Ved du egentlig, hvad vildsvin spiser?
Skrevet og kontrolleret af Biolog Georgelin Espinoza Medina
Vildsvin er vilde pattedyr med et unikt udseende og er udbredt næsten over hele verden, enten naturligt eller som indførte arter. Som eksotiske dyr er de dog et stort problem, da de ødelægger alt på deres vej på grund af deres fødevaner. Af disse grunde og mange flere er du måske interesseret i at vide, hvad vildsvin spiser.
Der findes forskellige arter af svinefamilien, selv om den mest kendte, som husdyret kommer fra, er det europæiske eller almindelige vildsvin (Sus scrofa). Deres kost er meget varieret, så læs videre for at få mere at vide om dem i detaljer.
Vildsvinets kendetegn
Vildsvinet er et mellemstort pattedyr på mellem 90 og 160 centimeter i længden, der vejer op til 150 kilo. Hunnerne har en tendens til at have mindre kropsmasse end hannerne. De vejer mellem 40 og 70 kg, mens hannerne vejer mellem 70 og 100 kg.
Disse dyrs fysiske udseende er ejendommeligt. De har et stort hoved med små øjne, en tyk hals og korte ben med hove (det forreste par er højere end det bagerste par). Deres hud er hård og dækket af en tyk, lang, sort, grå, brun eller endog rødlig pels.
Vildsvinet er et robust dyr, hvis udseende indgyder en vis frygt eller respekt.
Desuden er disse pattedyr kendetegnet ved, at de har let ved at tilpasse sig forskellige miljøer, så længe der er føde og vand til rådighed. De foretrækker dog steder med en vegetation, der kan give dem en vis camouflage, f.eks. løvskove, krat og moser. Deres hud og pels gør det muligt for dem at modstå de kolde vintre.
Vandressourcerne er uundværlige, ikke kun for at drikke, men også for at regulere dets kropstemperatur, og derfor er det almindeligt at se vildsvin tage et forfriskende bad i mudderet.
Hvilken slags føde spiser vildsvin?
Vildsvin har en heterogen kost, der består af både plante- og dyreorganismer, så de dækker et bredt trofisk spektrum. På grund af dette er de anses for at være altædere.
Deres menu er kendetegnet ved at være varierende alt efter den geografiske placering og årstiden. De har en tendens til at øge deres forbrug om vinteren, da det er sådan, de forbereder sig på at modstå kulden.
Dette dyr forstår at udnytte de ressourcer, der er til rådighed på hvert tidspunkt af året og i de særlige økosystemer, som det lever i, og spiser alle former for føde, der er til rådighed.
Vildsvinenes fødepræference hælder til planter. Nogle forskere hævder dog, at deres mave kun kan optage 30% af proteinerne fra denne kilde (da de ikke er drøvtyggere). Derfor er de nødt til at supplere deres kost med animalsk kød. Lad os se lidt mere detaljeret på, hvad vildsvin spiser.
Hvilke grøntsager spiser vildsvin?
De grøntsager, som vildsvin spiser, er meget forskellige, og de spiser også forskellige plantedele. De kan spise rødder, rhizomer, kviste, grene, bark, blade, frugter, frø og skud. De har også svampe, mos og lav på deres menu.
Blandt de typer planter og træer, som disse pattedyr kan lide, kan vi bl.a. nævne bælgplanter, eg, bøg, kastanjer, græs og andre. De elsker også agern og bøgenødder. Nogle steder lever vildsvinene af landbrugsprodukter, og det kan give store problemer og konflikter med mennesker.
Hvilke dyr spiser vildsvinene?
Hvad angår deres bytte, er deres indtag også varieret. De spiser bl.a. små hvirveldyr, nogle krybdyr, padder, fugle, æg og pattedyr såsom gnavere. Vildsvin æder også hvirvelløse dyr, især krabber, orme, insekter og bløddyr.
En vigtig del af deres føde er ådsler, da vildsvin udnytter ethvert dødt dyr, de finder på deres vej. De arter, de spiser, varierer alt efter geografisk placering og levested. Ifølge en undersøgelse supplerer vildsvin i Nordspanien f.eks. deres føde med døde hunde, kaniner, rådyr og markmus.
Hvad spiser vildsvineunger?
Det er forventeligt, at vildsvineunger i begyndelsen ernærer sig af modermælk. I starten gør de det udelukkende, specielt i de første tre uger. Efter dette tidspunkt bliver fodringen blandet, idet de veksler mellem diegivning og fast føde. Fravænning finder sted efter fire måneder.
Hvordan får vildsvinene deres føde?
På trods af deres robuste krop er disse svin smidige, når det gælder om at få deres føde, da de bruger deres snude og klove til at grave under jorden. Desuden har de, selv om de ikke ser særlig godt, andre bedre udviklede sanser, f.eks. lugtesansen og hørelsen, som de bruger til at finde deres føde.
Når de graver i jorden, efterlader svinene de typiske mærker, der kaldes “seglmærker”. Med denne handling forårsager de store skader på afgrøder. Vildsvin graver i jorden, ikke kun for at finde rødder og knolde, men også for at finde eventuelle appetitlige hvirvelløse dyr (f.eks. regnorme).
Andre spændende informationer om, hvordan vildsvin spiser
Her er nogle andre interessante oplysninger om disse pattedyrs fødeindtag:
- Voksne vildsvin har i alt 44 tænder, 22 i hver kæbe. Tænderne er som følger: Der er seks fortænder, to hjørnetænder, otte præmolarer og seks kindtænder pr. kæbe. Stødtænderne er de mest fremtrædende, især hos hannerne.
- Ungerne har færre tænder (28 i alt), og disse er løstsiddende. De får alle deres tænder, når de er omkring tre eller fire måneder gamle.
- Disse vildsvins reproduktion hænger sammen med deres sundhed og tilstand, og derfor er de mere tilbøjelige til at reproducere sig, når der er rigeligt med føde.
- Den første ægløsning hos et vildsvin sker, når de når en minimumsvægt på 30 kg, i en alder af 11 måneder. I middelhavsmiljøer falder denne periode sammen med agernsæsonen. Andre steder, hvor der er mere sparsomt med føde, kan ægløsningen blive udskudt, indtil der er bedre forhold.
- Hunnernes frugtbarhed afhænger også til dels af deres kropsmasse, og også her er der altså en tæt forbindelse til fødevarerne. Tungere vildsvin får flere afkom end de lettere vildsvin.
- Drægtige hunner har en tendens til at søge mere hyppigt end hanner og andre ikke-drægtige hunner.
- Vand er meget vigtigt for et vildsvin, og det skal drikke rigeligt af det. Dette skyldes den type kost, som det har, og som overvejende er tørkost.
Kort sagt har vildsvinene en meget varieret kost, og de tilpasser deres kost meget snedigt efter levested og årstid. Derudover opnår de det rette ernæringsindtag ved at få den rette balance mellem vegetabilsk og animalsk føde, hvilket er en genial løsning til deres robuste krop.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fernández-Llario, P. (2014). Jabalí-Sus scrofa Linnaeus, 1758. En: Enciclopedia virtual de los vertebrados españoles. Salvador, A., Luque-Larena, J. (Eds.). Museo Nacional de Ciencias Naturales, Madrid. http://www.vertebradosibericos.org/
- Sáenz, M. (1995). Alimentación del jabalí (Sus scrofa castillanus) en el norte de España. Ecología, 9, 367-386.
- Skewes, O., Rodríguez, R., & Jaksic, F. (2007). Ecología trófica del jabalí europeo (Sus scrofa) silvestre en Chile. Revista Chilena de Historia Natural, 80, 295-307.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.