Er delfinarier frihed eller fængsel?

Hvad skal vi med delfinarier? Er det sundt for delfiner at bo i fangenskab eller har de det bedst i det fri?
Er delfinarier frihed eller fængsel?

Sidste ændring: 11 august, 2019

Disse hvaldyr kan se så glade ud, fordi de laver piruetter og leger (med tvang) i vandet i delfinarier. Men sandheden er, at disse dyr er berøvet deres frihed for, at folk kan tjene penge på dem.

Delfinarier er lavet for, at man kan komme tættere på delfinerne, et utroligt dyr, som alle elsker. De er vidunderlige at se på, og de ser altid ud til at have et smil på læben. Men…har du nogensinde tænkt over den plads, de har til rådighed? Har du bemærket, at de er udenfor deres normale habitat og fanget?

Sådan opstod delfinarier

Et delfinarie er et sæt af tanke, der forsøger at efterligne det naturlige levested for delfiner og spækhuggere. Det gør det også muligt for mennesker at komme tættere på disse fantastiske hvaldyr. De er åbne for offentligheden, og der er entrépris, hvis du gerne vil opleve disse dyr optræde i forestillinger, hvor det også er muligt at svømme sammen med dem i nogle tilfælde.

De sørger også for, at de bliver reproduceret og avlet samtidig med, at de nogle steder også udfører videnskabelig forskning. Disse faciliteter er normal placeret indenfor zoologiske haver, forlystelsesparker eller akvarier.

Det første delfinarium -hvis du kan kalde det det – åbnede i New York i 1861. Der var faktisk to hvidhvaler, som blev holdt fanget der, så folk kunne komme og se dem.

I virkeligheden kom de første kommercielle akvarier, der viste disse dyr frem, i 1938, hvor de blev enormt populære. Højdepunktet kom, da der kom en film med Flipper, som handlede om en delfin. Det er forbløffende, hvor meget film kan påvirke menneskers liv!

delfiner i leg med bolde

Hvor kommer delfiner og spækhuggere fra?

Det er klart, at disse dyr ikke bare dukker op disse steder af dem selv. De bliver fanget i deres naturlige habitater, så de kan blive vist frem for penge. Delfinarier bliver aldrig drevet af non-profit organisationer. Man kan nærmest sige, at det helt modsatte er tilfældet, for de gør det for at tjene en masse penge.

Således opstod der i 60’erne og 70’erne en stor kontrovers. Myndighederne hævdede, at disse steder fjernede dyrene fra deres naturlige levesteder med et eneste selvisk formål – penge

De fandtes nu over hele verden. De bredte sig til lande som Japan og USA. De er ikke så almindelige andre steder, som Danmark, hvor der er en større opmærksomhed på dyrevelfærd.

Delfinarier tilbyder forskellige shows og forestillinger. Ved nogle af dem må du faktisk svømme med dem. Det er en drøm, som mange mennesker har. Mange folk vil gerne se disse venlige dyr helt tæt på sig selv.

Få mennesker tænker over, at disse delfinarier tager dyrene fra deres naturlige habitater, deres familier og andre medlemmer af flokken. Alle, som betaler for en billet for at komme ind i disse delfinarier, hjælper med til at finansiere grusomheder mod dyr.

kvinde kysser en delfin

Der findes også et stort antal af delfiner og spækhuggere, som er et resultat af opdræt. Disse dyr er frarøvet muligheden for at udvikle sig i deres naturlige levesteder. De tilbringer således hele deres liv væk fra flokken og får ikke mulighed for at bruge alle sine instinkter.

Delfiner har for eksempel behov for at svømme flere hundrede kilometer hver dag, hvilket ikke er muligt for dem i deres kunstige bassiner. De er også skabt til at leve vildt, så hvem er vi, som forhindrer det?

Hvor kan man se delfiner uden at støtte delfinarier?

Delfiner er fantastiske dyr, som skal nydes i deres eneste naturlige levested: I havet. Der findes mange strande og kystlinjer, hvor de lever, og hvor du kan besøge dem, mens du tager en svømmetur.

Der er professionelle på disse steder, som organiserer ture, så du kan se dem på afstand, og nogle gange er det faktisk også muligt at svømme med dem i havet.

Delfiner ser ud til at have et specielt bånd til mennesker, og de vil ikke forlade nogen, som kommer tæt på dem. Det er som om, de tiltrækker hinanden!

Nu tænker du sikkert over, hvorfor de bliver fanget, når det nu er muligt at opleve dem i den frie natur?

Hvad ville være det bedste for disse dyr, hvis man ikke skulle opleve dem i deres naturlige habitat – havet. Derfor skal du lade være med at være med i denne grusomhed, hvor man fjerner dem fra den vilde natur for at anbringe dem i en fængselscelle.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.