Narhvaler: Havets enhjørninge

Narhvaler bliver anset som en truet dyreart, som er svær at se i det fri. Derfor kaldes disse dyr enhjørninge, fordi de er svære at finde og de bruger deres horn til at jage med.

De ligner et mytologisk væsen, men de er virkelige skabninger, der lever i havet. De kaldes havets enhjørninge og de er svære at studere. Ikke alle narhvaler har det karakteristiske horn. Der vides kun lidt om narhvaler, men de er spændende dyr.

Kendetegn for narhvaler

Narhvaler er tandhvaler, som er tæt relateret til hvidhvaler, hvilket betyder, de er havpattedyr med tænder. De er en del af hvalfamilien og er kendt for at have et stort horn midt i panden, hvilket faktisk er en stødtand.

Han- og hunhvaler har lidt forskellige kroppe. Som voksne vejer hanner i gennemsnit 1600 kg og hunnerne kan veje 1000 kg. Hunnerne er lidt mindre end hannerne. Hunner måler som regel omkring fire meter i længden, mens hannerne som regel når op til 4,5 meter.

Narhvaler ændrer farve gennem deres liv. Når de bliver født, er hver narhval grå med sit eget unikke mønster af mørke pletter. Disse pletter forsvinder, når de når to-års alderen, men de fortsætter med at vokse med tiden. De ældste er sorte, fordi deres pletter er vokset så meget, at de dækker dem fuldstændig.

De skiller sig ud fra andre hvaler, fordi de ikke har rygfinner, hvilket er et kendetegn, de har til fælles med hvidhvaler. I stedet har de et skjold, der måler op til en meter i længden.

Deres mest slående kendetegn er den kæmpe stødtand foran i deres pande. Denne stødtand kan nå op til to meter og veje mere end 10 kg. Den er unik for hanner, for hunner kan aldrig udvikle dem.

Indtil for nyligt vidste man ikke, hvad narhvaler bruger deres stødtand til. Man troede, at de var forbundet med orientering og nogle forskere troede, det hjalp dem med at bryde igennem tynd is. Nylige studier viser, at narhvaler bruger sine stødtænder til at jage ved at bruge meget hurtige bevægelser til at stange fisk.

Adfærd for narhvaler

Narhvaler lever i små flokke. Om vinteren består disse flokke af grupper af to til ni individer. Om sommeren migrerer de dog til syden i enorme flokke bestående af hundredevis eller tusindvis af narhvaler.

Narhvaler er særligt støjende hvaler. Mange andre arter af hvaler laver knap nogen lyd, men narhvaler kommunikerer ikke blot konstant gennem lyd, men de varierer også meget i lydene.

De producerer rutinemæssigt kliklyde i forskellige intervaller. Det menes, at de bruger dette til ekkolokation, præcis ligesom delfiner. Fløjten og andre lyde er dog blevet observeret, når de kommunikerer med andre narhvaler. De kan modulere disse lyde, hvilket får specialister til at tro, at de har et komplekst sprog.

Når det kommer til deres kost, får disse dyr føde fra havets bund. De dykker i 30 minutter og de er kendt for at komme helt ned til 800 meters dybde. Sammen med kaskelothvaler er de altså et af de pattedyr, der kan nå den dybeste dybde under vand.

Narhvalers levested

Narhvaler findes i et meget specifikt område på planeten. Om vinteren lever de i isvandet, som omgiver Nordpolen: Nordcanada, Grønland og i den nordligste del af det arktiske hav i Rusland. Om sommeren migrerer de lidt mod syd og de er blevet set i nogle canadiske fjorde.

Det vides, at disse dyr engang levede i varmere vande, men som de har udviklet sig, er de flyttet til det koldeste vand på planeten. De har et meget begrænset levested, hvilket er grunden til, at deres bestand ikke er særlig stor.

De er blevet erklæret som værende en truet dyreart, selvom de nærmest ikke har nogen fjender, kun inuitmenneskerne, der jager dem.

Narhvalers kost

Narhvaler er kødædende dyr, der kun spiser fisk og krebsdyr. De kan jage blandt fiskestimer ved overfladen, men det er gængst for dem at dykke for at finde føde blandt de skabninger, der lever på havbunden.

De spiser meget i begyndelsen af vinteren og når de har færdiggjort deres migrering mod nord. Når der næsten ikke er noget is i vandet, hvor de lever, spiser de meget lidt eller intet. De kan fordøje deres føde meget langsomt, hvilket giver dem mulighed for at at indtage det bytte, de har fanget, og forblive ernærede i flere uger eller måneder.

Narhvaler er en anden truet hvalart, men heldigvis er deres beskyttelse garanteret. Selvom det er svært at studere dem og lære mere om dem i detaljer, lader det til, at deres bestand forbliver stabil. De har ikke mange fjender og den største fare for deres overlevelse er forurening.