Hvad spiser elefanter i fangenskab?
Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González
Når det kommer til at planlægge, hvad elefanter i fangenskab spiser, er det ekstremt gavnligt at forstå deres naturlige kostvaner og vide, hvilke næringsstoffer de skal bruge og hvornår. Når man overvejer, hvor kræsne elefanter er, er det derudover vigtigt at være forberedt for at kunne holde disse store pattedyr sunde.
I denne artikel vil vi diskutere de gængse ernæringsmæssige behov hos elefanter, og hvordan en dårlig kost kan føre til alvorlige sundhedsrelaterede problemer.
Grundlæggende økologi for elefanters kostvaner
Den naturlige kost hos elefanter har været veldokumenteret for de tre eksisterende arter: Afrikansk skovelefant, savanneelefant og den asiatiske elefant. Mere information er dog nødvendig omkring grundene til selektive spisevaner og andre spisemønstre.
Vilde elefanter har en stor appetit og spiser over 400 typer af planter. Den største del af, hvad elefanter spiser, er som regel græs, derefter blade, kviste, rødder, frugter, frø, urteagtige planter, jord og sten. På trods af denne brede vifte af fødevarer viser studier, at elefanter faktisk er meget kræsne.
For eksempel dropper elefanter deres tidligere kostvaner i regnsæsonen for at vælge græs i stedet. Med andre ord indtager de primært siv og urter i denne tid på året, når deres indhold af protein er højest. Flere studier viser, at elefanter ved, præcis hvad de har brug for hver sæson på året.
Tidspunkter til måltiderne
Videnskabsfolk har fundet ligheder i kostvaner hos vilde dyr og dyr i fangenskab. Der er tre primære tidspunkter til at spise:
- Morgen: Hurtig spisning med små mængder.
- Eftermiddag: Langsommere spisning og store mængder.
- Midnat: Afslappet spisning, der passer til dagens behov.
Et behov for at finde vand og skygge vil påvirke, hvor meget en elefant har brug for at spise. Det gælder for både elefanter i fangenskab og i det fri.
Hvad er de ernæringsmæssige anbefalinger for elefanter i fangenskab?
Indtil der er flere informationer tilgængelige, er de minimale ernæringsmæssige behov for elefanter baseret på de anbefalede vejledninger for heste. Med andre ord:
- Foder af god kvalitet (hø, strå og græs) bør være grundlaget for elefanters kost.
- Den resterende kost består af koncentrater, supplerende fodringer og kosttilskud.
Tilgængelige data, der er kendt som “vækstkravene” fastsætter, at elefanter bør spise omkring 1,2 kg protein om dagen. Hvis en elefant spiser mindre end denne mængde eller spiser hø af dårlig kvalitet, kan den udvikle et underskud af protein og blive syg.
Koncentrater afbalancerer vitaminunderskud fra en højfoder kost, men bør ikke på nogen måde erstatte foder som den primære kilde til fiber. Elefanten kan ellers lide af fordøjelsesproblemer.
På bestemte tidspunkter i løbet af en elefants liv, kan det dog stadig være passende at erstatte hø med lucerne og øge mængden af kosttilskud. Det kan for eksempel være nødvendigt under graviditet.
Det er livsnødvendigt, at elefanter i fangenskab vedvarende spiser hø og foder af god kvalitet. Det bør faktisk være den største del af deres daglige fødevareindtag.
Et typisk måltid for elefanter i fangenskab
Elefanter i fangenskab spiser omkring 150 kg foder om dagen. Denne kost ville være tilstrækkelig for vilde elefanter, men elefanter i fangenskab bruger betydeligt mindre energi, hvilket kræver mindre foder.
I gennemsnit har voksne elefanter brug for at indtage 70.000 kalorier om dagen.
For at opnå det nødvendige indtag af kalorier, bør måltider inkludere:
- Som tidligere nævnt bør hø og andet foder være den primære kilde til næringsstoffer.
- En variation af grøntsager og planter såsom akacier, agurk, salat osv.
- Store mængder af vand.
Hvordan kan en elefants kost påvirke deres helbred?
Pleje af elefanter i fangenskab er hverken nem eller billig. Når det er sagt, søger plejere at optimere deres elefanters helbred for at forbedre deres velvære og forlænge deres forventede levetid som et resultat af det.
Præcis ligesom hos andre arter kan en dårlig kost forårsage rod i elefanter fordøjelsessystem og forbrænding.
Dyr i fangenskab har desværre tendens til at lide af sundhedsproblemer ligesom overvægt på grund af mangel på motion. Det sker ofte, fordi deres område er for lille eller endnu værre, fordi de måske føler sig isolerede eller understimulerede.
Tarmproblemer er også en stor sundhedsrelateret bekymring, som mange plejere har. Den bedste måde at bekæmpe det på er dog ved at basere elefanters kost på hø af en god kvalitet. Det anbefales ikke at fodre elefanter med frugter, korn, brød eller “menneskemad”, eftersom de kan være skadelige for elefanters helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fowler M, Mikota S. Biology, Medicine, and Surgery of Elephants. Hoboken: John Wiley & Sons; 2008
- All About Elephants – Diet & Eating Habits | SeaWorld Parks & Entertainment [Internet]. Seaworld.org. [cited 22 July 2020]. Available from: https://seaworld.org/animals/all-about/elephants/diet/
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.