Har din hund problemer med fordøjelsen?

Hvis din hund har problemer med fordøjelsen, er der her nogle tips, som du kan følge for at løse problemerne. For at opnå det bedste resultat, skal du altid søge en dyrlæge, du har tillid til.
Har din hund problemer med fordøjelsen?

Sidste ændring: 05 december, 2018

Det er mere almindeligt, end du tror, at hunde lider af ubehag, fordi de har problemer med fordøjelsen. Og hvor de fleste tilfælde er milde og flygtige, så er det altid godt at inddrage en dyrlæge, du stoler på, hvis problemet bliver ved eller forværres. Uanset hvad så er her nogle enkle tips, du kan følge, hvis din hund har problemer med fordøjelsen.

Sådan ved du om din hund haf problemer med fordøjelsen

De mest hyppige tegn, som kan antyde at hunden har problemer med fordøjelsen, kan være:

Hold godt øje med din hund
  • Diarré
  • Opkast
  • Prutter
  • Mangel på appetit

Generelt skyldes disse symptomer som regel:

  • Mad der har været for dårligt
  • Har spist for meget mad
  • Allergier
  • Virus eller bakterier
  • Stress
  • Angst

Hvis din hund har problemer med fordøjelsen, er der her nogle tips, som du kan følge for at løse problemerne. For at opnå det bedste resultat, skal du altid søge en dyrlæge, du har tillid til.

En passende diæt til hunde med følsomme maver

Hvis du er udsat for dette scenarie, er der mange ting, du kan gøre for at forhindre din behårede ven i at få problemer med fordøjelsen…

For eksempel kan du fodre din hund med en diæt, som er passende og tilrettet dens behov og respekterer de anbefalede mængder dagligt. Du er nødt til at tage højde for forskellige faktorer som:

  • Alder
  • Størrelse
  • Niveauet for fysisk aktivitet, som hunden udfører

Hvad er den bedste diæt for en hund med en følsom mave?

Du bør samtidig overveje de specielle karakteristika for din hund, når det kommer til at tage beslutninger omkring dens diæt. Især hvis den lider af fordøjelsesproblemer. Det bedste, du kan gøre i den situation, er at sørge for, at hunden ikke mangler fibre i diæten. Ved at gøre dette, sikrer du en god passage gennem tarmene.

Så er du nødt til at tage kontakt til din dyrlæge for at finde ud af, hvilken mad din firbenede ven har behov for på hvert stadie i dens liv. Du kan også spørge dyrlægen, om de kan henvise til en specialist i dyrs fordøjelse.

Selv om der findes foder, som er udviklet til dyr med følsomme maver, så bør du altid opsøge en professionel, inden du køber det. Det vil være med til at finde frem til det bedst valg for din hund.

Andre faktorer du skal tænke på, hvis din hund har problemer med fordøjelsen

Nogle af de andre ting, du skal tænke på, hvis din hund har problemer med fordøjelsen er:

  • Sørg for at din hund har masser af rent frisk vand. Husk på at hvis vandet er beskidt eller har rester af mad i det, kan det være kilden til forskellige infektioner. Vandet må på den anden side heller ikke være for koldt, fordi det kan skabe afkøling og ubehag i din hunds mave.
  • Hold din hund fra at overspise. Det kan ske enten af angst eller stress, men nogle hunde spiser deres mad alt for hurtigt. Den bedste måde at undgå denne adfærd er ved at opdele deres madration i flere serveringer per dag. Det er normalt bedst at give den mad 3 gange om dagen. Hvis motivet for din hunds overspisning er, fordi den er sammen med andre hunde, som alle spiser sammen (og måske er den bange for at maden skal slippe op,) er det ideelle ting at gøre, at fodre hver hund separat.
  • Indfør ikke pludselige ændringer i din hunds diæt, med mindre det er strengt nødvendigt og anbefalet af din dyrlæge eller kostekspert. Hunde er særligt sensitive overfor skift i deres vanlige foder.

Andre tips til at hjælpe hunde med at undgå at få problemer med fordøjelsen

Sørg for hunden ikke overspiser

Andre faktorer, som du burde overveje for at undgå at din hund skal få problemer med fordøjelsen er:

  • Lad ikke din hund spise skrald eller andet affald af enhver art. Der er hunde, som har en tendens til at sluge alt, som de finder på deres vej, i parken, eller i skraldespande. Læg især mærke til om din hund har denne vane, og du vil kunne undgå, at den vil få problemer med fordøjelsen.
  • Hold din hund væk fra alt, som kan være giftigt. Det kan være pesticider, rottegift, frostvæske og endda nogle planter og medicin. Hvis din hund har opkast og diarré og du har en mistanke om, at den kan være forgiftet, så find ud af, hvad din hund kunne have spist og opsøg så hurtigt som muligt din dyrlæge.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.