Grøn basilisk: Pleje og karaktertræk
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
De gennemborende gule øjne skiller sig ud fra den smaragdgrønne læderagtige hud, hvilket gør grøn basilisk til en frygtet og æret skabning. Denne øgle er uden tvivl en af de naturlige gåder i regnskoven. I denne artikel vil vi gerne fortælle dig om denne øgle sammen med dens karaktertræk og kost.
Anatomien for en grøn basilisk minder os om en drage. Dette dyrs skønhed bidrager helt sikkert til legenden om et fiktivt øglebæst. Det har dets navn, trods alt.
Den mest udbredte myte om dette bæst er, at et enkelt blik fra dem kan forstene personen. De er dog alle respekterede i dag og har været det i århundreder. Selv i denne tid er der nogle lokale stammer, som mener, at grøn basilisk er en magisk skabning.
Klare skønheder
Grøn basilisk får sit navn (basiliscus plumifrons) fra det græske ord basilískos, som betyder “lille konge”, på grund af sin hovedform, der minder meget om en krone. Denne øgle er uden tvivl den smukkeste af de fire arter af basiliscus slægten.
Dens farve er intense toner af elektrisk grøn og den har typisk hvide, gule eller blå spredte pletter. Basiliscus plumifrons hannerne er ofte beklædt med et par høje kraniale kamme og rygsegl, som løber langs deres krop og hale. Det er deres mest slående kendetegn.
Hunnerne er meget mindre imponerende i formen og har en mindre kranial kam. Hun er mindre i størrelsen end hannen. Dette dyrs voksne størrelse er på mellem 36 og 45 cm Det er omkring 2/3 af længden på deres hale.
Smidighed, et unikt karaktertræk
Basilisker er ret alsidige og udstyret med lange ben, der slutter i skarpe kløer. Dette karaktertræk giver dem mulighed for at kravle hurtigt op i træer. De bagerste er dækket med små skæl, som vender fremad. Dette øger i bund og grund overfladen på deres “tæer” mod overfladen på vandet og hjælper dem med at gå på vand.
Evnen til at gå og løbe oven på vand er en af de mest bemærkelsesværdige egenskaber hos grøn basilisk. Det er dog også at finde hos arter indenfor konvergent evolution.
Naturligt levested og reproduktion
Basilicus slægten er primært til stede i Mellemamerika – fra det sydlige Mexico til det nordlige Sydamerika. Grøn basilisk lever primrt i området fra Guatemala til Costa Rica.
Typisk kan man se dem langs store floder og fjorde omgivet af beplantning og tæt skov. Det er i disse områder, hvor deres bestand er størst. Du kan dog også finde dem i trætoppe så højt som 15 meter oppe. Dette skyldes, at basilisk typisk er for udsat tæt ved vandet, når det kommer til at jage eller flygte fra enhver fare, der nærmer sig.
Når det kommer til at reproducere, forbereder drægtige hunner en lav grøft, hvor de lægger op til 20 æg. Moderen efterlader blot æggene og ungerne fødes med evnen til at løbe, klatre og svømme.
Den vilde kost for en grøn basilisk
En bred vifte af fødvarer når til en vild grøn basilisks mave. Deres kost består af fisk, frøer, fugle og endda andre øgler. Den inkluderer også hvirvelløse dyr, såsom rejer, myrer, biller, fluer, græshopper, krebs, fårekyllinger og krebs.
Med hensyn til planter i det fri, spiser basilisk mest frø, frugter, bær og blade. På grund af dette kan man sige, at grøn basilisk er altædende.
Grøn basilisks kost i fangenskab
Når den er i fangenskab, spiser en basilisk mest levende insekter. Disse insekter er rige på protein og danner grundlaget i deres kost. De er også relativt nemme at fordøje. Brune fårekyllinger er dem, de lader til at synes mest om, men du kan også fodre dem sorte fårekyllinger og græshopper.
Hvis du ønsker at variere deres kost en smule, kan du fodre dem med andre insekter i calciform slægten. For eksempel melorme, voksorme og dehydrerede fluelarver.
Det er vigtigt, at du sprøjter deres tank med vand hver morgen. Ikke blot for at give hydrering, men også for at prøve at simulere et tropisk klima. Du kan også komme vand i en beholder som en kilde til drikkevand.
Grøn basilisk: Kosttilskud
For at give optimal næring og holde din basilisk i den bedste form så tilføj nogle kosttilskud. De kan være i form af calcium, vitaminer og mineraler og er typisk tilgængelige som pulver.
Du bør supplere en basilisks daglige kost med calcium. Drys det direkte på foderet. Du kan også tilføje vitaminer til den daglige kost for unge basilisker. Men hav i baghovedet, at voksne kun vil få brug for dem hver anden dag.
En hver “levende foder”, du giver en basilisk, bør også være “pakket” med foder til insekter. Det betyder i bund og grund, at du skal fodre dette levende foder med en næringsrig kost, før du giver dem til din basilisk. Nogle leverandører af levende foder tilbyder allerede mættede muligheder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hsieh, S. T. (2003). Three-dimensional hindlimb kinematics of water running in the plumed basilisk lizard (Basiliscus plumifrons). Journal of Experimental Biology, 206(23), 4363-4377.
- Lattanzio, M. S., & LaDuke, T. C. (2012). Habitat use and activity budgets of emerald basilisks (Basiliscus plumifrons) in northeast Costa Rica. Copeia, 2012(3), 465-471.
- Campos, L. D. A. (2016). Reptiles de la cuenca del río Unión, Valle de El General, Costa Rica. Research Journal of the Costa Rican Distance Education University (ISSN: 1659-4266), 8(2), 127-129.
- Macip-Ríos, R., & Muñoz-Alonso, A. (2008). Diversidad de lagartijas en cafetales y bosque primario en el Soconusco chiapaneco. Revista mexicana de biodiversidad, 79(1), 185-195.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.