Venezuela-chachalaca: En fugl i troperne

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Venezuela-chachalaca er en fugl, der er udbredt i Colombia, Venezuela og Trinidad og Tobago. Den besidder en diskret fjerdragt og en stærk stemme. Arten er med til at sprede frø og anses derfor for at være en vigtig brik i regnskovens udbredelse.

Venezuela-chachalaca (Ortalis ruficaunda) er en tropisk fugl, der tilhører ordenen af landfugle. Denne art er medlem af en gammel gruppe af fugle fra cracidae familien, der rummer 50 arter, og som hører sammen med tallegallahøns. Tallegallahøns er hjemmehørende i Australien.

Udbredelsen af Venezuela-chachalaca

Venezuela-chachalaca lever kun på det amerikanske kontinent. Den er udbredt i de tropiske regioner inklusiv det nordøstlige Colombia og det nordlige Venezuela. Du kan også finde denne art på øerne Trinidad og Tobago, hvor de er en af deres to nationalfugle.

Habitat

Venezuela-chachalaca holder til blandt de lave buske, galleriskove og småskove i de lavere liggende områder af det nordøstlige Colombia og det nordlige Venezuela og Trinidad og Tobago, som vi nævnte tidligere.

I Venezuela vil chachalaca normalt ikke leve inde i de fugtige skove. Den foretrækker bushen, tætte krat og lave bevoksninger, der er udbredt i de tørreste egne af troperne.

Fysiske træk

Hvad angår deres størrelse og udseende er disse fugle meget lig med høns og fasaner. De har små hoveder, lang nakke og en krop med store stærke ben og en hale, der er relativt lang. Desuden udstøder de en lav rungende lyd.

Denne art besidder en mat og diskret fjerdragt. Dens dominerende farver er grå, brun og sort, som hjælper den med at kunne skjule sig mellem grenene og jorden. Hunnerne i denne art har et mere mørkebrunt udseende med en del af deres krop i en lysebrun farve.

Vaner for den Venezuela-chachalaca

Chachalacaer er for det meste dagaktive fugle. De er mest aktive i de tidlige morgentimer inden solopgang, hvor man kan høre deres høje kald.

Disse fugle foretrækker at bygge reder i træerne. De fleste af dem lever af græs og frugt og spiser også nogle bløde frugter, frø, blomster, grønne skud og blade. Takket være deres vane med at spise frugt er disse fugle fremragende til at sprede frøene. Derfor er de vigtige, når det drejer sig om at udbrede regnskoven og andre skove.

Nylige undersøgelser viser, at Venezuela-chachalaca er den fugl, som er vigtigst for bevarelsen af skovene. Der findes også nogle af dem, som er mere sociale og samler sig i grupper fra 4 til 10 fugle i deres jagt efter føde.

Venezuela-chachalaca har en tendens til at hvile sig i de varmeste timer på dagen. Den vil selvfølgelig tilbringe sine hviletider inde i træerne. Samtidig bader de i støvet, hvilket eksperter mener hjælper dem med at holde parasitter i skak. Men det kan også være en måde, hvorpå de tiltrækker deres partnere i kurmageri.

Reproduktion

Det er værd at understrege, at disse fugle er monogame, hvilket betyder, at de danner par med den samme hele livet. De har desuden en tendens til at bygge reder i træerne, og både hanner og hunner deltager i bygningen af reden. Når de skal til at parre sig, kan de være ret så territoriale.

Generelt vil hunnen lægge to æg, som hun selv udruger. Ungerne er født med en umiddelbar evne til at klatre og søge ly i reden oppe i træet. Indenfor få dage efter udklækningen udvikler de evnen til at kunne flyve.

Når Venezula-chachalaca kalder

Mange af arterne hos chachalaca kan udstøde nogle voldsomt høje lyde. De har et meget langt luftrør, der sikrer, at skriget vil kunne høres over en kilometer væk.

Generelt kan flokke af Venezula-chachalacaer lave deres høje kald i kor. I deres sang dominerer en masse klagen, skrig og kvækken.

Bevarelsen af Venezuela-chachalaca

Traditionelt har medlemmerne i cracidae familien oplevet at blive jaget i de små landsbyer i troperne. Det er, fordi de er ret store i sammenligning med andre fugle i skoven. Samtidig er fældningen af skoven med til at ødelægge deres habitat, som påvirker antallet af alle fugle i cracidae familien i hele Latinamerika i nedadgående retning.

En faktor, som kan være med til at fremme bevarelsen af disse arter, er det faktum, at den er blevet en vigtig art for industrien med økoturisme.