Jordens sjette masseudryddelse i Holocæn

Skrevet og kontrolleret af biolog Miguel Mata Gallego

Sidste ændring: 21 december, 2022

Et stort antal dyrearter forsvinder fra jordens overflade, og skøn indikerer, at omkring 150 dyrearter forsvinder hver 24. time. Nogle ser det som et bevis på, at den sjette masseudryddelse i Holocæn er ustoppelig. Der er forskellige årsager, og de har næsten alle med menneskelig aktivitet at gøre.

Hvad forårsager den sjette masseudryddelse i Holocæn? Hvilke arter er ramt af det? Kan mennesker forebygge det? Læs med for at finde svarene på disse spørgsmål og flere.

Den sjette masseudryddelse

Ifølge videnskabelige data: Jorden gennemgår allerede den sjette masseudryddelse i historien. Det er ikke den første katastrofale episode med hensyn til tab af biodiversitet, og der har været mange masseudryddelser.

95% af havdyr forsvandt under udryddelsen i perm-trias perioden (250 millioner år siden) inklusiv trilobitterne. Dinosaurerne forsvandt for altid for 65 millioner år siden – i slutningen af kridtperioden.

Hver enkel af disse udryddelser ændrede livet på jorden for altid. Hvordan ved vi, at vi gennemgår endnu en masseudryddelse i Holocæn?

Den sjette masseudryddelse

Den sjette masseudryddelse i Holocæn er navngivet efter den geologiske periode, hvor den begyndte, for omkring 12.000 år siden.

Den primære årsag er uden tvivl menneskelig aktivitet. På grund af udbredelsen af homo sapiens i hele verden – 40.000 år siden – er bevarelsen af de fleste arter på jorden blevet truet.

• Den ekstreme jagt af store dyr fører til deres udryddelse. Mennesker begyndte at jage for føde, da vi dukkede op, og det førte til, at mange dyrs bestande blev reduceret. Det førte med tiden til forsvinden af arter såsom mammutten og uroksen.
• Mange levesteder forsvandt på grund af menneskelig aktivitet – landbrug, minedrift, bygningsarbejde, skovfældning og mange andre aktiviteter, som er skadelige for verdens økosystemer.
• Der har være klimaændring siden slutningen af det nittende århundrede på grund af udslip af drivhusgasser i jordens atmosfære.

Som du kan se, handler de ovenstående ting om menneskelig indgriben på en eller anden måde. Vores art blev udbredt og overtog planeten over flere århundreder, og vi beskadigede selvfølgelig flere naturlige økosystemer.

Tusindvis af truede arter

Ifølge mange studier er den nuværende udryddelsesrate 100 til 1000 gange højere end det naturlige gennemsnit. Det viser dermed, hvor dramatisk tabet af arter kan være.

Der er helt sikkert en grund til at slå alarm. Ifølge en artikel rapporterer International Union for Conservation of Nature (IUCN), at mange arter på nuværende tidspunkt er truet – en ud af otte arter af fugle, en ud af fire pattedyr og en ud af tre krybdyr.

Mange af disse arter er truet af effekterne af klimaforandringer. Det er, fordi global opvarmning fører til drastiske ændringer i temperatur og mønster for nedbør, og mange dyr er ikke forberedt på det. For eksempel mister isbjørne deres levested på grund af forsvinden af det arktiske ishav.

Som du kan se, er klimaændringer og tab af levested de primære udfordringer, som dyr står over for. Forsvinden af regnskove, det mest forskelligartede økosystem, fører til tab af tusindvis af arter, hvor orangutan er iblandt dem.

Den sjette masseudryddelse i Holocæn er en oldgammel proces

Folk tænker som regel på relativt nylige hændelser forårsaget af mennesker, når vi taler om den sjette masseudryddelse. Et eksempel er tilfældet med dronten – som forsvandt i det 17. århundrede – eller den kinesiske floddelfin, som uddøde i 2008.

Vi må dog ikke glemme, at der har været masseudryddelser i tusindvis af år. 33 slægter af store pattedyr ud af de 45, der fandtes på det tidspunkt, forsvandt på grund af klimaforandringer under den forhistoriske amerikanske udryddelse.

Kan mennesker forebygge det?

På grund af den dramatiske natur af nogle skøn er det normalt at være frustreret og tænke, at der ikke er noget, vi kan gøre ved en udryddelse af denne størrelse. Det er dog ikke sandt. Der er faktisk stadig tid til at forebygge masseudryddelsen af arterne.

For eksempel bliver vi nødt til at ændre bestemte socioøkonomiske mønstre, selvom processen ikke er nem. Det kan være som følger:

• At prioritere bæredygtig håndtering af naturlige miljøer ved at undgå et overforbrug af ressourcer. Vi må stoppe med at ødelægge økosystemer, fordi vi alle er afhængige af dem.
• Kæmpe mod klimaforandringer ved gradvist at reducere – og til sidst eliminere – udslip af drivhusgasser. Det er den eneste måde at beskytte verdens arter mod effekterne af global opvarmning.
• Forstærke beskyttelsen af de naturlige miljøer ved at bevare områder, hvor naturen kan gå sin gang uden menneskers indgriben.

Som konklusion skal vi være opmærksomme på, at det stadig er muligt at forebygge masseudryddelsen af arter, hvis vi indfører passende politik, selvom det er svært. Vi kan alle stadig ændre denne kritiske situation.