5 fantastiske og flotte underarter af tigre
Pathera tigris-slægten er en del af kattefamilien, og den lever kun i Asien. De er sammen med løven de største, kødædende rovdyr i verden. I denne artikel fortæller vi dig om fem underarter af tigre – vil du gerne vide, hvad det er for nogle? Læs med her.
Hvad er de fem underarter af tigre?
Mens de ligner hinanden, hvad angår pels, vaner og kost, så har alle underarter af tigre deres egne egenskaber.
1. Sumatratiger
Der er kun omkring 500 sumatratigre tilbage, og de er i kritisk fare for at uddø. De kan kun findes i Indonesien – i skove, på sletter, lavlande og i bjergene.
Det er den mindste tigerart. Hannerne måler lidt over to meter, og de vejer omtrent 120 kilo. Deres striber er tynde, og de har veludviklede manker. De har også svømmehud mellem tæerne, hvilket hjælper dem med at svømme.
2. Malaysisk tiger
Dette er en anden underart af tigre, der også er i kritisk fare for at uddø. Der er omtrent 500 tilbage i den vilde natur. De lever i bestemte områder på Malayahalvøen, der tilhører Thailand og Malaysia.
Hannerne kan bliver op til 260 cm lang, mens hunnerne er en smule mindre, da de måler omkring 240 cm. De lever af hjorte, vildsvin og grise, selvom de også sommetider jager bjørneunger, babyelefanter og babynæsehorn.
3. Indokinesisk tiger
Den kendes også som Corbett-tigeren, og den lever i Cambodia, Laos, Kina, Malacca (sammen med den malaysiske tiger), Burma, Vietnam og Thailand. Denne tiger er moderat truet, da der kun er omkring 1300 tilbage i den vilde natur.
Hannerne vejer lidt under 200 kg, og deres pels er en smule mørkere end andre tigerarters. De er enspændere, og de lever af mellemstore og store hovdyr, såsom sambarhjorten, samt vildsvin og kvæg.
4. Bengalsk tiger
Dette er muligvis en af de mest velkendte og udbredte underarter i Asien: Indien, Bangladesh (det er nationaldyret i disse to lande), Tibet, Nepal, Bhutan og Burma. Men denne tiger er også i fare for at uddø.
Den bengalske tigers pels er orange eller gyldenbrun, og grundet en genetisk mutation kan der være hvide steder med sorte striber. Det er en af de største arter, hvor hannerne er mere end tre meter i længden og 200 kg i vægt.
De lever alene og er sammen med deres unger, indtil de kan klare sig selv. De fleste unger fødes mellem februar og maj efter en graviditet på 100 dage. Kuldet kan have op til seks unger, der fødes med øjnene lukket. Ungerne forbliver hos moderen i to år.
5. Amurtigeren – eller den sibiriske tiger – er blandt de 5 underarter af tigre
Den sidste af de fem undarter af tigre har masser af navne. Den kaldes for amurtiger, caspiantiger, persisk tiger eller sibirisk tiger. Den lever i skovene helt sydøst for Rusland, på grænsen til Kina i Amur-flodens region.
Den lever i Taiga-området med andre store rovdyr såsom ulve, bjørne, leoparder, losser og jærve.
Den sibiriske tiger spiller en vigtig rolle i regionens kultur. Denne kan findes i udkanten af flere byer (såsom Vladivostok og Irkutsk), og den er en del af det regionale fodboldhold og var endda maskot ved de Olympiske Lege i 1988 i Seoul.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.