Logo image
Logo image

Alt om husfluens livscyklus

3 minutter
Den almindelige husflue er en fast gæst i mange menneskers liv, men ville du kunne beskrive dens livscyklus? Bliv hængende, så fortæller vi om den.
Alt om husfluens livscyklus
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Den almindelige husflue (Musca domestica) er en af de mest velkendte og let genkendelige insekter i hele verden. Husfluer er mere forbundet med byområder, fordi affald og afføring er deres foretrukne levested for larveudvikling. Husfluens foretrukne sted til dette formål er skraldespande, gylle og slagterier.

Derudover lever husfluen hovedsageligt i tempererede regioner. Der er flest af dem, når det er varmt, men nogle voksne fluer kan overleve vintersæsonen i varmere lande.

En komplet metamorfose

Overordnet set har husfluens livscyklus fire stadier: Æg, larve eller orm, puppe og voksen. Disse insekter har en fantastisk evne til at formere sig; dog er deres levetid meget kort.

Husfluer formerer sig ekstremt hurtigt i forhold til andre fluearter. Faktisk kan de fuldføre deres livscyklus i løbet af blot ti dage, så der kan blive op til 12 generationer på en enkelt sommer.

Det hele begynder med et æg

Hunnerne lægger hvide, ovale æg på fugtige dyreeksrementer og skrald, gerne i direkte sollys. En hun lægger ca. 500 æg i løbet af sin levetid.

Hunnen vil lægge disse æg af fem eller seks omgange med 75-150 æg i løbet af tre  til fire dage. Æggene er mellem otte og 20 timer om at klække.

Some figure

Larvestadiet

Når æggene er klækket, graver larven sig ind i ekskrementerne med de to kloer, de har på munden, og absorberer næringsstoffer derfra. Der udvikler de sig til det første af de tre larvestadier. I løbet af denne del af fluens livscyklus, er larven kendt som maddike.

Larven vokser hurtigt og må forandre sig før hvert larvestadie. Hvert stadie varer fra tre dage (i tempererede temperaturer) til otte uger (i koldere klimaer). En fuldt udvokset larve er mellem 0,5 0g 1,5 cm og har en hvidgullig farve. Dens krop er glat og skinnende.

Husfluens puppe

Larvestadiet erstattes af puppen. Efter den tredje forandring vil larven begrave sig dybt i den substans, den har fået næring fra. Larven foretrækker ekskrementer fra grise, heste og mennesker over køer.

Derpå vil dens hud blive mørk og hård i puppestadiet. I denne beskyttende skal vil insektet fuldt udvikle den voksne husflues kropsdele og vinger.

Den eneste synlige tilføjelse til den nye husflue er en hævet bule på hovedet, som de bruger til at bryde gennem skallen. Eftersom husfluen ikke har tænder eller kæber til at tygge med, bruger den denne væskefyldte bule til at trænge igennem puppens skal. Bulen forsvinder, når fluen er kommet helt ud af puppen.

Den voksne husflue

Efter denne proces kommer den voksne husflue, og den har nu maksimalt tre måneder til at formere sig, inden den dør. Gennemsnitslevetiden for en husflue er som regel kortere – 21 dage, eftersom de har så mange fjender.

Some figure

Husfluens rolle i retsmedicinske undersøgelser

Som du kan se, er husfluen vigtig af juridiske, medicinske og veterinære årsager. Interessant nok er de ofte de første til at sætte sig på et lig, ofte indenfor få minutter, hvis de får adgang til et dødt legeme. Faktisk lever voksne fluer af sekreter fra kroppen, inklusive blod, og de drægtige hunner lægger deres æg i liget.

Æggene er kendt for at klække afhængigt af temperaturen. Således udnytter politiet eller retsmedicinske entomologer disse prøver ved at udnytte disse midlertidige tidsrum. De bruger dem til at beregne et ligs postmortem-interval (PMI).

Husfluens bidrag

Som det sidste finder vi disse insekter ulækre, men det er vigtigt at huske, at de har en meget vigtig rolle i økosystemet. Det er, fordi de utrætteligt nedbryder og genbruger organisk materiale. Det er af den grund, husfluer uløseligt hænger sammen med mennesker og byområder. Især på grund af den massive mængde affald, vi generer.

Tak, fordi du læste med.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bharti, M. (2009). Studies on life cycles of forensically important flies, Calliphora vicina and Musca domestica nebulo at different temperatures. Journal of Entomological Research, 33(3), 273-275.
  • Malik, A., Singh, N., & Satya, S. (2007). House fly (Musca domestica): a review of control strategies for a challenging pest. Journal of environmental science and health part B, 42(4), 453-469.
  • Doctor, J. 2013. “Musca domestica” (On-line), Animal Diversity Web. Accessed May 11, 2020 at https://animaldiversity.org/accounts/Musca_domestica/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.