Er det sandt, at delfiner føler empati?

Empati og theory of mind

Vi kan definere empati som et individs kognitive evne til at forstå og deltage i en andens følelser. Har du nogensinde gabt, fordi du så en anden gøre det? Måske har en ven sagt til dig “hvis du græder, så græder jeg også”. Alt dette er empati: At føle, hvad den anden føler.

Empati udspringer af en tilpasningsproces hos sociale væsener, eftersom det er en af de mest sofistikerede mekanismer for at eksistere blandt individer. Uden det er det umuligt at opnå en samhørighed i en gruppe. Derudover indebærer kravene for empati også en generel selvbevidsthed blandt de forskellige medlemmer af gruppen.

Denne projektion af selvbevidsthed er det, vi kender som theory of mind. Et godt eksempel ville være at spille en særlig sang for en ven, som har det svært, fordi vi genkalder, hvordan sangen fik os selv på andre tanker. Vi går ud fra, at den samme proces vil ske i dem, som den gjorde i os.

Delfiner og theory of mind

Delfiner har vist sig at være i stand til at genkende sig selv i spejlet, have et komplekst socialt system, samt have en højst sofistikeret kommunikation. Men hvad med theory of mind? Tilskriver delfiner deres mentale tilstande til andre?

Svaret er ja. I 2010 demonstrerede Uwano og hans gruppe af forskere dette i et eksperiment med delfiner, som var trænet i at følge en række kommandoer af bevægelser, at de var mere tilbøjelige til at reagere på trænerens blik end selve bevægelsen.

Det vil sige, at delfinen var mere opmærksom på, hvad den troede træneren ønskede, end selve ordren. Når vi ved det, kan vi så gå så vidt som til at sige, at delfiner føler empati? Svaret er ja. Her er, hvordan forskere endelig demonstrerede dette faktum.

Delfiner føler empati og opfører sig derefter

Empati er en proces, som forskere allerede har fundet hos en lang række af ikke-menneskelige arter, fra små mus til elefanter. Men vi har intet andet valg end at studere det gennem indirekte observationer, som er baseret på dets konsekvenser. Hvordan demonstrerer man, at man føler empati? Svaret er meget enkelt: Gennem hjælpsom adfærd.

Før man begyndte eksperimentet, havde man allerede en forestilling om, at delfiner er empatiske. Tag for eksempel et kig på de klare beviser nedenstående:

• Det er relativt farligt at dykke i farvande, hvor der er delfiner, men ikke fordi de kan angribe dig. Delfiner ved, at mennesker ikke kan ånde under vandet og forsøger at redde dykkere, fordi de tror, de er ved at drukne. Den pludselige ændring af trykket, som sker, hvis man kommer for hurtigt op til havets overflade, kan skade menneskekroppen.
• Delfiner beskytter andre arter mod hajer. Disse store fisk er delfiners naturlige fjender, og der findes adskillige historier om, hvordan de beskytter svømmere fra hajangreb eller agerer lokkemad for at holde dem væk fra grupper af hvaler.
• Delfiner hjælper deres artsfæller. Når en delfin i flokken er for svag eller såret, svømmer de andre delfiner i flokken rundt om den for at beskytte den. På denne måde hjælper de den op til overfladen, hvor den kan trække vejret.

Flere beviser på, at delfiner føler empati

På samme tid, i kontrollerede miljøer og eksperimentelle omgivelser, har forskere opdaget følgende, hvad angår empati hos disse dyr:

• Deres sociale systems enorme kompleksitet er et arnested for empati. Delfinens store hjerne og dens lange barndom skaber de perfekte forudsætninger for at udvikle en form for gruppesamhørighed og handle i overensstemmelse med det.
• Mor-barn relationen er nøglen til delfiners udvikling af empati. Mødre lærer deres unger, hvordan de skal opføre sig i gruppen, og ikke kun gennem deres adfærd. De gør det også ved hjælp af deres egne “ord”, eftersom de identificerer sig selv med fløjt og taler om hinanden.
• Deres evne til at imitere adfærd er en del af udviklingen af empati. I komparative psykologiske undersøgelser observerede forskere, at delfinungen udviklede empati overfor andre medlemmer af flokken ved at kopiere moderens adfærd.

Konklusion

Til slut vil vi citere den berømte antropolog og naturvidenskabsmand, Loren Eiseley. Han talte om “at ende den lange ensomhed”, hvor mennesket efter tusindvis af år kommer væk fra den følelse af isolation, som hænger sammen med troen på, at vi er de eneste intelligente væsener, som eksisterer. Og dig? Hvad tror du?