Træskonæb: Adfærd og levested

Lær en af de mest interessante fugle fra Afrika at kende.

Træskonæb eller hvalhoved, som nogle kalder den, er en utrolig fugl med nærmest forhistorisk udseende. Den findes på det afrikanske kontinent.

Træskonæb er en meget speciel fugl, der lever i Afrika. En dokumentar på National Geograhic beskriver den som en fugl, der har en storks ben, en pelikans næb og en ørns hoved. Det kan vist godt være en passende beskrivelse. Et træskonæb kan godt ligne et dyr, som børn har tegnet efter fantasien.

En enestående fugl, som forskere har døbt “hvalhoved” eller Balaeniceps rex. Den har en slags forhistorisk aspekt, er blevet klassificeret som sårbar og er på listen over truede dyr. Desværre er der ikke så mange træskonæb tilbage, og antallet fortsætter med at falde i et foruroligende tempo.

Siden man opdagede den i det 19. århundrede, har træskonæbbet været til stor interesse for forskere. De er meget store fugle – selvom hunnerne altid er mindre end hannerne.

Træskonæbbets hanner bliver op til 1,5 m høj og vingefanget kan variere fra 2,20 m til 2,6 m. Hunnerne derimod bliver kun 30 cm mindre end den gennemsnitlige han.

Overraskende nok kan denne fugl blive op til 50 år gammel, hvilket gør den til en af de længst levende vilde fugle. Takket være dens langsomme udvikling er disse fugle fire år om af blive kønsmodne.

Fjerdragten på et træskonæb er en blågrå aksefarve med en grønlig tone på dens ryg. Maven og halefjerene derimod er næsten hvide; dens øjne er gule og dens ben sorte.

Træskonæbbets adfærd

Adfærden for denne fugl er interessant. Træskonæb er ensomme fugle med en tendens til at være stillesiddende.

De bryder sig ikke om at blive forstyrret, og generelt opholder de sig ikke i nærheden af andre fugle – ikke engang dem fra dens egen art. Undtagen selvfølgelig i parringsæsonen. Selv under parringen er der normalt ikke mere end to reder per kvadratkilometer.

Når først denne fascinerende fugl har fundet et sted, der virker behagelig, og hvor den kan finde føde i tilstrækkelig mængde, vil den blive der i lang tid. Den bygger rede, selvom den er en stor fugl. Et træskonæbs rede er normalt lavet af græsstrå.

Træskonæbbet lever af mange fisk især. Den foretrækker Senegal Bichir, maller og tilapia. Fisk er dog ikke dens eneste føde. Et træskonæb lever også af amfibier, unge krokodiller, gnavere, slanger og meget sjældent også af andre vandfugle.

Desværre for turister er disse fugle især aktive om natten. De skjuler sig normalt om dagen for at undgå rovdyr og tager ud om natten for at finde føde. Derfor er det sjældent, at turister kan se dem i aktion.

I parringssæsonen danner træskonæbbene monogame par. De vordende forældre lægger æg i reder af nedtrampet vegetation, som kan være så stort som 3-4 meter brede. Hvert par hos træskonæb kan lægge to til tre æg, men kun et æg vil give en overlevende nyfødt.

Et træskonæb vil i løbet af to måneder vokse sig mindst 1 meter høj efter fødslen. Men dens forældre vil fortsætte med at holde øje med den. Ydermere kan den heller ikke forlade reden uden, at de holder den under skarp overvågning, indtil ungen er henved fem måneder gammel.

Træskonæbs habitat

Træskonæbbet lever især i den østlige og tropiske del af Afrika. Den højeste koncentration befinder sig i et strøg fra Sudan til Zambia. I parrings- og yngletiden laver den ofte reder i marskområder med lejlighedsvise oversvømmede områder i Tanzania og Uganda.

Resten af året er træskonæbbets levested områder med lavt vand og spredt vegetation. Takket være dens størrelse foretrækker disse fugle at opholde sig på steder med god sigt for at kunne holde sig årvågne.

Vandområder med lavt iltindhold er ideelle for træskonæb, fordi fisk så svømmer tættere på overfladen, hvilket gør dem til et let bytte for denne fugl. I områder som i Sudan lever træskonæbbet også af ris og andre kornarter og græs.

Truslerne mod træskonæb

Ødelæggelserne af dens levested er en af de største trusler mod denne fugl. Desværre er de bedste steder for afgrøder også de bedste steder for denne fugl at bygge rede og finde føde.

Når dens område til at finde føde i er påvirket, danner denne fugl færre par og lægger færre æg. På grund af dette kan det se ud som om, at bestanden indskrænkes hurtigt.

Denne art er også udsat for krybskytteri. Illegale jægere stjæler træskonæbbets æg og sælger dem videre til højestbydende. Kun få lande har love, der beskytter træskonæbbet.

I Tanzania, som er et af de steder, hvor jagt på denne fugl er forbudt, er den eftertragtet som spise for mennesker.

Der findes dog internationale love, der søger efter at beskytte træskonæbbet. Der er også projekter med avl i fangenskab, hvor man forsøger at øge bestanden for denne fugl. Vi håber, at de kommende år vil beskytte træskonæbbet, så den kan udbrede sig frit igen.