Er det muligt at gendanne uddøde arter?

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 11 september, 2023

Mennesker prøver at gendanne uddøde arter, fordi vi anser det som en forfærdelig skæbne. Det har dog været normen siden tidernes morgen gennem hele planetens historie. Faldet i forskelligartetheden af arterne på et globalt niveau var faktisk på grund af forskellige masseudryddelser forårsaget af andre mindre fænomener på et lokalt niveau.

Uddøde arter giver dermed konstant plads til andre, som er bedre forberedt på at bruge ressourcerne i økosystemet, som konstant er i balance. Menneskelig indgriben i mere eller mindre ethvert element på planeten, enten direkte eller indirekte, fortsætter dog desværre med at føre til udryddelsen af adskillige arter. Det sker desværre i et svimlende tempo.

Det fører til et meget interessant spørgsmål: Bør vi prøve at gendanne uddøde arter? Læs med for at lære mere om dette emne og de etiske overvejelser, som følger med det.

Hvad er pointen med at gendanne uddøde arter?

Det er interessant at vide, at en videnskabelig sektor de seneste årtier har udviklet en ny opfindelse i verden, som de kalder af-udryddelse. Dette initiativ foreslår skabelsen – gennem anvendelse af genetiske metoder – af en organisme, som er eller ligner et medlem af en uddød art.

Er det muligt?

Den nødvendige teknologi til at gendanne uddøde arter er helt sikkert tilgængelig på nuværende tidspunkt. Der er faktisk tre måder at gøre det på:

1. Kloning.
2. Genteknologi.
3. Selektiv reproduktion eller strategisk parring.

Kloning involverer at indsætte en kerne af celler fra et udryddet dyr i et ubefrugtet æg hos en vært. Derefter indsætter forskeren cellen i en rugemor. Du ved det måske ikke, men de brugte denne metode til kloning af fåret, Dolly, i 1996. De klonede også en bjergged i 2009, selvom den havde et meget kort liv – kun 10 minutter.

Teoretisk set kan man erstatte en kerne i et æg hos en hunelefant med en anden, som fås fra en mammuts celle. Simpelt sagt erstatter man elefantens genetiske kode med mammuttens.

En elektrisk puls får cellen til at begynde at formere sig, og et foster vil udvikle sig, hvis alt går godt. Fosteret placeres derefter i hunelefanten for derefter at fortsætte den sædvanlige drægtighedsproces.

De andre to metoder

Forskere redder stykker af DNA fra et udryddet dyr og fylder hullerne – de manglende sekvenser – med DNA fra en tæt beslægtet levende art, når de anvender en genteknisk tilgang. Dette alternativ forbedres ved udviklingen af CRISPR-systemet til målrettet DNA-indsættelse.

Som alternativ identificerer videnskabsfolk bestemte træk og udfører selektiv avl med levende arter, der er tæt beslægtet med den uddøde art, indtil det levende eksemplar begynder at ligne sine uddøde forfædre ved hjælp af selektiv avl eller strategisk parring.

Forskere bruger en kombination af disse metoder til at prøve at gendanne uddøde arter.

Er der igangværende projekter til at gendanne uddøde arter?

Som vi har nævnt ovenstående, er der mange igangværende projekter til af-udryddelse, såsom et forsøg på at gendanne brevduen, mammutten og den maverugende frø. På nuværende tidspunkt bliver der også forsøgt med andre arter end de nævnte. Blandt dem er moafuglen, Carolina parakitten og den kinesiske floddelfin.

Der er også et projekt om at gendanne Equus quagga, som er en underart af den almindelige zebra i Sydafrika. Dette projekt stiler efter at reproducere en bestand morfologisk tæt på den oprindelige. De lancerede dette initiativ i 1987, og i 2005 havde den femte generation af dyr karaktertræk, der lignede det oprindelige uddøde dyr.

Er det en god idé at gendanne uddøde arter?

Der er delte meninger om dette projekt – som med alle kontroversielle emner. Personer taler for, at vi har en moral forpligtelse til at gendanne disse dyr, som er forsvundet på grund af menneskers indgriben.

For eksempel forsvandt vandreduen, dronten og Stellers søkoen på grund af jagt, ødelæggelse af levested og menneskeskabte sygdomme. Nogle har teorier om, at alle disse dyr stadig ville findes, hvis det ikke havde været for menneskerne.

Eksperter pointerer derudover, at det kan være en måde at øge biodiversiteten på. For eksempel kan store græsædende planteædere såsom mammutter forbedre jordens kvalitet eller omdanne ufrugtbare områder til rige græsarealer i den sibiriske tundra.

Grunde til ikke at gendanne uddøde arter

Modstandere af disse projekter argumenter for, at disse teknikker kan tage ressourcer fra bevaringsprojekter af nuværende arter. Det kan endda gøre endnu flere arter til truede arter.

Genintroducerede arter vil derudover måske ikke være i stand til at overleve i det fri. Det skyldes, at deres gamle levested ikke længere findes. Disse dyr ville mangle forsvarsmekanismer til at beskytte sig selv mod de nuværende rovdyr.

Deres immunsystem vil derudover måske ikke være udstyret til at håndtere de nye patogener. Når de er blevet inficeret med bestemte parasitter, kan disse gendannede dyr overføre sygdomme til andre arter. Det kan have en negativ indvirkning på de nuværende økosystemer.

Kort sagt er det ikke tydeligt, hvem der vil vinde debatten. Især fordi vi ikke ved præcis, hvor forskningen af udryddelse vil føre hen. Vi vil tydeligvis være nødt til at træffe svære beslutninger i fremtiden. Hvad mener du?