Frossen forhistorisk hest fundet i Sibirien

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Eugenio Fernández Suárez

Sidste ændring: 21 december, 2022

Uddøde dyr har altid fanget alles opmærksomhed, men sandheden er, at vi kun kan se på dem gennem fossiler og gamle tegninger. Undtagen i nogle tilfælde – ligesom dette eksempel på en forhistorisk hest.

Frossen forhistorisk hest opdaget i Sibirien

En gruppe forskere i Sibirien formåede at redde de intakte rester af en forhistorisk hest. Resterne tilhører Lena arten (Equus lenensis). Det var en vild hest lignende Prsewalski hesten, som levede i den palæolitiske tid og døde for omkring 30.000 til 40.000 år siden.

Denne forhistoriske hest var omkring to år gammel, da den døde. Noget af dens pels, hove og sikkert også nogle af dens indre organer er stadig intakte. Det skyldes, at dette dyr på en eller anden måde blev fanget i permafrosten.

Dette var dog ikke de første rester fundet i permafrosten: Unger fra huleløver og mammutter er to andre dyr, som var perfekt bevaret under jorden i Sibirien og andre kolde områder.

Er det muligt at klone en forhistorisk hest

Forskere, der deltager i ekspeditionen, mistænker, at den forhistoriske hest, de har fundet, er druknet, fordi dyret ikke har nogen sår på dens krop. Dyrets perfekte tilstand åbner døren til kloning og drægtighed af fosteret i en levende hest.

Dette er et af de kontroversielle emner indenfor videnskab, fordi udryddelse af disse oldgamle arter sikkert er blevet genbalanceret af økosystemet. Det betyder, at Europa i dag nærmest ikke kunne være vært for uddøde arter uden at skabe en ubalance i økosystemet.

I forhold til det bliver andre ikke-uddøde arter, såsom den europæiske bison, introduceret til andre lande gennem forskellige projekter. Vi må dog slå fast, at i virkeligheden levede den europæiske bison ikke på den iberiske halvø. Det var faktisk en forfader til dem, der er malet i Altamira.

Lena hesten

Lena hesten levede i Beringia i den sene pleistocæne tid, hvilket i dag er den nordlige region i Canada, Alaska og Siberien. Forskere mener, at voksne dyr udviklede en tyk pels til at beskytte sig selv fra kulden i dette område.

Lena hesten hørte til arten Equus, hvilket er den moderne hest, som levede i den pleistocæne periode. Forskere mener, at disse heste er efterkommere et lille planteædende pattedyr med tæer, kendt som Eohippus.

Senere voksede forfaderne til heste i størrelse og deres tæer blev til hove. 5 millioner år senere dukkede Equus op, som Lena hesten og nutidens hest hører til.

Lena hesten, sammen med andre tætte slægtninge, begyndte sikkert deres udvidelse på jorden for omkring 15.000 år siden ved at krydse Beringia broen. 10.000 år senere var alle heste, inklusiv Lena hesten, uddød i Nordamerika.

Lena hesten er et andet eksempel på en vild hest, som blev udryddet. I de palæolitiske tider jagtede mennesker heste, hvilket kan ses igennem fossiler og tegninger i huler.

Jagt udryddede muligvis Lena hesten. Andre hestearter gik dog igennem processen med at blive gjort tamme, hvilket førte til fantastiske fund, såsom den med de første dyrlæger til heste.

De eneste heste, der anses som “semi-vilde” i dag, er Przewalski hesten og mustangen. Begge er faktisk tæmmede dyr. Men de blev genindført til et vildt liv og har genfundet en del af deres utæmmede natur.