Paradisfuglen: Arter og karakteristik
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Paradisfuglen har en af de smukkeste fjerdragter af alle fuglene. Men hvad er der ellers af karakteristika for denne fugl?
Paradisfuglen er en type af en tropisk eksotisk fugl med 41 forskellige arter. De fleste af dem lever i Ny Guinea, men du kan også finde nogle af dem i Australien. De tilhører Paradisaeidae familien under Passeriformes ordenen.
De har fjer, som virkelig skiller sig ud for deres forbløffende blanding af farver og mønstre. De har altid været en kilde til inspiration, både for de indfødte samfund omkring dem, og for kunstnere over hele verden.
De generelle karakteristika for paradisfuglen
Udover det farverige udseende har disse fugle andre karakteristiske træk:
- Der er stor forskel på de 41 underarter, men de har klart også nogle træk til fælles. En af dem er deres fingre: Én peger bagud og tre peger fremad.
- De lever i kronen af træerne og kommer kun i kontakt med hinanden i parringssæsonen. Der vil du så kunne opleve det fantastiske spil af farver og rytme, fordi paradisfuglen har nogle virkelig fantastiske parringsritualer. De udfører balancenumre, går baglæns og kan også finde på at hænge med hovedet nedad for at tiltrække sig partnerens opmærksomhed.
- Paradisfuglen lever af forskellig kost afhængig af, hvor de lever, og hvordan forholdene er der. Nogle spiser kun bær og frugt. Andre spiser små insekter som edderkopper og orme.
- Paradisfuglen har også forskelligt udseende alt efter, om det er en hun eller en han. Hannerne er farverige og store, mens hunnerne ofte er mere neutrale i farverne med brun, som den typiske farve.
- I løbet af parringssæsonen vælger hunnen den han, som skaber den største effekt med deres bevægelser og fjer. Efter parringen lader de hannerne være for sig selv for at hengive sig til at bygge rede og opdrage deres unger.
Underarter af paradisfuglen
- Den store lophrina: Dette er en af de bedst kendte underarter, på grund af det show hannen udfører under parringsritualerne. Hunnen har brune fjer med lyse og mørke pletter. Hannerne har generelt en blålig sort farve med et metallisk blåt hoved og hale. Hannen i denne underart danser ved at løfte sine vinger og bevæge sig demonstrativt rundt om hunnen. De er omkring 30 cm lange.
- Raggiana paradisfuglen: Dette er en af de største underarter med sine næsten 90 cm og med en vægt på over 500g. Du kan kende dem på deres sorte bryst, gule og grønne hoved og hale og en rødbrunlig ryg. Ud over at se fantastisk ud er denne underart også en vigtig del af Ny Guineas økosystem. Deres spisevaner gør dem til gode spredere af frø. Det er takket være dem, at muskatnød og kastanje er så udbredt i det område.
Forskellige skygger og former på deres fjerdragt
- Paradis-whydah: Disse har et hvidt bryst, der bliver til orange toner mod nakken. Resten af dens krop er sort. Deres lange hale er en af deres mest iøjnefaldende træk. De lever naturligt i Østafrika.
- Den store paradisfugl: Dette er en af de flotteste af alle underarterne. Der er en perfekt adskillelse af farver mellem dens fjer. Dens hvide hoved ligner en hjelm, der dækker dens vinger, og dens nakke er normalt ovre i en rødbrun farve. Den store paradisfugl tiltrækker sig opmærksomhed ved at løfte de gule fjer på dens hale, så det ligner en slags vifte. Denne underart kan nå en højde på cirka 15 cm.
- Wilsons paradisfugl: Halen og ryggen på denne underart har næsten et surrealistisk udseende. Dens hale er dannet af to tynde blå spiralformede fjer. Dens bryst har et lyst rødt mønster sat op imod en sort baggrund. Det er ikke altid så let at finde Wilsons paradisfugle, man kan observere. En af de væsentlige grunde til dette er, at de lever 1200 meter oppe i de tætte skove i Indonesien.
- Kongeparadisfuglen: Ryggen på denne underart af paradisfuglen er lys rød, som bliver til noget mere hvidt på dens bryst. Dens hoved ser ud som en blodrød hjelm. Der er en snært af grønt bag deres nakke, som får dens fjerdragt til at ligne et kunstværk. Dens fødder er lilla og blå.
Hvilke farer truer paradisfuglen?
Troen på, at dens fjer besidder magiske kræfter, har været fatalt for disse fugle i århundrer efter århundreder. Folk jager dem også for deres kød, som er anset for at være en delikatesse hos mange stammefolk i Ny Guinea.
Landbrug er også begyndt at gøre indhug på dens levesteder. Det er en af de største trusler mod udryddelse for pardisfuglen lige nu.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.