Hundes retfærdighedssans

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

I ganske lang tid var der en tro om, at følelsen af uretfærdighed eller moral kun var et menneskeligt princip. Dog er der kommet beviser på ulves og hundes retfærdighedssans.

Oprindelsen til moral og empati og retfærdighedssans

Ingen er særlig sikre på moralens oprindelse. Ikke engang hos mennesker. Dette er et igangværende emne for forskning og diskussioner mellem forskere, filosoffer og religiøse ledere.

En pålidelig videnskabelig kilde hævder, at mennesker er neurologisk skabt til at håndtere moralske problemer. Dette indebærer, at retfærdighed og empati ikke kun er kulturelle, men er medfødte hos alle mennesker.

Det ville forklare, hvorfor nogle mennesker, der er født med fysiologiske lidelser eller har fået en form for hovedtraume, ikke kan vise empati. Derfor udvikler de problemer med social integration og har til vane at isolere sig.

Moralitet, som evolutionær menneskelig evne

På samme måde som sprog, er den mest accepterede teori, at mennesker ville have udviklet empati gennem evolution.

Primitive mennesker indså, at de havde brug for at bo i samfund for at være stærkere og overleve. Det gav oprindelse til de første sameksistensregler i henhold til, hvad folk anså for at være acceptabelt i et fællesskab.

De mennesker, der ikke overholdt det, som blev anset for passende i samfundet, blev forvist og ville have mindre mulighed for at overleve på egen hånd.

Efterhånden som tiden gik – sammen med samfundets vækst og hele menneskets art – har moralen som koncept gennemgået en hel del transformationer. Når det kommer til kulturelle forskelle i samfundet, er det vigtigt ikke at dømme dem.

Empati i aber

Før forskere kiggede på hundes retfærdighedssans, relaterede nogle forskere menneskers evolutionære evner med abernes historie. Disse dyr tiltrak meget opmærksomhed fra forskere takket være deres bemærkelsesværdige evne til at lære og styre et komplekst samfund.

Derfor udførte de eksperimenter med forskellige arter af aber. Målet var at analysere deres evne til at demonstrere empati og reagere på uretfærdigheder.

Resultatet var stadig bedre end forventet. De observerede, at aberne holdt op med at spise, hvis en af ​​de andre aber blev skadet under processen. På samme måde nægtede de at samarbejde med aktiviteter, når de oplevede en uretfærdighed.

Det betyder, at aber, ligesom mennesker, er i stand til at skelne mellem ligestilling fra ulighed. På grund af dette kan de let opdage en uretfærdighed, når de ser en.

Disse opdagelser baner vejen for forskning i andre dyrs etiske evner og er revolutionerende for klassiske moralske teorier.

Ulves og hundes retfærdighedssans: Nye undersøgelser

Efter succesrige forsøg med aber begyndte forskerne at overveje andre pattedyr, der – indtil efter undersøgelsen – blev betragtet som “ringere”.

Nogle undersøgelser havde allerede afsløret, at hunde viste empati i forhold til pattedyr og mennesker. Resultaterne pegede på, at det skyldtes en evne til social tilpasning. Det var resultatet af deres historiske sameksistens med mænd og andre kæledyr.

Forskere ved universitetet i Wien afslørede imidlertid, at retfærdighedssans hos hunde og ulve kan have et biologisk fundament. Dette ville betyde, at disse hundedyrs moralske kapaciteter eksisterede forud for domesticering.

Forsøgene involverede hunde og ulve, der blev trænet til at trykke på en knap (buzzer), når de fik en bestemt kommando. Derefter kunne de observere, at dyrene nægtede at trykke på knappen, når de bemærkede enhver uretfærdig behandling over for sig selv eller deres ledsagere.

For eksempel nægtede hunde og ulve at trykke på knappen, når de blev tilbudt en mindre belønning end deres hundepartnere. De gjorde også modstand, da forskerne gav godbid til andre dyr, men ikke til dem.

Hunde og ulve nægtede at fortsætte med eksperimentet, da de blev opmærksomme på den uretfærdige behandling og relationer.

Socialt hierarki og hundes retfærdighedssans

Det samme eksperiment bekræftede det bemærkelsesværdige sociale hierarki, der findes i ulve og hundeflokke.

Alfaen – floklederen – blev tydeligt mere utålmodig og tilbageholdende, da de indså, at deres godbidder var ringere.

Det er flere gange blevet påvist, at ulve er ude af stand til at blive tæmmet. Men de viste stadig lignende opførsel i uretfærdige situationer. Disse videnskabsmænds observationer gjorde det muligt for dem at modbevise forestillingen om, at uretfærdighedssans hos hunde skyldes deres domesticering.