Sokokekatten: En afrikansk kat

17. september 2019
Sokokekatten lever mellem 12 og 15 år. Det er en meget sund race, grundet naturlig selektion, og indtil videre viser den ingen tegn på arvelige sygdomme.

På trods af en fortid med at leve i naturen er sokokekatten meget social og elsker at være blandt mennesker.

Omend dens elegante ydre kan minde om vildkatte og lede tankerne hen imod, at det kan være en hybrid race, er sokokekatten en sand repræsentant for felis catus. Den er social, aktiv og kommunikativ og en forrygende klatrer og har brug for plads til at udfolde sig.

Fra Afrika til verden

Denne race har udviklet specielle kendetegn, som har gjort den til sin egen race. Den stammer fra den kenyanske kyst, nærmere betegnet regnskoven i Arabuko Sokoke Forest Reserve, som har lagt navn til denne kat.

Jungle i Afrika

I flere århundreder levede den isoleret fra andre kattearter. Derved har dens naturlige forplantningsforløb gjort, at den har fået et homogent udseende.

En avler bragte dem første gang til Europa via Danmark i 1880-erne. Derfra har den spredt sig til andre lande i kontinentet og ud i hele verden. Selvom racen stadig ikke er særlig populær, er den anerkendt af de fleste katteforeninger.

Sokokekatten og dens fysiske kendetegn

Den er slank og muskuløs, og denne mellemstore kat skiller sig ud med sin højtudviklede syns-, smags-og lugtesans. Andre kendetegn ved denne smukke katteart er:

  • Et lille ansigt i forhold til kroppen. Den har et kileformet ansigt, som er fladt øverst og et veldefineret hageparti.
  • Store, let skrå mandelformede øjne. Øjenfarven varierer fra rav til grøn.
  • Mellemstore ører. Disse er runde med spidse tipper.
  • Lange, muskuløse ben. Bagbenene er længere end forbenene.
  • En lang og tynd hale med mørke, brede ringe.
  • Marmoreret kort hår med farver fra lys til mørk brun. Denne kats pels kan også have et strejf af sand, gul eller okker. Endvidere har den sorte pletter, som giver den det originale mønster
Sokokekatten

En kat med behov for plads

På trods af sine vilde forfædre, er det et meget socialt dyr, som elsker kontakt med mennesker. Den er god med børn og andre kæledyr. Den kan også lave adskillige lyde, som den bruger til at kommunikere på. Denne race er, uden tvivl, meget snakkesalig.

Eftersom sokokekatten er meget intelligent, kan man træne den til at gå i snor. Indenfor vil den helt sikkert følge sin ejer i hælene.

Alligevel er den uafhængig, meget aktiv og en nysgerrig kat, som elsker at klatre, hoppe og klemme sig igennem smalle steder. Den bør selvfølgelig ikke bo i lejlighed, som du måske har indset. Denne kat har brug for plads til løb og leg.

Den elsker også at kravle i træer, ligesom den gjorde i den afrikanske regnskov. Så hvis du ikke har en have, som er indhegnet virkelig godt, kan du købe eller bygge noget, den kan klatre på.

Sådan passer du sokokekatten

Sokokekatten lever mellem 12 og 15 år. Det er en meget sund race, grundet naturlig selektion, og indtil videre viser den ingen tegn på arvelige sygdomme. Ligesom med alle andre kæledyr, bør man selvfølgelig regelmæssigt få dem tilset af en dyrlæge, så man sikrer sig, at den er sund og rask.

Skal den vaccineres, er det vigtigt at holde sig til planen for dette. Dyrlægen vil kunne fortælle, hvilken kost er bedst for katten, alt efter dens alder. Derudover vil en ugentlig børstning holde den korte pels skinnende og blank. Og husk, selvfølgelig, at give den masser af plads til at boltre sig på.