Historien bag kattene fra Alhambra
Alhambra er et af de mest symbolske monumenter i Spanien. Den er århundreder gammelt og den arabiske kulturs vugge. Den er fuld af historie, fordi maurerne, som kæmpede mod de kristne for at forsøge at genvinde deres territorier, gemte sig der. Imidlertid er der også noget andet, som turisterne ikke kan lade være med at lægge mærke til: Kattene fra Alhambra
Kattene fra Alhambra: Respekterede og plejede
Man kunne påstå, at kæledyr mangler mange ting, når de bor i et monument. Det ville også være tilfældet her, hvis Alhambra var et almindeligt monument. Men det er det ikke – det er en åben borg fuld af springvand, haver, træer og endda små floder. For katte er det et paradis.
Alhambra er disse kattes hjem. De løber frit rundt uden at spørge nogen om tilladelse. Det bedste er, at ingen forstyrrer dem. Vi interviewede en medarbejder på stedet for at spørge, hvorfor kattene lever der, og hvad der bliver gjort for at passe på dem og pleje dem.
Dette er, hvad han svarede:“Tro det eller ej, kattene har ikke været her ret længe. En dag dukkede en killing op, og ingen vidste, hvor den kom fra. Selvom Alhambra er kæmpestor, opdagede vi, at forskellige medarbejdere havde set den hver dag – den var begyndt at bo her!
Pleje af kattene
“I begyndelsen havde vi nogen, som var ansvarlig for at give kattene mad og vand. Men senere fandt vi ud af, at de fleste af turisterne elskede dem og altid fodrede kattene. Med den mad, plus vandet fra de hundredevis af springvand rundt omkring, havde kattene mere end nok.
Alle medarbejdere kender til kattene. De har fået ordre på at give besked, hvis de ser en syg kat, så den kan komme til dyrlægen, der betales af organisationen.
Når der er killinger, forsikrer vi os om, at de ikke mangler ly og et rart sted at være sammen med deres mor. Vi har meget kolde vintre her, så vi ved, at de har brug for hjælp i løbet af denne sæson. Det er vi mere end glade for at kunne give dem.
På den anden side er hele området fyldt med kameraer, som altid overses af sikkerhedsfolk. Hvis en forsøger at genere kattene, eller endnu værre at gøre dem fortræd, vil vagterne irettesætte personen. Alt efter hvor alvorligt det er, kan vedkommende blive straffet.”
De vidunderlige katte fra Alhambra
Vi blev overraskede og meget glade for at opdage, at der er mennesker, som tager sig af dyr på denne måde. Det er et eksempel på ægte menneskelighed og venlighed, som vi alle burde imitere.
Kattene fra Alhambra er nu blevet en turistattraktion. De er gode til at få folks opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at hvis dette monument allerede var et besøg værd, er det endnu bedre i dag – et sandt paradis for katte. Vi elsker det!
Hvis du nogensinde er i Granada, Spanien, så husk at besøge dette monument. UNESCO har gjort den til en verdens kulturarv i 1984. På samme tid kan du nyde at se nogle glade, velplejede og elskede katte.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.