Skarabæ: Den besynderlige bille
Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez
Skabningen, vi vil tale om i dag, er kendt i hele verden som en “møg bille”. Foruden sit navn er der mange andre fakta om en skarabæ, som vi vil afsløre for dig i denne artikel. Læs med her for at lære alle dens hemmeligheder at kende!
Hvad er en møg bille?
Begrebet møg bille refererer til en meget specifik gruppe af insekter. De er en del af Coleoptera orden, som samler omkring 375.000 forskellige arter. Den bedst kendte Coleoptera med dette navn hører til slægtarten Scarabeus (blandt andre), med S. viettei og S. laticollis som sine to primære repræsentanter.
Morfologisk taler vi om insekter, der er af mellem størrelse med stærke ben. Skarabæ bruger disse ben både til at gå og grave, men også til at forme kugler af møg.
Som regel har deres kroppe en intens metallisk sort farve, selvom de også kan have blå, grønne og endda gule toner.
Det er indlysende, at det mest karakteristiske kendetegn ved denne Coleoptera er dens møg-ædende adfærd: Dette betyder, at den spiser afføring. Men det er ikke det eneste, de bruger møg til.
Hvad bruger de andre dyrs afføring til?
Så snart de sporer tilstedeværelsen af afføring, flyver disse dyr derhen i store sværme. Ved at samle flere stykker smamen, kan de gøre en stor bunke af afføring produceret af et stort dyr (såsom en elefant) til et tæppe af ufordøjet fiberrigt materiale.
På dette tidspunkt brækker skarabæ et stykke af materialet og begynder at forme det som en kugle med begge dens forben.
Måden, kuglen bliver transporteret på, tiltrækker en del opmærksomhed, eftersom skarabæen støtter den med sine forben på jorden og bruger sine bagben til at rulle kuglen frem mod tunnellen, de allerede har gravet.
Nogle gange hjælper en anden bille med denne opgave. Andre gang egraver de tunnellen lige under afføringen, så de ikke behøver transportere kuglen.
Når de har en eller flere kugler opbevaret, udvinder de væsken, så de kan spise af det. Denne væske er rig på næringsstoffer og mikroorganismer. Kuglen af afføring er også vigtig for reproduktionen. Når de har indsamlet nok, deler skarabæ denne kugle op i små stykker. Hunnerne introducerer deres brod der og lægger et æg.
Disse små stykker bliver derefter poleret, hvor afføringens fermentering giver de ideelle omstændigheder for, at larven kan udvikle sig. Når larven er klar og afslutter sin metamorfose, vender de op til overfladen i deres voksne udgave.
Skarabæ navigerer ved at bruge mælkevejen
Hvor overraskende det end kan lyde, så har nylig forskning fra Lund Universitet i Sverige bekræftet dette. For at kunne nå det primære opbevaringsrum for enden af tunnellen, kravler disse dyr op på toppen af kuglen og begynder at rotere deres kroppe i alle retninger.
De bruge deres små øjne, hvor de tager “billeder” af placeringen af himmellegemer og stjerner og opbevarer informationen i deres hjerner. Som et resultat er de i stand til at finde vejen til deres destination på en pålidelig måde.
Selvom lignende adfærd allerede er set hos andre insekter, er det første gang, at disse “billeder”, som billerne tager, er blevet vist. Indtil nu er det eneste insekt, der er i stand til at gøre dette, skarabæ. Det er uden tvivl en ekstraordinær opdagelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
El Jundi, B., Foster, J. J., Khaldy, L., Byrne, M. J., Dacke, M., & Baird, E. (2016). A snapshot-based mechanism for celestial orientation. Current biology, 26(11), 1456-1462.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.