Hvad spiser græshopper egentlig?

Et tyggende mundstykke

Inden for denne klasse af insekter finder vi en stor diversitet af specialiserede orale strukturer. På samme tid ser vi atypiske morfologier inden for andre segmenter: Vinger, ekstremiteter eller følehorn. De forskellige insekter er klassificeret ud fra formen på disse strukturer.

Hvis vi ser på insektets orale apparat, kan vi afgøre, hvilken type føde den spiser. Der er således tyggende, suttende, perforerende og slikkende. Græshopper har specialiserede kæbe- og ledmuskler til at tygge med, ligesom guldsmede og biller.

Denne form for apparat er også til stede i larvestadiet hos mange insekter, som i deres voksne stadium har andre typer mund-apparat. Et eksempel er larver, eftersom de voksne suger nektar fra blomster gennem deres snabel.

Et tyggende mundstykke består af fire forskellige dele:

• Et par kæber: Græshopper har et par kæber, som er lokaliseret bag labrum (læben) og foran maxilla. Når de tygger insekter, er disse de største og kraftigste strukturer, med hvilke de kan skade og knuse føden. Ud over at spille en rolle for fødeindtag, spiller kæberne også en rolle for forsvar.
• Et par maxilla: Disse er segmenteret og lokaliseret bag kæberne. Græshoppen bearbejder sin føde med disse.
• Læbe eller labrum: Denne hjælper ligeledes til bearbejdning af føde. Hos tyggende insekter er den firkantet, men kan findes i andre forskellige former.
• Hypopharynx: Som det sidste er dette lille element lokaliseret mellem maxilla og bag kæberne. Det griber ind i fordøjelsen af maden, da den fungerer som en slags tunge, der hjælper med at blande mad med spyt.

Græshoppers føde

De er fytofagiske dyr, hvilket betyder, at græshopper spiser planter. Huller i blade, tunneller eller ødelagt plantevæv er bevis på tilstedeværelsen af et tyggende insekt, såsom græshopperen.

Hvilke typer planter spiser græshopperen?

Som gruppe varierer græshopper fra monofagiske spisere – at spise super-specialiseret – til polyfagiske – hvor de spiser forskellige ting. Imidlertid er de fleste arter i den oligofagiske gruppe. Det betyder, at de har en præference for få slags planter.

Hos nogle arter er fødetendenserne mere definerede: Nogle græshopper foretrækker at finde føde på græsarealer, mens andre foretrækker flerårige græsser. Men overordnet er disse planteædende insekters spisemønster påvirket af fysiske, kemiske og miljømæssige faktorer.

Græshopperens valg af føde er ikke bare tilfældigt, da det kan påvirke deres overlevelses- og reproduktionsrate. For eksempel har græshopper på laboratorier, som udelukkende opdrættes på lucerne, en meget lav frugtbarhed og overlevelsesrate sammenlignet med dem, som får en varieret føde.

Græshopper vælger deres føde

Græshoppers valg af planter er i høj grad påvirket af mange forskellige faktorer. Nogle gange er det svært at identificere, hvilke der er på spil hos hver enkelt flok af insekter, samt hvor stor en påvirkning det har. Her er nogle af dem:

• Tilgængeligheden af næringsstoffer.
• Planters næringsværdi.
• Insektets sensoriske evner.
• Græshoppers evne til af afgifte planter med defensive substanser.
• Konkurrenter i miljøet.
• Græshoppe-arternes mobilitet og spredningskapacitet.
• Fylogenetiske begrænsninger.

Omnivorøs fodring og græshopper

Som vi tidligere har sagt, er de fleste græshopper planteædere. Imidlertid spiser andre arter også små insekter eller dyreekskrementer og -væv.

For eksempel er arterne, Melanoplus sanguinipes og Ageneotettix deorum, i stand til at leve af ekskrementerne fra andre græshopper. På samme tid indeholder underfamilien af græshopper, Listroscelidinae, også rovdyr såsom løvgræshopper (Tettigonia viridissima), som æder små insekter og larver.