Logo image
Logo image

Den europæiske mink: Kritisk truet

5 minutter
Den europæiske mind er i fare for udryddelse på grund af en beslægtet invasiv art: Den amerikanske mink.
Den europæiske mink: Kritisk truet
Sidste ændring: 14 marts, 2021

Den europæiske mink (Mustela lutreolaer en kritisk faret art og en af de mest udsatte små pattedyr i Europa.

Tab af levested, ukontrolleret jagt og vigtigst af alt invasionen af den amerikanske mink, som er en dominerende konkurrerende art, er nogle af de faktorer, der bidrager til dens forsvinden.

Sådan kan man fortælle forskellen på den amerikanske og den europæiske mink

En af de største forhindringer i bevaringen af den europæiske mink er dens konkurrence med den amerikanske mink. Det er en art, der blev bragt til Europa af minkfarmere for omkring et århundrede siden.

De to arter er ret ens. Begge er fra samme familie og har lignende bygning og adfærd. Der er dog få fysiske karaktertræk, som kan hjælpe os med at skelne de to fra hinanden. Det følgende er nogle af de kontrasterende karaktertræk:

  • Den europæiske mink er mindre i størrelse.
  • Den amerikanske er typisk mørkere end den europæiske mink, hvis pels er chokoladebrun.
  • Den europæiske mink har hvide pletter på kinden og begge sider af snuden, mens den amerikanske mink kun har en hvid plet på kinden.

Foruden disse morfologiske forskelle kan vi også se nogle forskelle i deres adfærd. Den amerikanske mink er mere aggressiv og er en mindre krævende art med hensyn til dens levested, eftersom den kan tilpasse sig nemt til enhver type akvatisk miljø. Den amerikanske mink har en større reproduktiv kapacitet.

Årsager bag den svindende art

Der er tre primære faktorer i forsvinden af den europæiske mink, som vi vil diskutere nedenstående. Den mest effektive måde at sikre artens bevaring på er ved at handle baseret på disse punkter:

Some figure

1. Konkurrence med den amerikanske mink

Den amerikanske mink er et andet lille dyr i mårfamilien, men dens oprindelse er i Nordamerika. Minkfarmere begyndte at avle denne art i Canada og USA i slutningen af det 19. århundrede for at kunne sælge deres pels.

Den kommercielle succes var så populær, at forretningen blev ført videre til Europa i 1920, hvor minkfarmere byggede de første minkfarme, som udvidede sig hurtigt.

År senere poppede der vildtlevende grupper af amerikanske minke op i Europa. Det var et resultat af flugt på grund af dårlig sikkerhed eller ulykker på farmene, at blive sluppet fri med vilje og de store befrielseskampagner af dyrerettighedsgrupper.

Introduceringen af den amerikanske mink havde en meget negativ indvirkning på miljøet og de lokale dyrearter.

Den amerikanske minks evne til at tilpasse sig og høje reproduktionsrater gjorde den til en stor konkurrent for andre dyr i mårfamilien. Det er især den europæiske mink, som skulle kæmpe for det samme territorie og ressourcer.

2. Udbredelse af bestandene

Den europæiske mink er forsvundet fra 90% af dens oprindelige levested i Europa. Eksemplarerne, som stadig er i det samme område, er blevet isoleret fra andre grupper.

Den vestlige bestand (Frankrig og Spanien) er afskåret fra den østlige (Rusland).

Denne genetiske isolation har ført til stort tab af biodiversitet, hvilket har forårsaget, at den europæiske mink er blevet en endnu mere sårbar art. Et af de primære mål med avl i fangenskab er at bekæmpe det ved genintroducering af forskellige eksemplarer for at øge den genetiske variation.

3. Ødelæggelse af levested

Den europæiske mink er et særligt dyr, da den trives under specifikke miljømæssige omstændigheder. Den foretrækker typisk områder med en bred flodbredde, tæt beplantning og vand af god kvalitet med en langsom eller moderat strøm. Økosystemer i floder er dog en af de mest påvirkede af menneskers handling.

Ændring af flodbredder, fjernelse af beplantning ved floderne, udnyttelse af akviferer, vandforurening og opførelse af arkitektoniske barrierer, som ændrer de naturlige systemer i floderne, er de mest gængse årsager til tabet af disse økosystemer.

Strategier til bevaring af den europæiske mink

Strategier til bevaring af den europæiske mink er udviklet til at konfrontere de ovenstående punkter. På nuværende tidspunkt er der mange forskellige bevaringsprogrammer i hele Europa, som arbejder på at redde denne art fra udryddelse. Her er nogle af de primære strategier:

1. Optællinger af bestanden af den europæiske mink

Forståelse af situationen, som den europæiske mink står over for i det fri, er grundlæggende i vurderingen af arterne. For at gøre det er fangst, genindfangst og at holde øje med forskellige grupper essentielt for at få kvantitative data.

Ligeledes er det vigtigt at forstå tætheden af bestanden af den amerikanske mink for at kunne afgøre, hvor vidt metoderne til håndtering af invasive arter fungerer.

2. Genintroducering i det fri og avl i fangenskab

The European Endangered Species Program (EPP) er et bevaringsprogram. På nuværende tidspunkt arbejder det på at redde den europæiske mink samt mange andre truede arter. EPP leder genintroduceringsprogrammer i lande såsom Estland, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Et af de største problemer, videnskabsfolk er stødt på, når de avler denne art i fangenskab, er hannens adfærd hos den europæiske mink. Ofte når man prøver at parre hanner med hunner i brunst, viser hannen ikke nogen interesse i parringen. De løber væk fra hunnen og kan i nogle tilfælde handle aggressivt.

Der er få studier, som bekræfter, hvilke faktorer der får de vilde europæiske mink til at handle anderledes end dem i fangenskab. Baseret på erfaringer med dyr fra den samme familie (Martes martes) fra andre dyrecentre kan vi se, at tillært adfærd, alder og konkurrence med andre hanner kan påvirke deres succesfulde parring meget.

3. Forebyggelse af udbredelsen af den amerikanske mink og bevaring af levesteder

For at kunne stoppe udbredelsen af den invasive amerikanske mink er det nødvendigt at kontrollere bestanden og forhindre nye minkfarme med amerikanske minke i at åbne, eftersom bevaringsgrupper anser dem som en stor trussel for den europæiske mink.

Some figure

På samme måde bliver tiltag til at beskytte og gendanne økosystemer i floder nødt til at blive implementeret med det samme. Det ville hjælpe med at forny forbindelser mellem forskellige grupper af europæiske minke, hvilket vil fremme mulighederne for genetisk udveksling. Derudover ville bevaring af floder være gavnligt for andre truede arter.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Magrama.gob.es. (2016). Programa deconservación ex situ del visón europeo-Conservación ex situ-Conservación de especies-Biodiversidad-magrama.es.
  • Maran, T., Põdra, M., Põlma, M., & Macdonald, D. W. (2009).The survival of captive-born animals in restoration programmes–Case study of the endangered European mink Mustela lutreola. Biological Conservation, 142(8), 1685-1692.
  • Mapama. Estrategia de control, gestión y erradicación del visón americano (Neovison vison) en España, 2013.
  • WWF. Salvemos al visón europeo. El mamífero más amenazado de España, 2017.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.