælles. Selvom det ikke virker sådan, vil de på bunden opbevare værdifuld information for økologer.
I løbet af årene vil den pollen, der er udskilt af vegetationen omkring stillestående vand – søer, damme og små vandhul – ende med at falde ned i vandet og dernæst ende på bunden. Denne pollen ender med at ophobe sig som bundfald. År efter år danner dette et tykkere og tykkere lag på bunden af søerne.
Palynologi – et kig på fortidens vegetation
Takket være sofistikerede boreteknikker udtrækker økologer kerner fra bundfald. Denne proces minder om at udtrække iskerner fra gletsjere eller polerne. Når de er udtrukket, indeholder disse kerner fossilt pollen fra vegetationer, der i den fjerne fortid omringede søen.
Derfor er palynologi eller analyse af fossilt pollen yderst brugbart for forskere. Det gør det muligt for dem at kende til udviklingen af vegetationen på et specifikt sted. Derfor er forskere i stand til at få et glimt af fortidens planter fra disse økosystemer.
Palæontologi: Studiet af dyrefossiler
Som vi kan forestille os, er palynologi en af de mest brugbare, moderne og billigste redskaber, vi har, til at undersøge tilstanden af fortidens økosystemer.
Ved at kende til de planter, der eksisterede, kan vi udlede, hvilke planteædende dyr der spiste dem og så videre, indtil vi dækker hele fødekæden. Palæoøkologi tog sine første skridt med studiet af dyrefossiler.
Studiet af fossiler – eller palæontologi – gør det muligt for os at vide, hvordan organismer var for millioner af år siden. Takket være fossilprocessen er nogle dyrs rester bevaret gennem tiden som sten i de lag, der danner jordens skorpe.
Studiet af fossiler gør det muligt for os at undersøge dyrs udvikling indtil i dag. Det er tilfældet med fossiler, der viser os vores fortid som menneskelige væsener. Australopithecus, den arkæologiske grund i Atapuercam, og neandertaler-manden er eksempler på fossiler, der har kastet lys over vores fortid.
Fossiler af uddøde dyr og palæoøkologi
Det mest utrolige ved dyreforssiler er formentlig opdagelsen af hele arter eller taksonomiske grupper af dyr, der ikke længere lever iblandt os.
Det mest velkendte eksempel er dinosaurer. Disse “grusomme øgler” dominerede jorden mellem 65 og 250 millioner af år siden. Forskere mener, at deres forsvinden er på grund af et meteornedslag på jorden, der efterlod fugle som den eneste nuværende overlevende gruppe.
Palæontologer har været i stand til at analysere dinosaurfossiler meget detaljeret. De har draget meget interessante konklusioner omkring deres måde at leve på.
Ydermere er en af de mest besynderlige studier, der eksisterer i henhold til dette, analysen af fossile kranier. Den bidrager med meget information om hjernekapaciteten hos dinosaurer. I dag ved vi for eksempel, at Velociraptoren var et ekstremt intelligent dyr.
Dinosaurfossiler er det bedst kendte eksempel for den generelle befolkning. Ikke desto mindre er der utallige grupper af dyr, der er uddøde, og vi kender kun til dem på grund af de fossile rester.
Burgess Shale, et unikt sted for palæoøkologi
Burgess Shale er formentlig det bedste sted i verden at studere palæoøkologi af kambrium-organismer. På dette sted, der er lokaliseret i hjertet af Canadian Rockies (den canadiske del af den nordamerikanske bjergkæde Rocky Mountains), kan vi finde tusindvis af fossiler af organismer i mange varianter.
Det, der gør dette sted unikt, er dets formation på grund af en lerlavine, der fangede tusindvis af havdyr fra kambrium-perioden – trilobitter, bløddyr, leddyr og andre hvirvelløse dyr fra oldtiden – mens de stadig var i live. Derfor er rekonstruktionen af deres økologi blevet lettere.
På den måde kan palæoøkologer studere tusindvis af fossiler, der ellers ikke ville være blevet fundet. Eksemplet på Hallucigenia, en Onychophora, der fik sit navn på grund af sin utrolige krop, der er dækket med torne, er almindelig kendt.
Afslutningsvis kan vi se, hvordan palæoøkologi gør det muligt for os at rekonstruere miljøer og økosystemer fra fortiden med utrolig præcision – enten gennem studiet af fossilt pollen eller dyrefossiler.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Hilton, A. (2014). Phylogeny of Hallucigenia.
Morris, S. C., & Whittington, H. B. (1979). The animals of the Burgess Shale. Scientific American, 241(1), 122-135.
Zapata, M. R., García, M. G., Valiño, M. D., Rodríguez, A. V., Vegas, J., & Pérez-González, A. (2002). Clima y vegetación durante el Tardiglaciar y el Holoceno en la Sierra de Neila (Sistema Ibérico Noroccidental). Cuaternario y Geomorfología, 16(1-4), 9-20.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.