Mød quokkaen: Det gladeste dyr i verden

Lær mere om det specielle australske dyr.

Quokkaen er en af de små kænguruer, der er blevet erklæret “sårbare” af den internationale union for bevarelse af naturen (IUCN.) De er også berømte, fordi de konstant smiler og har fået øgenavnet, “det gladeste dyr i verden.”

Quokkaen har fortjent titlen som “det gladeste dyr i verden,” takket være det konstante smil på dets ansigt. Med dens nylige berømmelse har en masse mennesker undret sig over, hvad det lige præcis er for et dyr.

Quokkaen er et pungdyr

Denne lille kænguru har det videnskabelige navn Setonix Brachyurus. Det er en type af pungdyr i Macropodiae familien og tilhører Diprotodontia ordenen.

Dyr i den orden er alle pungdyr fra Oceanien-området i verden. Der er stor variation af arter indenfor ordenen også. Du har sikkert hørt om mindst et par stykker af dem såsom kænguru, koala, kuskus og den lille pygmæ pungrotte.

Et af de afgørende karakteristika ved denne dyreorden er de to fremadpegende fortænder i dens mund. Hvis du samtidig tænker over, at den har været her siden den oligocæne periode (over 23 millioner år siden,) så kan du se, at den har udviklet sig til at kunne tilpasse sig de mange forandringer. Det er også derfor, der er så mange forskellige arter.

Quokkaens historie

Det første nedskrevne, vi har om quokkaen, kommer fra året 1658. En beskrev den som “meget lig et desmerdyr, men brunt.” Kun få årtier senere blev den spottet af en anden og beskrevet som “en slags rotte, men så stor som en kat.”

Selvom vi nu kalder dem quokka, havde aboriginerne (den lokale urbefolkning) mange forskellige navne til den. Der er for mange til, at vi kan nævne dem her, men to af dem er quak-a og kwoka. Det er helt klart herfra, vi har fået den engelske form af ordet fra.

Når vi taler om klassifikation, tilhører de slægten Setonix. Det ord kommer fra latin, hvor “seta” grundlæggende betyder stritte, og “onix” betyder klo. Brachyurus-delen, som vi nævnte ovenfor, kommer dog fra græsk. Det kommer fra “brachys” (kort) og “oura” (hale.)

Eksperter mener, at quokkaerne kun er brudt ud af andre pungdyr i Macropus-arten for ikke så længe siden. De har ikke mange træk til fælles, og det er derfor, en separat art blev skabt for at kunne klassificere dem.

Generelle kendetegn

Quokkaerne er små, omkring den samme størrelse som en huskat. De har en kort, tyk grå-brun pels med nogle pletter, der er lidt lysere. Deres næse er uden hår omkring, og de har små ører. Deres lange hale kan dog være et sted mellem 12 til 35 cm lang.

Med hensyn til kropsvægten kan de generelt veje et sted mellem 3 og 5 kg. Deres højde (med hovedet) ligger et sted mellem 47 cm til 65 cm. Dens bagerste fod kan vokse sig til en størrelse af henved 15 cm lang.

Der er en form for forskel på kønnene hos denne art. I dette tilfælde har hannerne en tendens til at være en smule større og tungere end hunnerne. Hannerne er gennemsnitligt et par cm. større og omkring et kilo tungere.

Når det drejer sig om spisevaner, er quokkaen især en planteæder. Blade og stilke er dens favoritspise, men dens diæt kan variere en del afhængig af den region, den lever i, og hvilken årstid det er.

Vi skal også nævne, at quokkaen er et natdyr, der lever i det østlige Australien. Mere specifikt lever de i den sydøstlige del af landet inklusiv Rottness og Bald øerne. Lige nu har vi ingen grund til at tro, at der findes nogle underarter til dem.

Med hensyn til den forventede levealder så har quokkaen en tendens til at leve omkring 10 år i det fri. I fangenskab kan de blive op til 14 år gamle.

Bevarelse af quokkaen

I 1996 kom quokkaen med på listen over “fauna, der er tæt på eller næsten uddød.” Der var flere grunde til, at de kom med på den liste. For det første var deres levested blevet indskrænket, og det så ud til at fortsætte. Antallet af quokkaer var også på vej nedad år efter år, og de har stadig mange naturlige fjender.

Tabet af levested og manglen på føde, der kommer deraf, er det store problem. Eksperter har fastslået, at mange quokkaer er døde i flere skove, fordi de ikke længere var i stand til at finde føde der, som de kunne overleve på.

I 2013 tog Australien fat på en plan til at hjælpe arten. Det har fokus på flere af risikofaktorerne. Det betyder, at den tager sig af alt lige fra rovdyr såsom ræve og vildkatte til klimaforandringer og tabet af levested og alle mulige forskellige sygdomme.

Lige nu ser det ud til, at antallet af dem stadig er for nedadgående. Vi anslår, at der er omkring 7.500 – 15.000 voksne quokkaer i live lige nu. IUCN har også klassificeret quokkaen som en “truet art.”