Invasionen af den indiske dragefisk: Middelhavets nye beboer
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
Den indiske dragefisk (pterois miles) hører til slægten af giftige fisk pterois og er oprindeligt fra Det Indiske Ocean og Stillehavet. Den er kendetegnet ved sine røde, hvide og sorte striber, som tjener til at skræmme rovdyr væk. På samme tid har den slående brystfinner og rygfinner, som har skarpe, giftige pigge.
På nuværende tidpsunkt har invasionen af dragefisk allerede fundet sted i Atlanterhavet, og nu truer den samme skæbne Middelhavet.
Det er værd at pointere, at pterois slægten dækker over et total på 12 arter, hvor P. radiata, Pterois volitans og pterois miles er de mest studerede. Derudover er arterne, der hører til denne slægt populære akvariefisk, takket være deres eksotiske, attraktive udseende.
Hvilket område hører dette rovdyr oprindeligt til?
Den indiske dragefisk bor i kystnære farvande på en dybde på mellem 2 og 80 meter. I sit oprindelige område i det Indiske Ocean er dette dyr meget udbredt. Du kan faktisk finde dragefisk alle steder langs den østlige kyst af Afrika fra Somalia til Port Alfred, Sydafrika.
Du kan også se dem fra Sydafrika til Det Røde Hav og Den Persiske Golf. Og også øst for hele Sumatra, Java og Bali. Med hensyn til den røde dragefisk bor den i det vestlige og centrale Stillehav samt vest for Australien.
Den indiske dragefisk er en succesfuld indtrænger
Det er vigtigt at bemærke, at i sit oprindelige område findes denne art ikke i særlig store antal. Både den indiske dragefisk og den røde har dog usædvanlig succes med at blive introduceret for Atlanterhavet.
Vi kan faktisk gå så vidt som at bruge begrebet “invasion af dragefisk”. Sandheden er, at introduktionen af disse arter har resulteret i en af de hurtigste og mest skadelige invasioner for økosystemet til dato. Og for at kunne opdage oprindelsen af det invaderende samfund, har forskere udført adskillige studier med hensyn til deres genetiske diversitet.
Som et resultat af deres forskning konkluderede de, at de kommer fra en lille grundlæggerbestand i den sydøstlige del af USA.
I det vestlige Atlanterhav er dragefisken blevet et dominerende rovdyr i koralrevene. Der har den haft en stor indvirkning på de lokale fisk. Det er så meget, at eksperter faktisk skønner, at om blot to år har den formået at reducere mængden af over 40 forskellige arter.
Hvorfor er dragefisken så succesfuld en indtrænger?
Ifølge eksperter er den dramatiske succes hos dragefisken som en indtrænger resultatet af en kombination af forskellige faktorer:
- For det første er dragefisk generalistiske kødædere og kan spise en bred vifte af fisk og krebsdyr.
- Hunner gyder hver fjerde dag året rundt, hvor de producerer omkring to millioner gelatinøse flydende æg om året. Det er vigtigt at bemærke, at deres æg er planktoniske og rejser med havets strøm. I den forstand er de i stand til at rejse lange distancer.
- Disse arter opnår tidlig kønsmodning og reproduktion og har kraftfuld giftig forsvar mod rovdyr. Blandt deres meget effketive fysiske og adfærdsmæssige forsvarsmekanismer kan vi faktisk nævne dets giftige pigges truende udseende. Denne egenskab giver disse fisk et bemærkelsesværdig modstand mod ektoparasitter.
- Det er gængs for deres naturlige fjender at lide af overfiskning.
- Som det sidste har deres “nye” bytte ikke tilpasset sig til deres tilstedeværelse i de områder, de har invaderet. De har derfor en enorm fordel som effektive rovdyr.
Har dragefisk invaderet Middelhavet?
Til dato har der kun været lejlighedsvise rapporter om dragefisk i det vestlige Middelhav. Eksperter mener faktisk, at de ugunstige oceanografiske omstændigheder begrænsede spredningen af deres larver.
De seneste fem år lader truslen af en invasion af den indiske dragefisk i Middelhavet til at være reel. Observationer af den indiske dragefisk i de kystnære farvande ved den sydlige del af Cypern bliver mere og mere hyppige.
Det er vigtigt at understrege, at invasion af eksotiske arter ikke er den eneste trussel for økosystemerne i Middelhavet. Der er faktisk flere trusler inklusiv overfiskning og klimaforandringer. Vandtemperaturer i dette hav stiger konstant og invaderende arter spreder sig. Begge disse faktorer forårsager ændringer i havene.
På nuværende tidspunkt er der mere end 1000 eksotiske arter i Middelhavet. Af disse arter er de fleste af dem termofile arter, som har trængt ind i den østlige del gennem Suezkanalen. Den seneste udvidning af denne kanal sammen med opvarmning af havets overflade er omstændigheder, som fremmer dragefiskens positionering i denne niche.
Afsluttende refleksioner om invasionen af den indiske dragefisk
Middelhavet er en vigtig reservoir af havets diversitet, som huser mere end 17.000 arter. Indvirkningen af dragefisk som en invasiv art er forbundet med modificering af levestedet og en reducering i lokal biodiversitet.
På grund af dets høje rovdyrsrater reducerer dragefisk antallet og reproduktionen af den lokale biota. Generelt har eksperter endnu ikke evalueret den socioøkonomiske indvirkning fuldstændig. En ting er dog tydelig. Mennesker har spillet en vigtig rolle i spredningen af invasive arter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kletou, D., Hall-Spencer, J. M., & Kleitou, P. (2016). A lionfish (Pterois miles) invasion has begun in the Mediterranean Sea. Marine Biodiversity Records, 9(1), 46.
- Kleitou, P., Savva, I., Kletou, D., Hall-Spencer, J. M., Antoniou, C., Christodoulides, Y., … & Petrou, A. (2019). Invasive lionfish in the Mediterranean: Low public awareness yet high stakeholder concerns. Marine Policy, 104, 66-74.
- Motomura, H., Matsuura, K. & Khan, M. (2018). Pterois miles. The IUCN Red List of Threatened Species 2018: e.T190475A54145413. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T190475A54145413.en. Downloaded on 18 May 2020.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.