Atlantisk torsk: Karaktertræk og reproduktion

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Atlantisk torsk er en art af fisk. Folk kender dem også bare som torsk. De lever primært ved kysterne i det nordøstlige Nordamerika og Grønland samt havene ved Atlanterhavet tæt på Island og Nordsøen.

Det er værd at bemærke, at atlantisk torsk kan leve over 20 år på deres naturlige levested. Ligeledes er den gennemsnitlige størrelse på en voksen torsk 1,2 meter, selvom der er observeret nogle, der er omkring 1,8 meter lange.

Et af de mest bemærkelsesværdige karaktertræk ved denne art er formen på dens rygfinne. Dette dyr er et af de få i havet, som har tre, sammen med to analfinner. Det er en struktur, som giver dem mulighed for at bevæge sig stabilt og forsigtigt, fordi det er en nødvendighed i områderne, hvor den lever.

Ikke alle torsk har samme farve, selvom de alle er en del af den samme art. Typen, som lever i vand med flere alger, har som regel en farve, der varierer mellem sandet rød og grønlig grå.

I modsætning til det er torsken, der lever ved havbunden, i dybere og koldere vand, som regel en bleg grå farve. I hvert tilfælde har alle torsk en mørkere farve langs deres rygrad end på deres mave, hvor de har tendens til at være blegere.

Levested

Atlantisk torsk lever som regel tæt ved havbunden på en temmelig bred vifte af levesteder. Fra kysten til kontinentalsoklen, findes dette dyr i en dybde på op til 600 meter i vand ved kyster. Torsk findes også i det åbne hav i vand med temperaturer mellem 0 og 15 grader.

Disse fisk når den kønsmodne alder i en alder mellem to og tre år. Der er dog observeret bestande, der lever længere nord. Disse når som regel den kønsmodne alder, når de er mellem fem og syv år. Ifølge nogle studier, når atlantisk torsk den kønsmodne alder meget tidligere nu, end de gjorde for 50 år siden. Derudover er de også mindre i størrelsen.

Reproduktive vaner for atlantisk torsk

Der er ikke meget information om den reproduktive adfærd hos torsk. Til dags dato viser informationerne, der er indsamlet af forskere, adfærd, som ikke er fuldstændig ensartet blandt hver type af torsk.

Et gængst karaktertræk i den reproduktive adfærd hos alle typer er produktionen af lyde hos hannerne. Torsk har stærke slagmuskler, som de kan lave musik med. De sidder placeret tæt ved deres svømmeblære. Selvom disse muskler er til stede hos både hanner og hunner, bruger kun hannerne dem til reproduktive formål.

Studiet af disse lyde giver forskere mulighed for at afgøre, at hanner med mere kraftfulde lyde som regel er dem, som mager succesfuldt. Jo større fisk, jo større og stærkere er deres slagmuskler og jo mere attraktiv er de for hunner.

Atlantisk torsk

Ifølge et studie om adfærd hos atlantisk torsk er hunnerne dem, der vælger deres mage i parringssæsonen. Det er af denne grund, at hannerne svømmer i cirkler rundt om hunnerne, mens de laver deres lyde. Derudover viser de som regel aggressiv adfærd blandt hinanden for at demonstrere overlegenhed.

Uheldigvis har menneskets indvirkning i havet påvirkert torskens bestand betydeligt. Sonisk forurening, der er produceret af udnyttelse af havbunden, forhindrer ordentlig genlyd af lydene fra disse torsk. Som konsekvens er de reproduktive mønstre nu ude af balance.

Migration

Atlantisk torsk er vandrende dyr. De flytter til varmere vand, når det er tid til at reproducere. Torsk kan reproducere på et hvert tidspunkt i løbet af året, men de gør det som regel i varmere vand sidst på vinteren eller starten af foråret.

Grupper af atlantisk torsk opbygges hierarkisk ud fra deres størrelse. Sikkert fordi deres størrelse er direkte forbundet med deres alder.

De større grupper har ofte ledere, som guider gruppen på migreringsruten. Nogle biologer antyder endda, at unge torsk lærer migreringsruterne fra de ældre fisk.

De nåede til den konklusion efter at have observeret grupper, som mistede de fleste af deres ældre fisk og som konsekvens deres leder. I disse grupper ændrede migreringsruterne sig markant.

Atlantisk torsk er nu markeret som sårbare på IUCNs røde liste over truede dyrearter.