Husaraben: Mød denne fascinerende primat

Få mennesker kender husaraben, men det er en fascinerende art.
Husaraben: Mød denne fascinerende primat
Eugenio Fernández Suárez

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Eugenio Fernández Suárez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Der findes en hel verden af ​​biodiversitet inden for gruppen af primater. Så det er ikke svært at finde fascinerende dyr, som du sandsynligvis aldrig har hørt om før, og dyr, der ikke engang er blevet studeret meget. En af de mest interessante af de ukendte afrikanske primater er husaraben.

Denne art er ikke studeret meget og lever i et par lande i Afrika, syd for Sahara. Dens udseende og biologi er ret så underligt.

Karakteristika ved husaraben

Husaraben har som mange pattedyr et højt niveau af kønsdimorfisme. For det første er hannerne meget større end hunnerne, i nogle tilfælde dobbelt så store som dem. Voksne hanner vejer i gennemsnit 12 kg og er 70 cm lange, mens hunner i gennemsnit kun vejer 6,5 og har et gennemsnit på 48 cm i længden.

Husaraben har også ekstremt lange lemmer, især sammenlignet med andre primater. Den har brug for disse lemmer for at nå høje hastigheder og er den hurtigste primat i verden.

Hvad deres farver angår, har de som regel en rødlig ryg og forskellige nuancer af hvidt langs deres front. De har også store overskæg (hvad hannerne angår), der giver dem et interessant udseende.

Husaraberne har som regel en rødlig ryg og forskellige nuancer af hvidt langs deres front

Adfærd

Husaraben lever på jorden og er aktiv i dagtimerne. På trods af det faktum, at de er gode klatrere, vil du normalt se medlemmer af denne art på jorden. Fordi de er så hurtige, er deres primære flugtmekanisme at løbe.

Fordi de er de hurtigste primater, har de fået ry for at være gode til at slippe væk, og de kan endda komme væk fra rovdyr såsom geparder.

Husarabegrupper består normalt af ca. 20-50 individer. De har en tendens til at strejfe inden for et område på cirka 30 kvadratkilometer. Husarabegrupper involverer generelt en han og mange hunner. I parringssæsonen vil flere hanner dog slutte sig til gruppen. Der findes også grupper med flere hanner.

Denne primatart er altædende og er meget afhængig af akacietræer. De kan spise næsten enhver del af træet, hvilket gør det til en vigtig del af deres kost. Men de kan også spise fugle, leddyr og visse kaktusarter.

Denne primatart har små forænder. Det betyder, at den vil have en tendens til at undgå store, hårde fødevarer og vælge frø og bær, når den kan.

Husaraben har ekstremt lange lemmer, især sammenlignet med andre primater. Den har brug for disse lemmer for at nå høje hastigheder og er den hurtigste primat i verden

Habitat

Husaraben bor i tørre områder, langt væk fra junglen. Den lever primært på jorden, på store akaciesavanner og i nogle tilfælde semi-ørkenområder. Husaraber har en tendens til at leve nær havoverfladen, men der er fundet grupper, der lever 2000 meter over havoverfladen.

De specifikke lande, som denne primat lever i, inkluderer Senegal, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Tanzania, Sudan, Congo, Uganda og Kenya.

Det er ikke en truet art, og International Union for Conservation of Nature (IUCN) anser den ikke for at være i fare for udryddelse. Når det er sagt, er bestanden faldende på grund af et tab af levesteder.

Denne art jages også i stort omfang af mennesker, fordi de spiser landbrugsprodukter, og fordi nogle tror, at deres kød kan kurere spedalskhed. Det passer selvfølgelig ikke. Den underart, der bor i Tanzania, er den mest udsatte af alle. Dens samlede bestand er faldet ca. en tredjedel i de sidste par årtier.

Husaraben er en fascinerende art, og den er en af ​​de mange arter, som de fleste mennesker aldrig har hørt om.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hall, K. R. (1966). Behaviour and ecology of the wild patas monkey, Erythrocebus patas, in Uganda. Journal of Zoology148(1), 15-87.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.