Shiba inu: Pleje og pasning
Shiba inu er en race af hunde, der oprindeligt stammer fra Japan, hvor den blev brugt til at skræmme fugle og andre smådyr væk med. Men den blev også brugt til at jage vildsvin med. Nu bruger man mere shiba inu som en selskabshund.
Shiba inu er normalt en meget venlig og rolig hund. Den er også modig, opmærksom, har en stærk vilje og stor selvsikkerhed. Kort fortalt har den sin egen idé om, hvad den vil lave, og hvordan det skal gøres.
Denne race er en af seks naturlige racer fra Japan, og den er kendt for at være en meget energisk hund med en glad attitude. Dens ører peger opad, og den er meget adræt; den skiller sig også ud ved at være hyperallergisk.
Shiba inu er en utrolig loyal og hengiven hund, der passer godt til et liv i huset. De tager dog ikke altid lige venligt imod fremmede og er ofte mistroiske overfor dem. Desuden er disse hunde ikke meget for at dele ting, og de har en tendens til at have en noget vagtsom attitude.
Ind imellem kan den blive meget aggressiv, når det drejer sig om at beskytte familien, mad, legetøj eller territorium. Men som hos de fleste hunde kan denne adfærd forbedres, hvis man træner med den.
Pasning af shiba inu
Shiba inu har en tyk pels og derfor vil den også fælde en del af dette. Du er nødt til at børste den flere gange om ugen, nogle gange dagligt, i den periode, den fælder. Hvis det ikke er muligt, så kan du nøjes med en til to børstninger om ugen.
Men på trods af dette problem med, at den fælder, så er det ret nemt at holde den ren, fordi den er renlig fra naturens side og lugter ikke særlig meget – modsat andre hunderacer. Børstningen vil være med til at fjerne det overskydende pels og fordele dens naturlige olier.
Hvad angår bade…shiba inu har brug for et bad ind imellem. Det passer fint med en gang hver tredje eller fjerde måned, eller når du selv synes, den har brug for det. For meget badning kan tørre dens hud og pels ud, så overdriv det nu ikke!
Som alle andre hunde har shiba inu brug for hjælp til at holde dens kløer korte og tænder rene. Det anbefales, at man børster dens tænder to eller tre gange om ugen for at undgå dårlig ånde og sygdom i gummerne. Kløerne på en shiba inu bør klippes en eller to gange om måneden, så den undgår skader på poterne.
En shiba inu kan være ekstrem stædig
Det anbefales, at man indfører en jævnlig rutine for pleje af den så hurtigt som muligt, så den hurtig kan fornemme, hvor dejligt det kan være. Vi skal lære shiba inu hunden, hvad vi forventer, og hvordan den skal opføre sig lige fra starten. Det vil hjælpe med til at korrigere uønsket adfærd, og vil gøre det lettere at pleje den fremover.
Desuden er det meget vigtigt at sørge for, at en shiba inu har muligheder nok for at få en masse fysisk aktivitet hver dag. Hunde af denne race har brug for at løbe, lege og være aktive for at holde sig sunde og raske.
Det er også vigtigt, at man starter med træningen så tidligt som muligt. Hvalpene hos shiba inu har brug for en del disciplin. Denne hunderace er kendt for at være meget stædige og svære at træne.
Sådan fodrer du en shiba inu
Shiba inu har brug for en balanceret kost for at kunne leve et langt og sundt liv. Som hos andre hunde er rå naturligt foder altid det sundeste foder.
Forarbejdet foder gør mere skade end gavn i det lange løb. Så hvis du vælger en sundere diæt, forbedrer du også dens sundhed og fordøjelsessystem. Giv din hund rå foder, så vil du få en meget gladere hund med en pels, der skinner, og en hud og organer, der er meget sundere.
Men det betyder ikke, at du ikke kan fodre din shiba inu med tørfoder. Du skal bare huske på en række ting, som tørfoder indeholder (eller ikke burde indeholde):
- Den skal have indhold af kød, som den primære kilde til protein.
- Køb ikke foder med hvede, majs eller soja som den primære ingrediens (mange hunde er allergiske overfor hvede og majs.)
- Undgå foder med for mange biprodukter i indholdsfortegnelsen (mel, tilsætningsstoffer, højt antal D-vitaminer osv.)
- Undgå foder med kunstig farve og konserveringsmidler.
Regelmæssige måltider
Shiba inu hvalpe har brug for at spise flere gange om dagen. Du skal fodre dem fire til fem gange hver dag med små portioner. Afhængig af foderet og næringsindholdet og kalorier i det, skal en shiba inu hvalp æde mindst 130 g foder om dagen fordelt på flere måltider. Du skal også sørge for, at der er nok vand, så hvalpen får rigeligt at drikke.
Når de er et år gamle, skal disse hunde spise to gange om dagen. De har normalt behov for 130 g foder per dag. Når det er sagt, så afhænger mængden selvfølgelig af størrelsen, aktivitetsniveauet og alder på hver enkelt hund. Her er det bedst at få rådgivning hos en dyrlæge.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.