Sardine Run - Det største show i verden

Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez

Sidste ændring: 21 december, 2022

Et utroligt, naturligt fænomen opstår i de afrikanske vande hvert år: Sardine Run. Læs med her for at finde ud af mere omkring det.

Sardine Run er et naturligt fænomen, der, indiskutabelt, er et af de største show i verden. Denne migration er den største, der nogensinde er registreret, når det kommer til mængden af dyr, der er involveret i den. Læs denne artikel for at finde ud af mere omkring denne massive bevægelse af dyr.

Er sardiner rejsende dyr?

Dyreriget er ret omfattende og forskelligartet. Der er så mange arter derude, og de findes i alle mulige former og størrelser. Alle er veltilpassede i enten det ene eller andet miljø. Ligeledes, er der både stillesiddende (dem, der forbliver på ét sted) og nomadiske dyr. Nogle fiskearter er et godt eksempel på det sidstnævnte.

For eksempel, er laks og ål to arter, der nemt kan skifte mellem ferskvand og saltvand. Der er dog andre, der kun kan migrere i det ene eller det andet. Nogle af de arter, der følger dette adfærdsmønster, er tunfisk og sardiner, for eksempel.

Hvis du dykker dybere ned i gruppen med sardiner, vil du opdage, at Sardinops sagax er den primære spiller i Sardine Run. Vi taler her om en årlig migration. Denne migration finder sted ved kysten i Sydafrika, mellem maj og juni hvert år. Faktisk, afslører estimater, at der er milliarder af dem.

Sardine Run: Hvorfor gør de det?

Underligt nok, er der ikke nogen enkel, entydig forklaring på, hvorfor Sardine Run finder sted. Der er dog et par hypoteser:

• Det er et fænomen med sæsonmæssig reproduktiv migration. 
• Sardiner har en præference for kolde vande. Forskere mener, at der er en relation mellem forskydningen af de kolde farvande (fra 14,5-20 grader Celsius) mod nord ved den sydafrikanske kyst og migrationen af sardiner.

Hvordan finder Sardine Run sted?

Sardiner former store stimer for at bevæge sig over så store distancer. Denne type af gruppering er dog en forsvarsmekanisme. Dette skyldes, at jo længere en sardin kommer væk fra stimen, des større er chancen for at blive spist.

Antallet er overvældende, hvis vi taler om volumen. En skole er, som regel, omkring 6,4 km lang, 1,6 km bred og 30 meter dyb. Denne store volume gør Sardine Run synlig fra skibe, og endda fra fly, der flyver over området i sådanne øjeblikke.

Tydeligvis, går sådan en stor mængde af fisk ikke ubemærket hen. Det er derfor, mange havdyr, såsom delfiner, tyrehajer eller tigerhajer, og endda fugle, ser det som en mulighed for et festmåltid. Lettere ubesværet, skal vi nok tilføje.

For eksempel, trænger delfiner sardingruppen op i en krog med det formål at separere den i mindre grupper, de kan spise.

Volumen og koncentrationen af bytte når sådan en størrelsesorden, at det fører til spisevanvid. Det vil sige, rovdyrene går ind i en tilstand af intens ophidselse. De bider faktisk endda hinanden nogle gange.

Er der andre lignende fænomener?

Sardine Run har ikke nogen rivaler, når det kommer til størrelsesorden. Der er dog andre landlige dyrevandringer, der er næsten utrolige: Migrationen af gnuer. Hvert år, begynder den store, cirkulære migration. Over en million dyr bevæger sig tværs over Marafloden mellem Kenya og Tanzania.

Ydermere, er der mange andre eksempler på spektakulære migrationer, der rejser over lange, lange distancer. En af dem er monark-sommerfuglen (Danaus plexippus).

Disse dyr rejser omkring 8050 km for at komme fra Mexico til de canadiske skove. Og som det sidste har vi eksemplet med pukkelhvaler (Megaptera novaeangliae), der også migrerer op til 8050 km hvert år.