CITES traktaten og dens forbedringer

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González

Sidste ændring: 21 december, 2022

Har du nogensinde hørt om CITES traktaten? I dag vil vi fortælle dig om de seneste udviklinger og de forbedringer, der er kommet.

CITES traktaten (Convention on International Trade in Endagered Species) er en international traktat om dyrs rettigheder sammen med den vilde fauna og flora. Den søger at sikre, at handel ikke bliver en trussel for dyrs overlevelse i deres naturlige habitater. Så i dagens artikel vil vi fortælle dig om dens fordele.

Hvorfor er CITES traktaten nødvendig?

For tiden er der estimater, der indikerer, at international handel med vilde dyr omsætter for millioner af kroner og påvirker hundrede af millioner af arter hvert år. Denne slags handel inkluderer alt fra levende dyr til frø af planter og deres naturlige levesteder.

Regulering

Når vilde dyr og planter skal krydse grænserne til et andet land, kræver håndhævelse af reglerne internationalt samarbejde.

CITES traktaten var et resultat af en afstemning i den internationale forening for bevarelse af naturen (IUCN) i 1963. Men den blev ikke officiel før end i 1975. Desuden har landene og organisationer, der har tiltrådt traktaten gjort det frivilligt.

Fordelene ved CITES traktaten i dag

Hver stat, der har sagt ja til denne aftale, benævnes “parter”. Og parterne mødes med regelmæssige mellemrum for at beslutte, hvordan de kan forbedre funktionen af CITES traktaten fremover.

Handel med elefanter er nu ulovligt

En af forbedringerne i CITES traktaten er, at man har strammet lovene om handel med elefanter. Det er således fra nu af forbudt at handle med elefanter, også de elefanter man sælger til zoos.

Som forklaret af afdelingen for økologi forbyder den seneste CITES 18 traktat at flytte elefanter udenfor deres områder. Der er mange undtagelser, men hvis det er tilfældet, så skal de godkendes og garanteres af en komité for dyr eller IUCN.

Indtil nu har man kunnet eksportere vilde elefanter levende til alle de modtagere, som man fandt passende og acceptable. Men denne gummiparagraf lod en masse stå åben til fortolkning, så mange dyr endte med at blive sendt til upassende modtagere. Der var simpelthen ingen kontrol med deres skæbne. Derfor faldt antallet af verdens elefanter drastisk, især fordi de også var eftertragtede for deres elfenben og hud.

Ifølge disse data førte det til, at der skete en stigning i handelen med elefanter til omkring 700 levende dyr mellem 1990 og 2017. 500 af dem gik til cirkus og resten til zoos rundt om i verden.

Den afrikanske elefant er det største dyr på landjorden på vores planet og samtidig en af de smukkeste. Desværre er dens skæbne nu truet, da den er nede på et antal af cirka 500.000 eksemplarer. Den sidste optælling, som fandt sted i 2016, afslørede, at der kun er cirka 350.000 elefanter tilbage på savannen.

CITES traktaten beskytter nu også dyr i havet

I den seneste CITES traktat kom der en formulering med, som sætter en kontrol og beskyttelse af 18 arter, især hajer og rokker.

Denne beslutning tvinger således landene, der eksporterer og handler med dem, til at overholde en passende måde at fange dem på. Det sker især for at sikre sig, at de overholder de gældende regler og kvoter, der findes på området.

“I dag lover disse beslutninger en lys fremtid for de meget truede hajer og rokker, for international handel var den vigtigste årsag til faldet i deres bestande og den lave vækst i deres antal,” siger præsidenten for Hajernes Internationale Forbund, som er en del af The Ocean Foundation.

Den nye traktat for CITES inkluderer:

• Den kortfinnede makohaj, en usædvanlig sårbar og truet art i havet. Dette dyr var i risiko takket være selektiv og tilfældig fiskeri, fordi der var efterspørgsel på dens kød og finner. Det hidtidige fravær af begrænsninger førte til et voldsomt overfiskeri.
• Rokker – især kilefisk og guitarfisk. Og disse er de mest truede fisk i hele verden ifølge eksperter på området. Især fordi deres finner er blandt de mest værdifulde på det internationale marked.